fredag den 26. december 2014

Støttestrømper?

En kær veninde har fået brystkræft, er blevet opereret og på vej videre. Men nu støtter hun jo brysterne. Jeg er allerede ved at tænke på pakkerne til næste års pakkekalender. Jeg overvejede om jeg kunne strikke sløjfen ind, men kunne ikke rigtigt gennemskue det, når jeg skulle strikke rundt.

Til gengæld har jeg nu broderet de fine sløjfer på med maskesting.

Garnet jeg har broderet med var en rest og jeg blev helt glad, da den dukkede op, jeg synes den er helt perfekt.

tirsdag den 23. december 2014

Julekuglegevinst

Da jeg startede med at blogge, deltog jeg i mange give aways og vandt også ind i mellem. det var hyggeligt. Det blev så sjældnere og sjældnere jeg faldt over give aways. I starten af året kom jeg på Instagram og her er der en del give aways. Jeg deltager ind i mellem i nogle af dem og her i december gav det pote:
Et julekuglekit fra Permin - jeg er vild med kuglen med rensdyret, så jeg besluttede at det skulle være min første. Den hænger her - det første på årets træ.
Den er strikket på p. 3 i Navia duo og den har en rigtig fin størrelse, mindre end dem fra Arne og Carlos, så der lettere at få til at blive runde. Opskriften er fin og det er diagrammerne principielt også. Jeg vil dog anbefale at tegne streger i diagrammet som er markeret med blank og 'x', jeg havde rigtigt svært svært ved at tælle det - det hjalp meget med stregerne.

Endnu engang rigtig glædelig jul til alle!

mandag den 22. december 2014

Min Laneway

Jeg var faldet over Laneway på Ravelry, men der fangede den mig ikke. Så dukkede den op på Instagram, jeg faldt specielt for Gittes (aka Hundemoster) Laneway. Snart efter var jeg i gang.

Jeg vil altid sikre en ikke for åben hals i mine kjoler og sweatre, så jeg slog op til den mindste og da min strikkeprøve viste sig at være til den lille side - altså for mange masker, måtte jeg regne og prøve :-)

Kjoler skal ikke være for lange, så bliver de for jaskede så længden er også som den mindste størrelse - måske endda et par cm kortere. Jeg er jo ikke så høj.

I sidste weekend var der nogle solstråler, i min baghave så Laneway kom på ginen, så jeg kunne fotografere. det er ellers ret svært i den mørke tid.

Jeg har strikket Geilsk bomuld/uld som bundfarve og striberne er lavet i Lang Yarns Jawoll Magic Degrade. Jeg kunne slet ikke læse mig frem til hvordan striberne skulle ligge, så jeg skiftede på hver anden omgang. Efter lang tid undrede jeg mig over at rapporten gik over 4 pinde når de var ens  2 og 2.  Hvis man læste det ordentlig stod det der ;-)

Men er tilfreds med "fejlen", jeg synes det var fint, at den blev lidt mørkere og jeg havde garn nok. Ærmerne er lidt brede, dem kunne jeg godt tænke mig smallere - måske piller jeg op en dag og gør dem smallere - måske.

Mit forbrug:
200 gram Lang Yarns Jawoll Magic Degrade. 
261 gram Geilsk bomuld/uld.

Glædelig jul til bloggere og bloglæsere! 

søndag den 21. december 2014

Her kigger de ikke med...

Tror jeg i hvert fald ikke ;-)

Jeg har strikket lidt til de unge mennesker i år - sådan lidt oveni.

Lars døtre skal have hyggesokker, det har de begge to tit snakket om. Bare i noget helt almindelig ragsokkegarn. Det er str. 36/37 og 40/41 alligevel er der brugt 3 ngl. garn til hver sok, men det er kun til det store par at nøglerne er brugt helt op. Opskriften er ribsokkerne fra Sys Fredens bog Strømper og sokker.
Sidste år fik sønnen et sort halstørklæde, Spindelvæv fra en af Annette Danielsens bøger. Jeg har set ham bruge det meget (og han bruger ikke meget strik ellers), men for nylig nævnte han, at han ikke kunne finde det. Spindelvæv var strikket i Geilsk bomuld/uld, da han er astmatiker og det havde jeg stadig noget på lager af, så jeg valgte at strikke et New York-tørklæde fra Susie Haumanns bog om tørklæder i det sorte Geilske bomuld/uld også tynd mørkegrå alpaca fra Garngaragen.

