Viser opslag med etiketten Barnebarn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barnebarn. Vis alle opslag

lørdag den 6. januar 2024

Monday suits til lillebror

 Til første barnebarn var forældrene meget glade for de fine monday suits, som jeg strikkede i forskellige typer bomuld og uld. Nu er nr. 2 på trapperne og det eneste de kan komme i tanke om at ønske af strik er monday suits. Første barn var et maj-barn og da nr. 2 er et decemberbarn synes jeg det skulle være uld og valgte Arwetta - i hvertfald til de første 2, da jeg måtte "fuske" en del på grund af at strikkefastheden kun passede i bredden - i højden blev den første alt for lang.

Men de er færdige og allerede i brug selvom de er for store til den lille ny, som nu bare er et par uger gammel.

Jeg har strikket i Arwetta og brugt:

106 gram til den blå
112 gram til den brune.


 

torsdag den 6. februar 2020

Monday suit

Da min søn var lille var der fart på ham, så jeg blev stor fan af heldragter og overalls, så han ikke "delte på midten" og blev kold.

Og når vi snart får et lille barnebarn bringer jeg dette med mig, jeg har allerede strikket et par rompers og nu har jeg valgt en af Petiteknits fine dragter: Monday Suit.

Garnet fandt jeg på lageret, Geilsk bomuld og uld, der var i hvertfald 3 "pige"farver, hvor der var garn nok. Jeg valgte en fin lys lilla farve. Oprindeligt er modellen i Sandnes Sunday og jeg aner at den Geilske bomuld og uld er en anelse tykkere for jeg nåede kun 9 knapper - mod 10 i opskriften, inden modellen havde fuld længde.

Knapperne fandt jneg også på lageret, jeg har nemlig også et knappelager ;-)

Jeg har strikket str. 1-2 mdr.
Og har brugt 94 gram Geilsk Bomuld og uld.

Måske laver jeg også Sunday Suit....