søndag den 18. august 2019

Workshop hos GULDDK

Grethe og jeg har kendt hinanden siden studietiden, vi har strikket sammen, gået på sykursus og g lavet hovedopgave sammen. Grethe fandt sin Michael og flyttede til Sjælland.
I denne weekend ville minmnad og jeg fejle en dobbelt rund fødselsdag og Grethe skulle selvfølgelig også med.
Vi havde talt om at dedt kunne være sjovt at prøve noget garnfarvning og da G-uld lige havde et om fredagen bad jeg om fri og vi meldte os til.
Dagen startede med teori og tegnede godt. Vi skulle farve med "valnød", "rejnfan" og "indigo". Vi kunne vælge i mellem merino og alpaca og der skulel igen vælges imellem hvid og grå bund. Jeg blev lidt bekymret for hvordan vi da kunne nå det hele? Men det kunne vi,
.
Kurset var planlagt helt fantastisk og Anne styrede med fast hånd og vi nåede det hele.

Det var en fantastisk oplevelse at lære processen lidt at kende og se hvordan farverne kom frem. Garnet blev så smukt, at jeg nærmest blev helt høj.









Kurset var med forplejning og det var også upåklageligt, selv vejret var der sørget - ingen regn, selvom DMI havede truet med det, Da vi kom hjem skulle garnet skylles og vaskes og i sidste skyllevand skulle der eddike i for at binde farven. 
Da alt garnet var endnu en gang var hængt til tørre satte vi os trætte til at strikke.
Her ligger så mit garn:
De 3 brune er farvet med valnød på grå bund, især den fra første bad er så flot. De 2 gule er også på grå bund og farvet med rejnfan. Den mørkeste er 1. bad, hvor garnet bejdset inden det kom i farvebadet. Den stærke gule er farvet i det samme farvebad, men nu er bejdsen hældt ned i farven. De 3 blå er farvet med indigo. Den mørke er fra første bad og på grå bund, de 2 fra 2. og 3. bad er på hvid bund.

Det var en fantastisk dag, hvor  vi lærte en masse og kom til at forstå, hvor lang tid det tager at farve. Jeg kommer nok til at prøve at farve igen sammen med Grethe, men jeg skal jo også have tid til at strikke ;-)

På det næste kursus kunne vi godt tænke os at farve rødt ;-)

fredag den 9. august 2019

Køreposedragt

Jeg har strikket en køreposedragt - bare fordi jeg havde printet opskriften og havde garn på lager som passede. Opskriften hedder Phoca er fra Filcolana.

Den skal nok få et hjem på et tidspunkt.

Jeg har strikket dragten med 2 tråde, 1 tråd Navia Uno og 1 Navia Duo. Dragten er helt gennemknappet og man kan knappe benene sammen så barnet kan spændes fast i en barnestol eller som en dragt uden "bund" til middagsluren i barnevognen.

Vældig smart - tror jeg.

Jeg har brugt 120 gram Navia Uno og 200 gram Navia Duo og 14 knapper, som jeg heldigvis havde på lager.

Dukken skulle også prøve, men hun er lidt kort til dragten.


lørdag den 3. august 2019

Fra Zweig til Ankers trøje til "Min bluse"

Da jeg ledte efter den perfekte bundfarve til min Zweig købte jeg bl.a dette cone af silke og uld i Garnudsalg, men jeg lavede en strikkeprøve og vaskede og strikkefastheden voksede rigtigt meget fra 24 m til 21 m på 10 cm, så det gik ikke rigtigt til formålet.
Men jeg havde jo opskriften til "Ankers trøje - my size" liggende og her kunne strikkefastheden godt gå, så jeg slog op. Farven har et flot spil, sikkert på grund af de 2 kvaliteter. Arbejdet blev en slags mellemstrik, som jeg lige griber når der ikke er noget nemt eller det er sent og det ikke rigtigt er til at starte på noget nyt.

Mens jeg strikkede blev det varmere og jeg mangler kortærmede bluser - ja så var det jo oplagt, min første ankers trøje skulle måske være en kortærmet bluse.

 Da trøjen var færdig havde jeg kun brugt 218 gram til str. XL. Det var noget mindre end forventet, så jeg sad og overvejede hvad løbelængden mon kunne være. Jeg målte ca. 20 m af og vejede dem, de vejede ca. 5 gram. Der er mange usikkerheder i dette, men hvis disse tal holder er løbelængden på 100 gram 400 m. Det lyder også af meget.

Men hvis det er rigtigt så har jeg brugt 2,18*400 = 872 m.

Næste tjek er Ankers summer T-shirt, som jeg fandt på Ravelry og her er forbruget i str. XL estimeret til 878 m. Jamen er det ikke sejt - nu bestemmer jeg at løbelængden er 400 m pr. 100 gram.

Jeg bemærker, at garnet trækker lidt skævt, jeg har strikket på rundpind. Jeg har lært af Bodil Munch, at garn som trækker skævt arter sig godt, hvis man strikker et mønster hvor der er lige mange ret- og vrangmasker på hhv. for- og bagside. Så det må jeg gøre.