Da jeg begyndte at se podcasts faldt jeg over Knit in colours aka Kirsten Brun. Kirsten er en driftig kvinde med mange ideer. Lige da jeg begyndte at kigge med fik hun ideer til at lave spændende fed af "gammelt" garn. Det var flot. Kirsten har haft alvorlig stress, derfor kunne hun ikke læse opskrifter, så hun må selv lave nogle.
Hun har mange fine opskrifter - sidste år strikkede jeg VesterhavsT-shirt og har hele tiden haft planer om at strikke en Vesterhavstrøje. Fornylig lavede Kirsten nogle kits med 2 fed mixed knots, nogle nøgler lysegråt alpaca/uld og opskriften på Vesterhavstrøjen til 350 kr. Det synes jeg var billigt selvom jeg mente den lysegrå er for lys til mig.
Da jeg fik garnet kunne jeg se at det var for lyst, så planen er at det bliver en sweater til barnebarnet.
Så gik jeg på lageret efter garn til min Vesterhavstrøje og det må da være i Kirstens ånd ;-) Jeg fandt en koksgrå til bundfarve og så farver til at supplere det garn der er i mine mixed knots.
Det er altid hyggeligt med stribestrik, hvor man ikke ved hvad der sker næste gang.
Jeg havde nogle nøgler koksgrå Karisma på lageret, men ikke helt nok til bundfarver, så jeg besluttede at strikke kraven i en gylden Karisma også fra lageret for at have nok.
Det havde jeg bare ikke, så jeg måtte supplere. Mine nærmeste Drops-garnbutikker viste sig ikke at føre Karisma. Til sidst blev det en nethandel og for ikke at skulle bestille flere tog jeg 2 nøgler (og havde selvfølgelig for meget).
Jeg har strikket på 4 og 4,5 og brugt: