onsdag den 31. oktober 2012

Jeg er fri...

Ja, jeg er - jeg har opsagt mit abonnement på Kreativ Strik og Strikkemagasinet. Nogen er jer husker historien - nye læsere kan læse med her
.Jeg skrev en mail til hver af bladene - den ene kom tilbage. Jeg fik mange tilbagemeldinger og læste lignende oplevelser som mine på mange andre blogs og jeg har nu fået stykket en forklaring sammen.

"Man" besluttede hos Jacobsen Publications, at lave et julenummer (måske havde man en aftale med Panduro hobby). Jeg  har ikke fundet ud af hvorfor de 4 blade firmaet udgiver skulle være ens.

Til gengæld fik jeg forklaret, at det aldrig havde været meningen, at jeg skulle have 2 blade, meningen skulle være at det på grundlag af mit navn og min adresse skulle være sorteret fra. Jeg tjekkede mine oplysninger, de er ens. Hende jeg talte med i kundeservice tilbød glad at hun ville fortælle hvad forslellen var. Hun måtte erkende at der ingen forskel er og ville bringe det videre.

Mandagoig tirsdag har jeg haft en god maildialog med kundechefen fra Susema og hun er faktisk den eneste som rigtigt har lyttet til mig.

Mit andet nr. af Kreativ Strik indeholdt lutter hækleopskrifter og det gjorde jeg dem opmærksomme på og den eneste respons jeg fik var en sælger, som så solgte mig Strikkemagasinet. Det ville jeg nemlig blive glad for når det nu var strik jeg ville læse om. Og se hvordan det gik. Jeg oplever, at de ikke forstår deres kunder - de tror at hvis man strikker vil man også folde kræmmerhuse???


Jeg har nu opsagt begge abonnementer da den eneste måde jeg som forbruger kan blive hørt på, er at stoppe med at købe produktet. Jeg skrev til kundechefen, at jeg ved mange andre har meldt sig ud. Jeg skrev også håber hun kan bruge det som argument for at lave de produkter vi efterspørger.

Jegskrev også, at jeg håber at det lykkes at lave et dansk strikkemagasin af god kvalitet, så er jeg tilbage. Ringer der en sælger i næste uge og siger at bladet er nyt og forbedret far næste nummer, så tror jeg ikke på ham.

De penge jeg sparer vil jeg bruge på at købe strikkebøger af danske og udenlandske designere - det har jeg jo råd til nu :-)

Og iøvrigt, så har jeg fået godskrevet et blad :-)

fredag den 26. oktober 2012

Fuppet!!

Ja, jeg føler mig, snydt og bedraget! Jeg har 2 danske håndarbejdsblade i abonnement og i går modtog jeg dem begge. Det er jo altid hyggeligt, så jeg satte mig i sofaen. Jeg bemærkede faktisk at begge blade havde et lyserødt kræmmerhus med rød kant og knappepynt.


Da jeg åbnede blad nr. 2 virkede det meget bekendt:
Og da jeg bladede videre havde jeg forklaringen, begge blade har nøjagtigt samme indhold:

Og det er ikke bare indholdsfortegnelsen, som er den samme. Jeg har bladret bladene igennem side for side og det er nøjagtigt de samme opskrifter. Det synes jeg er urimeligt, det kan da ikke være rigtigt at betale for 2 blade i abonnement og så få 2 HELT ENS blade. Jeg viste det til min mand, som også synes det er helt urimeligt.

Jeg har tegnet begge abonnementer via en telefonsælger og den anden vidste godt at jeg havde abonnement på nr. 1

Jeg er ved at overveje hvad jeg skal gøre, men jeg vil selvfølgelig have en forklaring og pengene tilbage for det ene blad. Samtidig skal jeg så lige finde ud hvordan jeg kontakter dem

I hører nærmere....

torsdag den 25. oktober 2012

Glimt

Rent undtagelsesvis kommer her et indlæg med meget lidt strik.

I går købte jeg denne buket til mig selv - eller min afdøde far. Han havde nemlig fødselsdag i går og ligger i de ukendtes grav, så jeg har ikke rigtigt et sted til min buket, derfor begyndte jeg for en del år siden at købe en buket som står i stuen og jeg nyder når jeg sidder og strikker.


Ja så hoppede der alligevel et lille sneak peak indpå bloggen, så ved I hvad jeg strikker på nu :-) 


søndag den 21. oktober 2012

Match

For et par uger siden købte jeg denne lange sweater, den er lækker og flot.

Men dem der kender mig ved at "åben" hals ikke er noget for mig. Jeg fryser. Jeg har flere gange brugt med et sort sjal/tørklæde - jeg synes det var lidt for hårdt. Så i mit hoved formede en idé sig - jeg ville have et tørklæde i den lyse farve (truffle) med en blondekant i sort. Sådan a la et camomille sjal, men uden en tynd tråd.

I fredags var jeg i Fandango og fandt dette garn - da jeg valgte det sorte, foreslog Tine mig at tage den mørke koksgrå (charcoal) og det var bedre så den valgte jeg.

Det skal jeg så i gang med ind i mellem nogle barneveste, en scorched sweater dress til Louise, en hestetrøje til en julegave, et par pulsvarmere og så min Ærø, som jeg har købt supplementsgarn til
ikke helt samme farve, så jeg har købt garn til 2 ærmer.

Jeg må vist have gang i pindene snart :-)

fredag den 19. oktober 2012

En lille ting...



Jeg fik for et stykke tid denne opskrift, som jeg længe havde haft lyst til at prøve. I weekenden skal jeg og en del af Osmondspiger besøge endnu en af slagsen. Jeg havde lyst til at tage lidt med til hende - og det måtte gerne være lidt Krea-agtigt. Det blev så dette.

