Viser opslag med etiketten Susie Haumann. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Susie Haumann. Vis alle opslag

onsdag den 6. august 2025

Rilletrøje med rib i Strik og Sludders have

 Til luksus strikkeweekenden 2023 vandt i et bankospil samtidig som en anden og vi delte præmien, som var 4 fed fra Uldne Lykkepiller i farven Strik og sludders have, som består af de fineste diskrete farver.

Det var igen et fed som har ligget og ventet på det rigtige projekt - det blev så rilletrøjen af Susie Haumann i str. 18 måneder. For at opnå strikkefastheden strikkede jeg en tynd følgetråd med

Jeg synes retstrik kan give et lækkert stof, men det tager sin tid, men det var lidt kedeligt ind i mellem.

Jeg brugte 146 gram af de uldne lykke piller, så der er lidt tilbage til endnu en sød lille ting og 44 gram Austermann merino lace.



 

søndag den 8. juni 2025

Trøje i strukturstrik

 Der er længe siden (2018) jeg strikkede trøje i strukturstrik og lagde den i gavekassen. Nu er andet barnebarn 1,5 år og manglede en cardigan og ud af gavekassen valgte moderen denne.

Jeg synes den er så fin og tænkte jeg kunne strikke en igen. Så opdagede jeg at den oprindeligt er strikket Isager Highland Wool, som jeg har noget på lager af.

Det er købt til cardiganen Havfruer, som jeg pludselig ikke gad strikke og derfor skulle jeg have brugt garnet, Jeg har brugt noget, men slet ikke nok.

Trøjen strikkes i dobbelt garn og på p. 4 og så kører det bare derudaf, det er hyggeligt strik.

Jeg har brugt lige præcis 150 gram.











I min søgning opdagede jeg at jeg også har strikket en til Gry - så må den jo være pæn, når jeg bliver ved med at vælge den.

torsdag den 8. maj 2025

Eigils sæt

 På et udsalg havde jeg købt blåt Isager Highland Wool til Annette Danielsens "Havfruerne" og opskrift og garn lå klar i en projektpose.

En dag blev jeg klar over at jeg ikke orkede alle snoningerne og jeg måske slet ikke ville få den brugt. Jeg fik en ide om at bruge garnet til babytøj og jeg fandt Eigils bluse og bukser i en af Susie Haumanns bøger. Der skulle bruges en farve mere og jeg overvejede noget råhvidt Super Soft, men til besluttede jeg mig for at købe et nøgle råhvidt Isager Highland Wool.

Til jakken brugte jeg: 
51 gram blå og 9 gram hvid Højlandsuld

Til bukserne brugte jeg:
28 gram blå og 32 gram hvis Højlandsuld.

Begge dele er kommet i en kasse til fremtidig brug til min søn. Det er muligt at jeg ikke er her når han får barn, så er det jo hyggeligt, at der er et kram fra mor.





tirsdag den 12. november 2024

Rød rullekravesweater

 Da jeg færdiggjorde min anden Rullekravesweater kom jeg i tanke om at jeg havde købt Falkenberg Shetland på Recraft og Facebook og at det måske kunne bruges til endnu en rullekravesweater. Det kunne det!!

Det er superfedt at en sweatermængde på lageret og den røde farve er virkelig flot.

Et fedt projekt, som er godt bil- og snakkestrik, så det har været langt omkring.

Jeg brugte ca. 301 gram - jeg fik lige taget hul på det 7 fed/nøgle.





søndag den 6. oktober 2024

Sweater fra Baby, its cold outside

 Endnu en julegave...

Da min niece fik sin datter fik hun er stor barselspakke og jule- og fødselsdagsgaver til sit barn.

Nu har nevøen også fået 2 børn, så nu er fødselsdagsgaverne skåret væk, men strikkede julegaver skal de have. Jeg manglede lige den sidste til Bjørn som bliver 1 år efter jul og til ham valgte jeg "Sweater" fra Susie Haumans "Baby, it's cold outside" og strikkede str. 12-18 mdr.

Den lyse er Højlandsuld og den mørke er supersoft, en meget mørkebrun, som jeg købte til Garnstafet 2023.

Jeg viste sweateren min søster, barnets bedstemor og hun sagde, at farverne var lige dem. Så de er i den naturlige kategori. Så bliver jeg glad for mit farvevalg til storesøsteren.

Jeg brugte:

78 gram af den lyse Højlandsuld

9 gram af den mørkebrune supersoft.



søndag den 28. juli 2024

Esthers julegave

 Nogle gange har jeg oplevet en del travlhed med julegavestrik når jeg starter i oktober/november og ikke mindst når Esther nu er 7 år, så tager det jo lidt længere tid, da modeller jo er større.

