lørdag den 18. januar 2014

Strikkerelateret håndarbejde

Jeg har længe kigget på alle Lenes fine etuier (jeg er også så heldig at jeg er kommet i besiddelse af et, som jeg købte i forbindelse med en give away). Jeg kunne godt tænke mig flere og Lene har gratis vejledning på et rundpindeetui på sin blog, jeg henvendte mig og fik det tilsendt.

Der er også nogle vejledninger man kan købe. Jeg har både en ny symaskine, som jeg skal lære at kende også skal jeg jo øve mig, for man får ikke så fin finish som Lenes første gang. I søndags brugte jeg dagen på det og det lykkedes. Lene vejledning er så udførlig som jeg har brug for.


 I dag lavede jeg nogle nye maskemarkører, mens jeg lyttede til Mads & Monopolet - nogle er købt til formålet, andre er købt for længe siden eller rester fra andre kæder.



Jeg har også en plan for alternativ håndarbejde i morgen - jeg skal nemlig have den symaskine under huden.

I 2012 vandt jeg denne pose hos Kisser Laptern og den er altid brug når jeg skal transportere eller opbevare strikketøj. Sådan en vil jeg lave - med eller uden broderi.



søndag den 12. januar 2014

Lilly Anna flot klædt på og en ny strikker er født

I går var sammen med nogle af Osmonds-pigerne, vi er nemlig begyndt at arrangere krea-dage. I gr skulle vi være i Herning og på nogle af Krea-dagene har vi besøgt en lokal garnbutik Denne gang blev det Kølkær stof og hobby, en stor butik med garn og strikketilbehør, patchwork perler etc. Et hyggeligt besøg, hvor der blev indkøbt meget forskelligt.

Jeg er jo i gang med udstyr til Helle 108 årige gamle dukke, hun har et kraftigt hår, så jeg besluttede at strikke kysen, uden at montere så kunne der rettes til. Det var kun placeringen af det nederste stykke som skulle rettes. Nu er hun fint klædt på og jeg er i gang med dukkesvøbet...

En af Osmonds-pigerne, Lene er en aktiv løbepige, som aldrig har vist den store interesse for strik og andet håndarbejde har nogen gange været lettere irriteret over at vi strikked til alle "møder". En dag vi snakkede begyndte vi at tale om garnets løbelængde. Lene gik helt i stå: LØBELÆNGDE!!! Hvad er nu det? Vi forsøgte at forklare - og vi grinede meget.

Men nu skal Lene være mormor og hun har spurgt om vi vil lære hende at strikke? Det vil vi selvfølgelig gerne. Hun kan godt maskerne . hun har lige strikket et retstrikket halstørklæde med en ribkant, men hun synes opskrifterne er svære at forstå og jeg kan godt se at der tit er noget underforstået. Men det korte af det lange er at Lene strikkede seriøst og en ny strikker er født.

Sidst på eftermiddagen manglede der lidt lys, men det er der da råd for :-)


onsdag den 8. januar 2014

Athena gudedatter

Jeg købte garnet på min egen lille garnstafet på Læsø i juni og jeg vandt garnet op 1. nytårsdag. I går blev jeg færdig med at strikke, jeg mangler ganske lidt montering, men jeg tog et billede nu for at der ville være lidt lys, men det er ikke særligt meget. Det var faktisk lysere da jeg tog billedet.
Men her er den, meget skøn og varm. Den er strikket med Hedegarn og Klitgarn fra Læsø Uldstue med begge tråde. Jeg måtte fra p. 6 til p. 7 for at opnå strikkefastheden. Jeg har brugt 308 gram koksgråt Hedegarn (616 m) og 148 gram koksgråt klitgarn (591 m) og i råhvidt 105 gram Hedegarn (210 m) og 54 gram Klitgarn (215 m).

Jeg har ændret halsen til en "rigtig" rullekrave, ellers har jeg stort set fulgt opskriften.

Jeg kan rigtgit godt lide garnet, det var dejligt at strikke af og jeg er spændt hvordan det arter sig i vask. For et stykke tid siden har jeg skrevet en del om vask af uldgarn, da jeg havde  nogle dårlige oplevelser, i denne opskrift er der anvisninger på hvordan man skal vaske trøjen. Jeg  hæfter mig ved at de gør opmærksom at 1. hold skyllevand skal have samme temperatur, som det vand der blev vasket i. Den fejl har jeg garanteret lavet nogle gange

mandag den 6. januar 2014

Jeg glæder mig..

