lørdag den 31. marts 2012

Jeg er glad...

.. tilfreds!! Jeg har lige skyllet det hele kongerige og det ligger nu spændt op på et par havehynder. Jeg har tidligere erklæret at jeg ikke er lace-strikker og da Helle ønskede sig det sin datters kommende barn tænkte jeg mig om. Jeg læste opskriften og fik den ligesom brudt ned på bedste projektvis. En retstrikket firkant i midten - tjek, det kan jeg sagtens. Så samler man 60 masker op i løkkerne og strikker 4 paneler - jeg fandt en version af opskriften frem hvor hver række er angivet, så jeg kunne bruge min magnet tavle og så mine maskeholdere for HVER rapport, så jeg ikke skulle tælle for længe, hvis jeg blev i tvivl.


De 4 paneler blev samlet min lange knit pro rundpind og lukket med "lukkeren". Da de var færdige læste jeg opskriften igen og trak vejret dybt, der skulle strikket 140 spidser. Magnet tavlen kom i gang igen. Jeg lærte dem aldrig HELT udenad, men det gik hurtigere og hurtigere.



Jeg har været rimeligt trofast, men jeg har strikket lidt på mine alternative, nemme projekter:


og jo, da jeg var til Arne og Carlos-arrangemenrt hos Fandango, blev jeg jo grebet af påskekuglerne og har strikket de fra indlægget fra i fredags også 2 mere, som skal bruges til en gave i aften. Det er altså ret trofast ;-)
Og her ligger sjalet og tørrer

søndag den 25. marts 2012

En dejlig fredag

Som jeg skrev tidligere besluttede jeg mig for at få fri, da jeg opdagede at Arne og Carlos ville komme hos Fandango, det lykkedes og jeg glædede mig til dagen. Jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera, men jeg kan i hvert fald vise resultatet af eftermiddagen frem.

Vi sad som sild i en tønde og hyggen var på sit højeste, det blev strikket og snakket på kryds og tværs, så det gik fint nok at de herrer var forsinket. Personligt fik jeg stillet et par spørgsmål til det royale babysvøb (det hele kongerige), som jeg har gang i. Jeg fik en rigtig god forklaring til hvordan jeg kommer rundt om hjørnet med takkekanten.

Arne og Carlos fortalte kort om "karrieren" og fremviste, fine æg og påske kugler, en skøn hare og høne og som de fleste er jeg også lidt vild med sweateræggevarmerne. Dem får I nok også at se. Jeg synes de er et par hyggelige, lune herrer og det bliver spændende at se hvad de ellers finder på. Jeg læste på en anden blog, at en anden gerne ville have set lidt til sweatre - det ville jeg også gerne, men det her er vist arrangeret i forbindelse med udgivelsen af den nye bog. Apropos - ja den købte jeg også og fik den fint signeret :-)

 


Da jeg havde taget fri blev dagen brugt til en gang "stram op", jeg puttede en kontaktlinsekontrol ind i programmet og da Anette Danielsens nye bog/hæfte er var udkommet smuttede jeg også forbi Tøndering Strik og købte den og et nøgle Alpaca 2. Jeg er nemlig ved at strikke "Frederiks vest" i Tynn Alpakka og den falder lidt anderledes end billedet i "All you knit is love", så nu vil jeg prøve det originale garn og sammenligne.


søndag den 18. marts 2012

Give away - måske til en Cecilia?

Jeg er utroligt glad for det jeg møder her i blogland og glad for mine 82 faste læsere - og jeg bliver glad hver gang der kommer en ny til :-) Derudover deltager jeg i give aways med præmier, som har min interesse og jeg har vundet flere gange og det er bare hyggeligt. Derfor skyder jeg en give away i gang:

I bogen "Mere feminin strik" er der meget fin model som hedder Cecilia, som er strikket i Angel fra Permin - og jeg har noger KIDO LAMÉ fra Løve garn på lager med samme løbelængde som Permin. Jeg udlodder 4 nøgler KIDO LAMÈ, som  man skal bruge til en Cecilia i begge størrelser. Farven er frit valg i mellem de 5 farver på billedet.
For at deltage skal du være fast læser og skrive en kommentar hertil - jeg trækker den 1. april omkring kl. 15.00.

Det er selvfølgeligt frivilligt om man vil strikke en Cecilia af garnet, men jeg vil blive glad for et link til min blog, så jeg kan se hvad garnet er blevet brugt til.

onsdag den 14. marts 2012

Flere hyggelige ting...