Derudover har nevøen fået 2 børn på 3 mdr. og 2 år, så der er mere der skal nås og jeg vil hellere hygge mig med projekterne.

Til Esther valgte jeg en lang cardigan, som jeg synes er fin til en stor pige. Modellen er "Skolepige" fra Susie Haumanns bog "Vokseværk". Retstrik og p. 3, det tager sin tid, men var også god transportstrik og ingen stressstrik.

Men jeg tænker over hvorfor jeg pludselig strikker et par vrangmasker når jeg skal strikke ret hele tiden. Jeg kan høre det sker for andre. Det er vildt mærkeligt og meget synligt. Jeg retter det ved at slipper masken og samle op igen, men bliver også nogle gange synligt og særligt pænt.

Jeg har strikket i 4 farver

A: Boysenberry fv. 807 83 gram

B: Grape Royal fv. 235 87 gram

C: Tidselblomst fv. 268 93 gram (denne farve skulle man købe 3 af)

D: Syrin fv. 268 68 gram

Nu hvor cardiganen er færdig er jeg meget i tvivl om det var en god idé. 

Sidder lommerne ikke lidt lavt?

Vil retstrikningen trække sig for meget?

Passer farverne godt nok sammen?

Jeg er færdig med gaven til 2-årige Gry.

onsdag den 22. maj 2024

Rullekrave af Susie Haumann

 Det er længe siden jeg købte opskriften og strikkede Rullekrave af Susie Haumann. Garnet var New lammeuld fra G-uld og i farven midnatsblå. Sweateren er fin, men for mig er farven kedelig, så jeg fik lyst til at lave en ny så til messe i Aarhus januar 2023 købte jeg New Zealandsk lammeuld hos G-ULD i farven Cochineal - altså en rød farve.

Det har så lagret i over et år inden jeg fik slået op - jeg slog op den 7. februar samtidig med at jeg slog op til andre projekter. Nogen ting er styret af diverse samstrik, men f.eks også barselsgaver.  

Da jeg  var færdig med alle raglanudtagningerne begyndte jeg at bruge projektet som ta-med strikketøj, da det jo bare var rundt og rundt.

Jeg kan utroligt godt lide at strikketøjet er nemt når jeg tager det med ud til et arrangement eller lignende for jeg kommer jo også for at lytte og snakke og have det hyggeligt og det er for træls at skulle trævle op og lave om når man kommer hjem.

Men altså trøjen voksede og blev så bare færdig den 4. april og ligger nu i skuffen og venter på koldere tider.

Jeg har brugt lige under 3 fed, som svarer til 298 gram, men jeg tror der var mere garn i feddene, så jeg har nok brugt mere end 300 gram (lidt).

Jeg har faktisk fundet noget garn frem fra lageret som jeg vil strikke en mere af. Det er rødt Hanne Falkenberg Shetlandsuld, som faktisk er købt på recraft.     

fredag den 29. december 2023

Europaplads


 Europaplads - der er mange retriller i sådan en jakke, men heldigvis er den nu blevet færdig. Det er en fin model af Susie Haumann fra bogen "Strik til Vinter".

Med alle de retriller er modellen også rigtig god at have med til socialt strik, jeg kan bare strikke løs og snakke og grine. 

Jeg fulgte alle anvisninger og mål på opskriften og har brugt 408 gram Isager Tweed.


mandag den 18. december 2023

Esthers fætter

 Jeg har allerede strikket en peacocksweater til niecebarnet Esther, men da nevøbarnet Gry har fået 2 ting virkede det ikke helt retfærdigt, så jeg kiggede lidt på huer og cowls og lignende. garnet skulle være fra lagret.

Jeg faldt over huen Fætter fra .... af Susie Haumann og den er strikket i Filcolanas Peruvian Highland uld og det har jeg på lager. Jeg fandt en flot pink til bundfarven og lidt sort til lidt af mønstret. ;-) De ved jo ikke hvor højt mønstret skal gå op!! ;-)

Det var godt at jeg ikke skulle strikke så meget mønster for jeg fik ondt i albuen. Da jeg stoppede med at strikke mønstret forsvandt smerterne, jeg må holde lidt underligt på det.

Der var ikke helt nok i de 50 gram til bundfarven, måske fordi jeg ikke strikker mønster hele vejen op ad huen (Jeg ved ikke om man sparer garn i bundfarven når man strikker flerfarvet - der er jo en tråd bagved). Det betød at de sidste småbitte omgange blev strikket med sort og da pomponen også skulle være sort tænkte jeg at det nok skulle gå - og det
synes jeg at det gør.