Jeg har nemlig meldt mig til et ugekursus på Skals.

Jeg skal lære noget om håndstrik:
 02.-08. februar v/Helga Jóna
Håndstrik, udregning af model og teknikker.
I denne uge vil vi arbejde med nogle gode og nyttige strikketeknikker. Det kan f.eks. være forskellige måder at lukke af på, farveskift eller de små, men vigtige ting, der ofte har en stor betydning for, at det færdige resultat får en rigtig flot finish. 
Vi vil strikke prøver og du får mulighed for at designe din egen trøje. Du lærer at beregne en enkel model efter dine helt egne mål. Kursus nr. 06-2-14 

Hvor kan jeg tænke længe over sådan noget. Det er så vildt og stort for mig, at jeg gang på gang bare lader det ene kursusefter det andet passere. En af mine gymnasiekammerater var et halvt år på Skals i 1980, og jeg har altid misundt hende det. Jeg havde slet ikke overvejet at man kunne gøre sådan noget. Samtidig kan det godt være lidt svært at gøre noget for mig...

Nu glæder jeg mig bare sådan og håber det bliver rigtigt godt også vil jeg overveje om jeg ikke skulle tage et strikkemaskinekursus - for at lære det og finde ud af om det er noget for mig. Nogle ting kunne være fine at strikke på maskine - f.eks puder.

onsdag den 1. januar 2014

Julegaver og nytårsstatus

Min sidste julegave ankom den 30. december, så nu kan julegaverne vises. Den sent ankomne julegave har jeg egentlig ønsket mig længe, men jeg kan godt være lidt dårlig til at købe lidt for dyre ting til mig selv. Inden jul snakkede lars og jeg jule gaver og jeg nævnte det elektriske krydsnøgleapparat. Det var lige noget for Lars...

Derfor har jeg i formiddag vundet garnet fra Læsø uldstue op, så jeg kan komme i gang med at strikke Athena gudedatter/Zeus gudetrøje.

Den skal snart startes op...

Men jeg fik også et par andre strikkerelaterede julegaver, som jeg allerede har hygget mig en del med. Fra Around skal jeg strikke "Dubai" i Rødt og hvidt til min røde frakke (garnet er ikke købt endnu) og der er par stykker i Fanø-strik, men en pink trøje med sømandsbobler ligger for øjeblikket højest på to do-listen fra denne bog.


Mit strikkeår blev lidt specielt for på grund af mit uheld var jeg helt afskåret fra at strikke i flere uger..

Det blev til gengæld til en del hækling. Efter et par dage havde jeg det så træls at jeg besluttede at jeg ad måtte kunne hækle med den ene hand i gips og med en stor nål og mohairgarn. Det gik bedre og bedre og jeg har faktisk i dag lidt mere mod på hækleprojekter end tidligere, så det gamle mundheld om at "det ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget" gælder også her.

Og så til nytårsstatus, hvor jeg plejer at lave en totalliste over det jeg har lavet, men det vil jeg afholde mig fra i år - det er jo bare en lang og kedelig liste.

Jeg har strikket af mere end 52.000 m eller 52 km, det er da ret meget :-) Det er bare en måde at måle på. Det kan også måles i kg - her har jeg brugt næsten 20 kg (19764 gram).

Jeg har svært ved at udpege et favoritprojekt, men jeg kan da udpege et par stykker, den grønne figurstrikkede jakke, eller kjolerne Skovtur eller den brune også en særlig lille trøje, som var den første hvor jeg havde en god strikkefasthed igen.

Men det kunne også være min Cille eller Stjernetrøjen til Lis' barnebarn.

Sidste år have jeg et lille nytårsfortsæt om at prøve oftere under strikningen og det har jeg overholdt, det har bl.a. bidraget til det heldige udfald af de 2 kjoler. Det vil naturligvis fortsætte med.

Skal jeg have et nyt nytårsfortsæt? Jeg tror det skal være at jeg vil strikke meget mere i røde nuancer til mig selv.

Endnu flere gode nytårsønsker for 2014 til jer allesammen!