For kort tid siden annoncerede Fandango, at de fået Arne og Carlos til at komme og jeg tænkte: "Det skal jeg da ind til", men så så jeg at det var en fredag fra 12.30 -14.30. Nå så må jeg da prøve , at få fri og det fik jeg heldigvis. Så nu glæder jeg mig bare

Jeg var så også lidt praktisk - når jeg nu havde fri kunne jeg ligeså godt få lavet den kontaktlinse kontrol jeg meldte afbud til i november :-)

Men der er mere hyggeligt - Fandango havde udlovet lodtrækningspræmier til dem som viste billeder af ting strikket i garn fra Fandango eller efter Sys' opskrifter på Fandangos Facebook-side. Jeg fotograferede alt det jeg kunne få finde frem og låne hjem og lagde billeder op.

Og jeg var heldig, jeg var en af dem som vandt et dejligt gavekort til køb af garn.

tirsdag den 13. marts 2012

Jeg har jo lovet..

- at vise jer billeder af mine større projekter til mig, selv. Jeg er meget tilfreds med dem begge 2 og de er meget varme, så jeg får dem nok ikke brugt så meget på denne side af efteråret.

De kandiderer begge to til årets projekt :-)


Loden-trøjen















                                                                 DROPS-trøjen, som jeg lige har opdaget jeg slet ikke har skrevet om....

søndag den 11. marts 2012

Loden-trøjen

De som har læst med her på det sidste, ved hvad over skriften betyder. Den har navnet på grund af garnet - og jeg havde mange overvejelser om den kunne strikkes i mohair, da jeg synes den så fluffy ud på billedet og jeg rundt omkring læste at garnet var ved at udgå. De første steder jeg kom ind var der ikke nok i de farver jeg kan lide. Mange frarådede at lave den i mohair og jeg gik på nettet og ledte videre og fandt en skøn lilla farve som jeg købte - på tilbud. Når garnet er ved at udgå, så synes jeg at jeg skal have det på tilbud.

Den trøje er nu færdig og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med den. Den er fin og sidder godt. Jeg har fotograferet den på ginen, da Lars har travlt med lamper, strøm, persienner etc. Så skal man jo ikke forstyrre - vel?

I opskriften til den størrelse jeg ville strikke skal man bruge 11 ngl. og da garnet blev købt på nettet og er ved at udgå købte jeg et ekstra nøgle.

Jeg brugte kun 9 ngl og 34 gram, så jeg har mere end 2 nøgler til overs. Se det er så ulempen ved at købe på nettet, for det bliver nok for dyrt at bytte til noget andet, hvilket jeg benytter mig af ved dyrere garn.

Jeg overvejer nu om jeg ikke skulle lave nogle pulsvarmere med samme snoning som tunikaen? Men jeg tænker lige lidt over det.

lørdag den 10. marts 2012

Babushka til mig

Jeg har længe været fascineret af babuschka'er både printet på stof, hæklet m.v. Men når jeg bliver aldrig tilfreds når jeg hækler andet end kanter - det blive underligt forkrampet. Så jeg blev glad da jeg så en strikket i Hendes Verden. Og så glemte jeg alt om den indtil dette indlæg dukkede op hos Stine. Selvom jeg havde alle mulige andre planer så slog jeg op.
Og nu sidder hun i mon sofa med en syet version af en mine andre fascinationer - uglerne, som også er som smykker print osv. Jeg har købt puden på trendsales, fordi jeg ikke lige prkede at sy den selv.

fredag den 9. marts 2012

Planer

Jeg skal i gang dette babysvøb, for en veninde, hvis datter skal have sit 2. barn til juli

 Jeg er ikke den store lace-strikker, men jeg har gennemskuet hvordan jeg vil gribe det an. Spise-elefant-metoden - en lille bid ad gangen. Centrum, de 4 "paneler" et ad gangen og så skal jeg måske have noget sparring til blonden.





Når Jeg skal strikke noget der kræver koncentration, så er jeg nødt til at have lette projekter til når jeg snakke i mens eller bare strikke kort. Men dem er jeg også klar med - jeg købte nemlig Susie Haumanns bog i lørdags og der er mange fine projekter. Jeg har planlagt følgende:



 Og mon ikke jeg får lidt rester til overs til disse skønne vante/sokker :-)


mandag den 5. marts 2012

Min gevinst

Lørdag blev også dagen hvor min gevinst kom


Hos Citronmoster havde jeg vundet en give away med nogle fine muffedisser og de kom i går, de er meget fine og i noget skønt garn. De har fundet sig et godt hjem, de skal blive brugt flittigt og de har fundet et hjem med mange makkere :-)

søndag den 4. marts 2012

Bytur

En lørdag med solskin og forskellige planer inde i byen. Fra Egå hvor jeg bor til Aarhus C er der ca. 7 km. Når jeg har mange ærinder i byen er det bedst med cyklen, så kan man lige suse afsted, man skal ikke finde eller betale dyr parkering og lørdag var vejret skønt, selvom det blæste meget, så efter træning og bad cyklede jeg afsted.