Jeg har ca. brugt 6 gram Supersoft og p. nr. 2 - opskriften er fra garnforretningen Strikkefryd.

Bekendtskabet med denne er at jeg gav mit blognavn til en veninde, og hun googlede og så faldt hun først over garnforretningen, hvor hun så straks købte ind. Hun mente at hun skulle have erstatning for at være blevet lokket på afveje ;-) Jeg overvejede om at jeg måske skule have lidt returkommision ;-)

Hvad synes I om min lille hjælper til armbåndsfremvisning ?

onsdag den 17. oktober 2012

Håndledsvarmere i krydret strik

Nu er mine håndledsvarmere færdige - de magiske nøgler jeg havde lavet i butikken havde for korte forløb. Så jeg pillede op og lavede nye magiske nøgler og jeg er nu meget mere tilfreds. Læring for mig var at strikke vrang fra rettet da jeg skulle strikke bobler frem og tilbage fra forsiden. Det kunne jeg godt huske, da jeg skulle i gang med den anden håndledsvarmer. Her er mit færdige par :-)

søndag den 14. oktober 2012

En krydret lørdag

Jeg tog forventningsfuld ind til Fandango og blev af mange forventningsfulde strikkere.

Der lå garn og flotte strikkede ting, kaffe- og tevand klar, samt dejlige snacks. Vi var klar.


Charlotte startede med at fortælle og sit strikke mæssige livsforløb og beskrev sig selv som uordentlig og delte at hun hader strikkeprøver. Altså i stedet for at lave en strikkeprøve kan man bare strikke et par pulsvarmere :-)
.
Det blev så også vores opgave udfra Charlottes anvisninger og det udleverede kompendie med det Fandango-sponsorerede garn. Vi lærte at strikke bobler, hvor strikker vrang fra rettet, vi spytsplejsede og strikkede mønster. Tiden fløj afsted - faktisk blev jeg noget overrasket da nogle begyndte at pakke sammen, jeg trode dre var masser af tid. Men nej, kl var. 17.50 og det skulle slutte kl. 18.00
 
Jeg har kun gode ord om arrangementer og nød Charlotte positive, sprudlende og alligevel meget rolige og tålmodige facon.
 
Når mine pulsvarmere er færdige kommer de her på bloggen :-)



lørdag den 13. oktober 2012

Fortsættelsen

I går var jeg i Fandango med mit resterende Supersoft, den alpaca jeg strikker det sammen med og selvfølgelig noget af det strikkede. Selvfølgelig var den perfekte løsning der ikke - efter at have lavet nogle strikkeprøver fandt vi en der var tæt på. Lone har en masse rester, så hun har mit garn med hjem for at se om hun har en mere perfekt løsning. Lidt for spændende!

Imorgen får jeg svaret for der skal jeg til Fandango til workshop:
KRYDRET STRIK med CHARLOTTE KAAE
 


På workshoppen skal vi strikke skønne, kulørte pulsvarmere og Charlotte hjælper os med at slippe hæmningerne omkring farver, ligesom vi får en masse tips og tricks i forbindelse med flerfarvestrik. Vi skal også lære om farvers påvirkning af hinanden, regler og regelbrud omkring farver. Endelig skal vi lære at vikle magiske nøgler og strikke bobler frem og tilbage fra retsiden.
 
Det glæder jeg mig meget til og jeg håber at jeg finder løsningen på mine ø-problemer.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg erfarede også at der sker flere spændende ting på strikkefronten i Aarhus! Arne og Carlos kommer igen: På fredag den 19. oktober kl. 18.30-21.30. Læs mere på Fandangos hjemmeside.
 
Jeg er ved at koordinere min kalender for ats e om jeg kan få det til at hænge sammen så jeg også lige kan nå det :-) 

mandag den 8. oktober 2012

Ærø-problemer

Historien og min Ærø og garnet er vist lidt lang - garnet blev købt til en kjole fra Drops. Kjolen duede ikke - jeg købte Super Soft til at lave en Skovtur efter Annette Danielsens opskrift, jeg synes tykkelsen var forkert til en kjole, men den passede til en Ærø. Så jeg gik i gang.

Da jeg skulle i gang med ærmerne vejede jeg garnet for jeg synes det svandt lidt for hurtigt. Der var 76 gram og efter det ærme var strikket var der 32 gram tilbage og således vidste jeg at jeg havde 44 gram til et ærme. Altså er der ikke garn nok. Suk!

Jeg håber Fandango stadig har farven på hylden, ellers bliver jeg da helt fortvivlet. Jeg ved ikke hvad farven hedder, det er jo ulempen ved at købe fra en cone.


På torsdag skal jeg forbi og så igen på lørdag kl. 13.00 til Charlotte Kaa arrangement: flerfarvestrik i mange farver med magiske nøgler.

søndag den 7. oktober 2012

Kreadag med Os-pigerne

I går havde jeg besøg af Osmondspigerne. Vi er en gruppe af kvinder som har mødt hinanden i vores voksne år og som hygger os sammen på ture til England og USA, hvor vi er til koncerter med Donny Osmonds, The Osmonds, Donny og Marie og andre kombinationer. Jeg kom med i gruppen i 2004 og vi vi ses 5-6 gange om året på kryds og tværs i Jylland (og til runde fødselsdage og på rejser).

Nogle af os begyndte at have strikketøj eller broderi med og deraf kom ideen om en kreadag og den anden blev så her hos mig. Der blev strikket og hæklet, udvekslet erfaringer og "undervist" lidt og derudover demonstration af Ravelry.



Og når så kreative kvinder mødes, ja så kan der også blive nogle hjemmelavede værtindegarver - en buket far Haven og en meget smukt broderet pose, som indeholdt marmelade og som jeg skal overveje hvad nu skal bruges til :-)