Forbrug: 

50 gram pink Peruvian

12 gram sort Peruvian.

lørdag den 4. november 2023

Trøje i strukturstrik til Gry


 Gry er min nevøs datter og hun skal da have en julegave. Da vi ryddede op i min mors ting dukkede der noget garn op bl.a dette fra COOP, som hedder Firenze. Firenze er et blandingsgarn, som består af:
Bomuld, acryl, polyamid og er dejligt blødt.

Opskriften hedder "Trøje i strukturstrik" og er af Susie Haumann fra hæftet "Knit for your kid".

Det er en virkelig sød klassisk cardigan, som jeg har strikket tidligere.

Jeg brugt 168 gram garn og heldigvis havde jeg endelig brug for knapper, så jeg har har sorteret og valgt de fineste knapper.

Nu skal den pakkes ind sammen en rigtig sød kjole, som jeg har strikket for længe siden. Kjolen hedder Tankestreg og er designet af Geilsk og faktisk strikket i Geilsk bomuld og uld.



søndag den 29. januar 2023

Åboulevarden

 Først ville jeg ikke købe Susie Haumanns nye bog "Strik til vinter", da jeg ikke synes der var så meget for mig. Specielt rullekraveblusen Åboulevarden synes jeg lignede en Susie Haumann-model jeg tidligere havde købt. Jeg synes ikke jeg fik noget nyt.

Men så opdagede jeg at præcis Åboulevarden var strikket i Merilin og det havde jeg på hylden. Godt nok købt til et andet projekt - på udsalg hos Bettekun. garnforbruget svarede til det jeg havde købt ind så jeg omprioriterede.

Samtidig var Black friday-tilbud hos Garnkisten, så røg bogen i kurven.

Det er virkeligt noget lækkert garn, at strikke med og jeg nød processen. Garnet blev aet mange gange. Da den blev færdig og kom på ginen blev den også aet en del.

Jeg synes stadig den er så flot, men jeg er ret spændt på hvrdan den holder faconen. Hvis den holder faconen godt vil jeg lave en mere i en rød med den sorte tråd.

Jeg strikkede på p. 3,5 og brugte lige over 6 nøgler = 602 gram




torsdag den 15. september 2022

Svends råhvide trøje

 Jeg havde noget uldgarn hos Netto og strikket de pinde og strikkefasthed der var angivet på banderolen. Jeg synes det var løst og slapt. Jeg lavede nogle strikkeprøver på 2,75, 3, 3,23 og 3,5. For at prøve om garnet ville fungere bedre når det var strikket stramt - det gjorde det.

P. 3 gav 27 m pr. 10 cm, så den røg på pindene. Et hyggeligt strik og garnet opfører sig bedre.

Trøjen er kun str. 12-18 mdr. så den ryger i en gavekasse.

Jeg har brugt 122 gram og fandt de fineste retroknapper i knappekassen

På den ene side er det træls, at jeg har fået strikket noget jeg ikke synes er pænt nok, men på den anden side så er dejligt at der er sammenhæng i mellem pris og kvalitet. Hvis altså det holder den anden vej også...

søndag den 21. august 2022

Sort Hvide Sande

 Jeg har mange af Susie Haumanns bøger og i bogen "Strik til sommer" er modellen Hvide Sande - ikke en model jeg har ofret synderlig opmærksomhed. Men så så jeg et billede af den i sort. Den faldt jeg fuldstændigt for - jeg købte 6 nøgler sort Bomulin, som lige kom lidt på lager, der var lige nogle andre ting, der skulle strikkes først.

Modellen er strikket i halvpatent og jeg lavede en strikkeprøve, men det er jo lige som i rib - den trækker sig sammen. Hvordan måler man det? Jeg valgte str. L og gik en halv pindestørrelse op og tænkte jeg måtte prøve mig frem. Jeg havde en oplevelse med mange blandede følelser - først at jeg synes den er pæn og jeg håber den bliver god. Jeg kedede mig og synes det gik langsomt og det gør halvpatent - så også lidt stresset, frustreret og bekymret: Kommer den nu til at passe?


Mit optimistiske jeg:

Det er vist endt rimeligt godt, modellen er lidt stor og løs, men virkelig behagelig at have på og stoffet falder tungt og godt omkring min krop. Så jeg tror det ender lykkeligt selvom jeg stadig ikke aner hvordan jeg måler strikkefastheden - den burde være for lille hvis jeg måler rigtigt..