Første mål var Tøndering Strik, hvor jeg skulle kigge på strikkebøger, jeg havde set i blogland at der var kommet nye. Jeg købte Babystrik 0-18 mdr. fordi jeg synes der er rigtigt mange fine babymodeller. Jeg strikker jævnligt babytøj, selvom jeg ikke har nogen små selv og der er heller ikke er børnebørn på vej, men så kender man heldigvis nogen hist og pist.

Jeg købte også The bird collection af Helga Isager - jeg måtte bare eje den.

Da Lars' døtre blev studenter broderede jeg denne lille klokkestreng og Louise kom i en ramme, Julie har fået broderiet, men den er ikke monteret, da jeg syens hun selv skulle vælge om det skulle være klokkestreng eller i ramme.

Her kan du se Julies ugle.

Nu er det så Christoffers tur og han har ikke noget dekorationsgen, han hænger ikke sådan billeder op - der hænger et flag som hylder Ravens og så gule post-it huskesedler, som han selv hænger op. Så en klokkestreng... Jeg var i tvivl og jeg fik ideen om at den måske kunne monteres i en pude.

Jge var i tvivl, men besluttede mig for at besøge Broderi Moderne - en skøn butik, som er fyldt emd fantastisk projekter, som gør at jegfår lyst til at broderi en masse. Jge fremlagde mit problem og Pelse Asboe gav mig ret. En klokkestreng  ville aldrig blive hængt op - hun foreslog en pude med med QR-ting også med en tekst efter  eget valg. Den købte jeg - både ideen men også et kit. Også skal jeg bare ind på nettet og lave min egen tekst. Det bliver nok "Student 2012". Den løsning er jeg glad for.








Så blev det tur til at besøge Fandango, jeg skulle nemlig have garn til et Royalt babysvøb til en veninde. Hendes datter skal føde til december og ønsker sig dette babysvøb. Jeg købte 8 ngl Regia Silk.

Første lørdag i måneden er der oftest udsalg og jeg kiggede mig selvfølgelig omkring og jeg fandt et fed GRIGNASCO merinosilk og et bundt Fleece artisk i Blue Face Leicester. Det skal bruges til et Camomillesjal - jeg har længe ønsket mig et brunt camomillesjal.


Vi fik en rigtig hyggelig sludder om strik i forretningen - blandt blev der snakket en del opslagningsteknikker - hyggeligt.

Jeg skulle også til Salling og købe noget til min huskeseddel og gik lige forbi dametøj og tænk jeg fandt en dynejakke til 79,95 - den sad faktisk ok. Så den købte jeg også. En super handel.


Jeg var jo på cykel og havde nu købt så meget, at jeg var nødt til at køre hjem - både cykelkurven og bagagebæreren var fyldt Endnu en fordel ved at cykle :-)

fredag den 2. marts 2012

Farveskift

Jeg havde ret meget Schoppel-wolle zauberball tilbage efter et par sokker og da jeg er storforbruger af pulsvarmere og manglede nogle blå, så var det oplagt at lave et par pulsvarmere af det. Garnet er tyndt så jeg havde ikke nogen opskrift til så tyndt garn. Jeg regnede lidt og endte med at slå 52 m op og strikkede 2 vr, 16 m mønster, 2m vr, ret resten af omgangen. Ved 13 cm stoppede jeg mønstret og strikkede 5 cm glat. Efter ca. 18 cm lukkede jeg af.
Garnet har ret lange farveskift og da den første var ved at være færdig kunne jeg se at jeg måtte bryde garnet, for ellers havde jeg fået en helt mørk.
Det mørke garn i midten vejer faktisk 6 gram og en pulsvarmer vejer 16 gram - efter min mening en rigtig beslutning.

Nu slutter den ene med mørkt garn og den anden ender med mørkt garn og det er jo dilemmaet når med både pulsvarmere og sokker i det farveskiftende garn. Hvis jeg tog min kontrolhtat på ville jeg starte nøjagtig samme sted, så pulsvarmerne blev ens:
Ang. pulsvarmere var jeg ret heldig for nylig, så jeg venter bare på mine nye pulsvarmere, som jeg glæder mig til at bruge.