onsdag den 26. februar 2020

Huer til lillepigen

Der er så mange søde og praktiske huer.

Jeg har flere gange strikket pixie-huen med krave fordi jeg synes den både er charmerende og praktisk. Jeg har givet den væk 4-5 gange og den får stor ros hver gang. Når nu mandens datter venter sig skal den lilel jo også have en pixie-hue. Jeg havde set at hun havde en rosa flyverdragt fra da hun selv var lille også ville en rosa pixie-hue jo være perfekt (jeg havde også tjekket størrelsen, så jeg kunne indrette mig).

I Garnkisten fandt jeg en fin Rowan Felted Tweed i den flotteste rosa med nister. Den kom med hjem.

Jeg har strikket str. 3-6 mdr. på pind 3,5 og brugt 38 gram garn.
Der er mange som er faldet for lillebjørnhue - også mig. Det er også en sød og charmerende hue, men jeg er spændt hvordan den sidder på de små? På nogen af de billeder jeg har set sidder den ret højt opppe i/over panden på barnet.

Måske har den været for lille til lige det barn.

Jeg går ind for at støtte designerne og forstår godt pointen med at man ikke må sælge produkter fra andres andres arbejde fordi man så lukrerer på andres arbejde.

I denne opskriften bruges høje- og venstrevendte udtagninger. Til min ærgelse er de ikke beskrevet i opskriften, men der henvises til en video hvor de bruges til en raglan. Hvor sobert er det overfor den der har lavet videoen?
Derudover så kan jeg godt lide at der står i opskriften hvad man skal: "tag masken op bagfra og strik den..."

Til venderækkerne blev der i begyndelsen af opskriften henvist til en video. Da venderækkerne skulle laves stod der bare vendemasken og ingen erindring om at det skulle gøres på en bestemt måde, så jeg gjorde det forkert de første 2 gange indtil jeg huskede det med videoen.

Nå men huen er færdig og så håber jeg den er god.

Jeg har strikket str.. 6 mdr på pind 3,5 og brugt 8 gram merino fra Knitting for Olive og 7 gram Drops Kid-silk fra hhv. Garn10 og Garnværkstedet.


søndag den 16. februar 2020

Esthers Storesøster

Når jeg nu har den smukkeste røde kid-silk på lager og det lige er Esthers (og hendes mors) yndlingsfarve OG Esther har fødselsdag i marts. Samtidig har jeg helt fra starten været vild Susie Haumanns Storesøster fra hæftet "Vokseværk".

Jamen så er det da helt oplagt, jeg strikket Storesøster i den røde kid-silk og Esther får den flotteste røde top Og en Storesøster. Det lå vist ikke lige i kortene ;-)

Jeg har strikket i Drops Kid-silk på p. 3,5 og jeg har bare brugt 36 gram = 2 nøgler.

fredag den 14. februar 2020

Ikke lutter rødstrømper?

En baby skal have sokker - fine sokker!

Jeg har altid givet barselsgaver - oftest strikket! Der er allerede et par niecer som har fået og nu er det mandens datter som venter sig og hun skal da have en hel del. Samtidig er der nu også en nevø som venter sig - så der skal strikkes en hel del.

Først strikkede jeg disse efter en gammel opskrift fra min mors gemmer - en opskrift fra Alt for Damerne april 1959.




Efter disse gik jeg i gang med 2 forskellige typer: Babystøvler af Rachel Søgaard fundet på Filcolanas hjemmeside og Saartjes booties. Jeg har strikket babystøvlerne flere gange og de er så søde. De er strikket i Arwetta.

Og i samlet flok ser de da så fine ud.
Bagerst ser man "Saartjes booties" lukket på krydsmed knapper, dem er jeg ikke tilfreds med. De virker meget udringede og jeg tror ikke rigtigt de vil sidde ordentligt, jeg er i tvivl om det er opskriften, der ikke er god nok eller om det er garnets skyld. Det er garn fra lager og ikke så god kvalitet som Arwetta.

Hvor der handles, der spildes.

torsdag den 6. februar 2020

Monday suit

Da min søn var lille var der fart på ham, så jeg blev stor fan af heldragter og overalls, så han ikke "delte på midten" og blev kold.

Og når vi snart får et lille barnebarn bringer jeg dette med mig, jeg har allerede strikket et par rompers og nu har jeg valgt en af Petiteknits fine dragter: Monday Suit.

Garnet fandt jeg på lageret, Geilsk bomuld og uld, der var i hvertfald 3 "pige"farver, hvor der var garn nok. Jeg valgte en fin lys lilla farve. Oprindeligt er modellen i Sandnes Sunday og jeg aner at den Geilske bomuld og uld er en anelse tykkere for jeg nåede kun 9 knapper - mod 10 i opskriften, inden modellen havde fuld længde.

Knapperne fandt jneg også på lageret, jeg har nemlig også et knappelager ;-)

Jeg har strikket str. 1-2 mdr.
Og har brugt 94 gram Geilsk Bomuld og uld.

Måske laver jeg også Sunday Suit....

søndag den 2. februar 2020

Yellow longcardi

Til garnstafetten 2018 lå det flotteste gule garn fra Design Club i en restekurv og var på tilbud hos Garnkisten. Efter at have taget det op og lagt det tilbage flere gange købte jeg det. Også lå det hos mig og ventede.

Her i vinter vidste jeg at nu skulle garnet bruges til en fin klassisk cardigan (jeg er ikke så god til tykke sweatre længere). Jeg ledte efter en opskrift, som passede til strikkefastheden og den der passede bedst var Lavendel Longcardi fra Lene Holme Samsøes bog Egostrik.
Mit garn var en helt anden type og jeg ville slet ikke have den længde og lommer og endelig vil jeg have smallere ærmer. Til gengæld synes jeg at mønstret på bærestykket ville være flot.

Så jeg startede på mønstret og fulgte opskriften indtil jeg havde den ængde jeg synes den skulle have inden rib. Jeg strikkede samme rib som kraven, men på p. 5 istedetfor p. 3,5. Ribben blev 7 cm lang.

Da jeg også ville have smallere ærmer tog jeg 2 m ind ved 5, 10, 15, 20 og 25 cm og jeg tog ind ved ribben så jeg fik samme maskeantal som opskriften foreskriver.

Garn: Kvartet fra Design Club
Garnforbrug: 586 gram (879 m).
Pindestr.: 3,5, 5 og 6.