Mit pessimistiske (eller måske realistiske) jeg:

Den er lidt for stor og løs, derudover er den lidt gennemsigtig og en sort BH eller top vil være at foretrække, hvis altså ikke man skal gå i den modsatte grøft og vælge en pink BH, som bliver meget synlig ;-) Jeg har fundet 4 forskellige fejl på ryggen, jeg først så da jeg hængte blusen på ginen.

Jeg ikke havde behøvet at gå en pindestørrelse op, men sådan er det. Jeg ved i hvordan det ender - måske bliver den pillet op og garnet brugt til noget andet. Jeg tror ikke jeg strikker den igen på et lavere pindenummer! Det er langsommeligt og hvis det går galt igen!

Garnforbrug: 222 gram sort Bomulin.

Find 4 fejl
Find 4 fejl


mandag den 13. juni 2022

SoHo Bandana

 Jeg fik garnet Cashmere Me i en kalenderpakke fra Garnkistens Adventskalender, men var ikke tiltrukket af de opskrifter der fulgte med. Efterfølgende fandt jeg ud af at det passede til So Ho Bandana og jeg strikkede bare andre ting.

Pludselig en dag var jeg klar, jeg købte opskriften og gik igang. Det var hyggeligt at strikke bortset fra at man starter med de mange masker og tager ind. Når man så er i gang er det fedt at det går hurtigere og hurtigere ;-)

Tørklædet er så fint, at jeg endnu ikke har brugt det - jeg aer det bare, men det er jo også en slags nydelse.

Jeg har strikket på p. 3,5 og bruge 34 gram (25 grams nøgler)/245 m.



tirsdag den 27. oktober 2020

Rullekravesweater

 Garnet blev købt da jeg var nødt til at støtte de små handlende og lige her valgte jeg at handle hos G-ULD.

 Det var ligesom om rullekravesweatre blev moderne og mange designere lavede deres egen helt specielle model. Med min sarte hals og kuldskære krop er jeg vild med rullekraver. Jeg vil helst ikke have for tykke sweatre, så jeg tjekkede designerne efter for at finde den med det tyndeste garn. For tykke sweatre bliver for varme når skifter i mellem at have det for varmt og så fryse.

Her  vandt Susie Haumann med en model i G-ulds New Zealandsk lammeuld, hvor jeg fandt den smukkeste midnatsblå farvet med indigo - jeg er ikke til blå, men denne var noget særligt. Opskrift blev bestilt på Ravelry og garnet i webshoppen.

Jeg strikkede en mindre str. end min normale, da det ikke skulle være en udendørs sweater, men til daglig brug. Jeg er faktisk så tilfreds, at jeg tror jeg strikker en til, som skal være som overtøj i en anden farve.

Jeg har brugt 326 gram til str. L og strikket på p. 3,5



lørdag den 2. maj 2020

Kort dragt og kortærmet kort dragt

Jeg havde sagt til vores vordende mor, at hun bare skulle sige hvis hun faldt over noget hun kunne tænke sig til lillepigen. Hun sagde ikke så meget, bare at tingene godt måtte have farver og nævnte nogle specifikke farver. Så jeg har bare strikket hvad jeg synes om.
En dag sendte hun mig et billede og det fik mig til at tænke på "Kort Dragt" fra "Baby it´s cold outside". Den er strikket i Merilin og det har jeg ikke prøvet at strikke med, så det skulle prøves. Jeg bestille dette og Isager alpaca 1 og 2 hos Tøndering Strik. Og tænk, Charlotte ringede, skal ejg ikke bare bringe det ud på vejen hjem? Jeg sagde selvfølgelig ja tak.

Jeg strikkede den fine dragt og er meget tilfreds. Jeg brugte 64gram merilin og 3-4 gram cottonwool til lommer.

Så kom jeg til at kigge på billedet igen:

Og tænkte, at det kan jeg da vist gøre bedre. Jeg gik på lageret og fandt noget Geilsk bomuld og uld frem.

Jeg brugte samme opskrift, med i stedet for at tage 12 m til ærmne til jeg ind i stedet: 3, 2, 1, 1, 1 i hver side og fulgte ellers opskriften.
Jeg samlede masker op i ærmegabene og strikkede 3 rækker ret, så jeg fik 2 riller som i halsudskæringen.

Jeg brugte 66 gram bomuld og uld og 3 gram til lommerne. Næste forbedring skal nok være en længere knapstolpe?


torsdag den 30. april 2020

Lærke Bagger-style

Til Garnstafetten 2019 var jeg til et foredrag med Lærke Bagger og jeg begyndte at følge hende på Instagram. Jeg er vild med mine rester og jeg kan ikke nænne at skille mig af med og jeg er gået på opdagelse i dem mange gange for at finde en lille kontrastfarve eller kombinere garn til en lille bluse eller lign. I de seneste år strikket flere restebluser: her eller her eller her, en restetop og restehuer.

