fredag den 25. februar 2022

Rød Poppelbluse

 Elses mor ønskede sig også tynde uldbluser til indebrug - Else er ikke et kuldskært barn.

Jeg har strikket Poppelblusen før og den har de brugt rigtigt meget, så det blev til en ny i str. 2 år, men denne gang i rød. Generelt oplever jeg at størrelser ikke er ens hos de forskellige designer. Poppelblusen er designet af KnitByTrineP og str. 1 år har hun kunnet bruge i ret lang tid og jeg synes faktisk også at denne ser stor ud, så den skal hun nok få brugt længe :-) 

Jeg har strikket på p. 3 og 3,5 og 102 gram Qualitas sokkegarn


mandag den 21. februar 2022

Baby bubbles cardigan

 Elses mor ønskede sig blandt andet en ikke for tyk cardigan i en relativt neutral farver som kan "styles" med det meste. Garnet var på lageret og Baby Bubbles Cardigan af Camijoknit er så fin og opskriften var også på lager, da jeg jo har strikket den i en mindre størrelse.

Denne gang blev det så størrelse 2 år og i en fin farve neutral farve synes jeg.

Jeg har strikket i strømpegarnet Qualitas og jeg fandt knapperne i min knappereol.

Jeg strikkede på Signature needles p. 3 og brugte 138 gram.

Jeg kan virkeligt godt lide boblerne, men de glatte ærmer er prikken over iet. De ligesom fremhæver boblerne.

Else fik cardiganen da vi var til moderens fødselsdag sammen med en pink bamsesweater - Else var mest vild med den pink.

lørdag den 19. februar 2022

Farverig Spotsweater

 Der kommer hele tiden nye designere og jeg viser dem ikke altid så megen interesse. F.eks er det populært designe flotte, men tykke sweatre i flere tråde hvoraf en eller flere er kidsilk. De sweatre bliver meget varme og dem skal jeg ikke have for mange af. Bl.a dukkede Anne Ventzel op, mange af modellerne var ikke rigtigt mig, men da hun viste sin restespotsweater frem var jeg solgt.

Hun var endda så venlig at udpensle hvordan hendes restesweater var bygget op og hvilke garner hun havde brugt. Jeg havde en del rester fra min Kongens have, som jeg teststrikkede for Filcolana. Jeg vidste der ikke var nok og gik ligesom katten om den varme grød og strikke andre ting i mens.

Da FiftyFabulous annoncerede 1 juledags slå op til et drømmeprojekt, vidste jeg at nu var det tid. Jeg gik i Garnkisten og købte mere garn - ja jeg købte altfor meget, så måske skal der strikkes en resterestesweater!?

Sweateren er strikket oppefra og ned. jeg tog ud og ud og ud og kunne ærmegabet ville blive dybt, så istedetfor at tage ud på hveranden pind tog jeg ud på hver pind. Alligevel blev ærmegabet meget dybt - irriterende dybt.

Jeg strikkede str. XL

 Jeg tænkte om det var et forsøg på at være størrelsesinklusiv?! Det synes jeg ikke det er, hvis man få superlange ærmegab, det må da kræve en god pasform i alle størrelser. Jeg kiggede på opskriften og andres færdige modeller og der er var mange dybe ærmegab. Så en beslutning er Aldrig mere Anne Ventzel i voksen størrelse.

Jeg tænkte også på hvad jeg kunne have gjort:

  • Kunne jeg have stoppet indtagningerne på ærmerne og fortsætte med tage ud på kroppen (jeg tror jeg har strikket noget Susie Haumann som gjorde dette)?
  • Ændre inddelingen mellem krop og ærmer, så der sættes færre ærmemasker af og flere kropsærmer?
Tilbage til sweateren - listen over garnforbrug er lang og kan ses på Ravelry , men jeg har ialt brugt 2793 m. Jeg har strikket i enkel tråd af Pernilla, Saga + Kid-silk, Design Club Duo + kid-silk og 3 tråde kid-silk. Den er varm og flot og men svær at bruge, da ærmegabet er for dybt.


torsdag den 17. februar 2022

Helsinkisjal

 I 2021 kørte Jaffelaf en KAL strikdanskestrømpermedJaffelaf2021, jeg deltog med 3 par strømper, men da jeg ikke bruger særlig mange strikkede strømper strikker jeg jo ikke så mange af dem. Jeg har heller ikke nogen mkring mig som gerne vil have strikkede sokker - også er dte jo helelr ikke sjovere at strikke sokker. 

Sidst på året annoncerede Jaffelaf en ny samstrik: "Et sjal pr. kvartal" eller "Strikdanskesjaler med Jaffelaf2022" - altså udover endnu en med sokkerne.

Et sjal pr. kvartal passede mig, 4 sjaler om året er fint og nyttigt.

Sjalet for 1. kvartal blev Helsinkisjalet af Birgitte Zeuner fra BirgitteStrikker. Det er assymmetrisk og faldt lige i min smag.  Det gik faktisk ret hurtig og var rigtigt sjovt.

Jeg købte Pernilla fra Filcolana, jeg købte ind til det store, men endte med at strikke det lille og det fungerer fint som lidt dekorativt på mine sorte og sort/røde bluser.

Jeg har brugt:

Rød: 30 gram

Sort: 60 gram

Hvid: 25 gram

Jeg er klar til sjalet til næste kvartal :-)