fredag den 18. juli 2014

Solar Plexus

Den er virkelig sjov at strikke - Solar Plexus. Man skal hele skynde sig videre for at komme til det næste.





















Opskriften er af "Annette Danielsen" fra bogen "Sommerstrik" - en opskrift hvor man bliver ledt stille og roligt frem til det færdige resultat. Jeg valgte at strikke den i coast som jeg havde på lager - strikkefastheden passede kun i bredden, ikke i højden. Hvordan det skulle beregnes når man strikker rundt det fatter jeg ikke! Jeg besluttede at gå i gang alligevel også måtte jeg bare prøve mig frem. når jeg troede cirklen passede. Jeg havde regnet med at skulle strikke str. L, men det blev altså str. S :-)

Egentlig skal man have 9 knapper i hver side, men jeg var meget i tvivl om hvordan det ville fungere for mig, og om jeg kunne finde nogen som passer mig. Så jeg prøvede at sy sammen - først med noget hvidt garn. Det så ud til at virke, så jeg syede sammen indtil retrillerne som pt. står åbne som en slags slidser. Hvis det duer, så kan det laves om :-)

Jeg har brugt 221 gram coast i farve 23 denim fra Garngaragen.

onsdag den 16. juli 2014

En sort græshopper

I min ferie hoppede der også en sort græshopper af pindene - jeg er vild med den og den kommer jeg til at bo i. Jeg har jo allerede lavet en grøn med en dekorativ trekant på forstykket. Den er udeladt her.

Den er 67 cm lang, derfor folder den sig ligesom rundt om ginen, den sidder ellers fint.

Jeg har igen strikket i dobbelt coast købt hos Netgarn til Garnstafetten i Aarhus i juni 2014 - jeg har brugt 220 gram.

Da jeg strikkede den på ferien fik jeg ikke noteret pindestørrelse, men det var nok str. 4 eller 4,5.

Jeg kommer til at strikke flere af disse i forskellige farver, da den har gode muligheder og kan varieres. Den næste der skal prøves er om man kan dreje masken i forbindelse med omslaget så der ikke bliver en hulrække.


tirsdag den 15. juli 2014

Sommerstrik med skønne mennesker

Jeg har været til kolonihavestrik


















og krea-dag med Osmindspigerne, her er lidt flere forskellige ting repræsenteret, strik, hækling og broderi :-)










-og vi strikkede da også på bådene og i havnen

mandag den 14. juli 2014

Noget trælst rod

Jeg har ikke været så meget omkring i blogland de seneste uger! Noget skyldes helt sikkert sommerferien, hvor jeg har brugt mobilen meget. En anden forklaring er Instagram, som jeg er blevet bruger på og hygger mig rigtigt meget med. Den 3. forklaring er at min google og dermed mig gmail og min blog blev hijacket.

Det var ret forfærdeligt indtil jeg fik hjælp til at få det hele tilbage.

Jeg kan mærke at jeg er lidt bange for at det sker igen, selvom jeg har skiftet kodeord i google men også alle mulige andre steder. Jeg har besluttet, at næste gang blog2print har et godt tilbud, så får jeg printet min blog, jeg har jo skrevet mange noter der til mine strikkerier, men også andre tips.

Jeg synes nu stadig bloggen har sin berettigelse, så min beslutning er at fortsætte, men de små ting kommer på Instagram :-)

Jeg har lidt mere træls - jeg har nemlig strikket Rondeur (topdown) i min sommerferie i Lana Grossa Linea Pura Soloseta. Jeg havde lidt svært ved at beslutte mig til størrelsen jeg synes der var ret stor forskel. Den blev lidt stor og jeg lavede nogle ændringer - bl.a. skulle jeg i min størrelse slå 14 m op der hvor man deler til ærmer og strikker kroppen. Jeg trævlede op og slog 6 m op og det er rigeligt. Men efter vask var den da helt sikkert for stor. Den er for vid i halsen og kan kun holdes på med folder og buen har trukket sig.

Man kunne kunne måske prøve noget med maskinvask og tørretumbling, men jeg ved ikke om jeg tør. Jeg tror bare jeg trævler op strikker den igen. Garnet er ellers ret dejligt.

Jeg har lige prøvet med en selfie, men jeg har kun spejle med rod i baggrunden, så jeg kommer ikke til at gøre det så tit igen. På ginen ligner den bare noget bras så derfor lige denne løsning.

Af andre rettelser kan jeg nævne at indtagningerne i taljen m.m. Man skal ifølge opskriften tage i 2 m ind i hver side samt 2 * 2 på forstykket - altså 8 m pr. indtagningsomgang. Jeg tog kun 1 m. ind 2 gange ind pr. indtagningsomgang.

tirsdag den 1. juli 2014

Flere praktiske ting

Til garnstafetten i juni købte jeg bomuldsgarn hos Yarnfreak til nogle store dobbelte grydelapper - jeg købte 300 gram og da jeg kun havde brugt 209 gram kunne der blive til nogle mindre grydelapper, hvis man var lidt fleksibel med bagsider og kanter.

Der var også lige garn til en øldåsedisse - nogle synes øllene var for kolde!?! Første gang løstes problemet med en pulsvarmer fra lagret, men nu har vi en helt dedikeret til øldåserne