Da så vi blev hjemsendt og vi skulle til at strikke sammen hver for sig lagde også Lærke Bagger en opskrift ud på Instagram og en masse beskrivelser af hvordan hun gør. At lave en model hvor garnet er bundet sammen med knuder!! Hvad mon strikkepolitiet siger!! Men jeg fik lyst alligevel.
Først fandt jeg mine hvide rester frem - dem som kunne passe i strikkefastheden.
Så begyndte jeg at kigge i mine afklip og fandt en masse farver frem.
Det var ligesom at terningerne nu var kastet :-)
Lærke Baggers model er en kort, bred model og til en ung, høj og slank kvinde er det jo fint, men det går ikke til mig. Der udover er jeg ikke så god i hvidt længere så jeg besluttede mig for en børnemodel og valgte Susie Haumanns Lillebror fra bogen "Baby it's cold outside".

Jeg gik igang og tænkte at det hastede jo ikke, dte kan bare være sådan lidt mellem-hygge-strik. Det blev det ikke, jeg kunne ikke slippe det og jeg blev slet ikke træt den aften.
3 dage senere var den færdig og vasket.


Den var lidt længe om at tørre, men den består typisk af 3 tråde og er strikket på p. 5,5 og 6.
Trøjen vejer 310 gram.




Også tilsidst et billede af bagsiden, hvor man kan se alle knudrene, man skal vist klippe dem lidt længere ned, men det tror jeg ikke at jeg gør :-)



søndag den 16. februar 2020

Esthers Storesøster

Når jeg nu har den smukkeste røde kid-silk på lager og det lige er Esthers (og hendes mors) yndlingsfarve OG Esther har fødselsdag i marts. Samtidig har jeg helt fra starten været vild Susie Haumanns Storesøster fra hæftet "Vokseværk".

Jamen så er det da helt oplagt, jeg strikket Storesøster i den røde kid-silk og Esther får den flotteste røde top Og en Storesøster. Det lå vist ikke lige i kortene ;-)

Jeg har strikket i Drops Kid-silk på p. 3,5 og jeg har bare brugt 36 gram = 2 nøgler.

tirsdag den 10. december 2019

Lille ny

En stor nyhed - min mands datter venter sig til maj - det bliver en pige og vi glæder os allesammen vanvittigt.
Når andre omkring mig var gravide har de sokker/futter, hue el.lign. Men til Julie og Philip skulle der mere til.
Jeg har strikket sweateren "Sweater" fra Susie Haumanns bog "baby it's cold outside". Jeg har længe syntes at det er den sødeste sweater og garnet var på lager, så da de skulle forbi og spise besluttede jeg at nu skal det være.

Det er en fin model, som var så hyggelig at strikke.














Jeg havde en rosapink lillesøsters romper på lager så den fik de også.

De blev meget glade.

Lidt senere spurgte datteren om vi havde nogle børnebøger og sangbøger fra da hun og de 2 andre var små? Jamen jeg tror slet ikke hun ved hvad der ramte hende. Stakken var stor.

Forbrug
Til Sweater har jeg brugt Højlandsuld 46 gram natur og 8 gram af den koksgrå. Den er strikket på p. 3.

Til lillesøsters romper har jeg brugt 60 gram Cool Wool Merino fra Lana Grossa og den er strikket på p. 3.

torsdag den 5. december 2019

Esthers Lillebror

Nej, niecens datter skal ikke have en lillebror - så vidt jeg ved ;-) men jeg synes ordspillet er sjovt.

Jeg ville strikke en "Islænder" til niecens datter i julegave og fandt Lillebror i Susie Haumanns bog Vokseværk. Den strikkes i Peruvian Highland Wool - jeg havde engråbrun på lager og på Garn10's Filcolana-udsalg fandt jeg nogle nøgler råhvid.

Det er jo dejligt tykt garn, så det skred faktisk hurtigt derud af selvom det er mønsterstrik og jeg skal gøre mig umage for ikke at stramme for meget. Det er endda blevet meget bedre siden jeg lærte fair isle-metoden.

Jeg har strikket str. 4 år, som bevidst blev lidt mindre på grund af strikkefastheden - Esther er stadig 2 år. Alligevel kan det godt være det først bliver næste vinter den lille spinkle pige kan passe den. Jeg turde ikke strikke str. 2 år.

Forbrug
Råhvid: 168 gram
Gråbrun: 92 gram

Jeg har strikket på p. 4 og 5.