Jeg har brug 107 gram bomuld/uld og 68 gram af den tynde alpaca og det fungerer godt.

Svigersønnen plejer, at få sokker, men der er flere som er begyndt at strikke sokker til ham, så han sagde forsigtigt i sommer, at han har en hel skuffe fuld. Så i år slipper han.

søndag den 7. december 2014

En lille sød historie - eller hvad det betyder at komme i fjernsynet...

Jeg er jo vild med strikkebio, som Rocknrollhausfrau og Nordisk film står sammen om.

Her kan I læse hvad der skete første gang, hvor jeg syntes vi skulle have lidt presse omtale...

Siden det lille tv-klip på TV2OJ har jeg mødt totalt ukendte folk, som bare begyndte at snakke strik og strikkebio og det er da rigtigt hyggeligt. Jeg har synes det er hyggeligt.

I dag til træning kom en af dem har jeg sådan har sludret med og spurgte, hvornår der var strikkebio igen? Jeg fortalte selvfølgelig at det er i morgen og hun blev glad for hun har en veninde som gerne vil med.Det er da dejligt at det lille klip tiltrækker nye biostrikkere :-)

Jeg glæder mig også til imorgen:



Så vil jeg gerne ønske jer god strikkeadventssøndag, for min Laneway skal altså snart være færdig :-)

fredag den 14. november 2014

Sit helt eget formål

Jeg oplever det så tit - garn jeg køber til lager og som jeg ingen plan har med, det ligger bare og venter også en dag så er det bare helt oplagt. Da min lokale Drops-butik solgte ud af Drops Ice købte jeg noget hvidt til nogle superfine grydekapper. Der røg også noget rødt, lidt pink og lidt sort med.

Jeg har strikket en del grydelapper i rødt og hvidt og det andet har ligget og hygget sig.

Andendatteren har et par gange mumlet, at hun manglede en posebrødkurv - jeg troede det var sådan en syet mærkevare en som hun ønskede sig. Men fornylig fandt jeg ud af at det skulle være en posebrødkurv for at den ikke skulle fylde for meget i skabet og den måtte gerne være hæklet eller strikket.

Julie har en meget stilfuld indrettet lejlighed med mange fikse ting holdt strengt i sort og hvidt også naturmaterialer. Dog har de unge mennesker et stort farvestrålende maleri.¨

Når jeg nu ville hækle en brødkurv til Julie kom det sorte Drops lige til sin ret :-)

Jeg fik ondt i halsen midt på ugen og min stemme har været lidt hæs og i aftes gik det helt galt med nys og næsepudsning. Når man ligger i sengen er hækling nemmere, så jeg fik lyst til at lave Julies brødkurv.

Jeg har taget udgangspunkt Drops 151-48 mest fordi jeg aldrig kan huske hvordan man hækler fladt, men nu tror jeg snart jeg kan huske det.Jeg hæklede efter opskriften også hæklede jeg hanke ved at hækle 7-8 luftmasker og sprang nogle masker over i hver sidse og så hæklede jeg 3 omgange fastmasker så hanken blev lidt solid.

Hankene gør det nemmere at transportere den meget slappe brødkurv, jeg ved for jeg har hæklet en vi bruger i båden.

 Sort er håbløst at fotografere på denne tid af året, jeg bruger endda mit bedste kamera (ikke mobilen), så derfor får i 2 billeder. Et hvor kurven er sort og et med ekstra lys så i kan se den ;-)

Så glæder jeg mig til på mandag, hvor jeg kan give brødkurven til Julie :-)

Ja for Julie og jeg kører sammen 3 gange om ugen. Julie har nemlig fået praktikplads og efter følgende deltidsjob i et halvt år på min arbejdsplads i Silkeborg - en rigtig lille networking-historie :-)

søndag den 9. november 2014

En lille kaktus

Jeg har hæklet en lille kaktus - jeg er lidt vild med dem, de ser så søde ud.

Jeg har brugt Peruvian highland wool og hæklenål nr. 3. Opskriften er herfra.















.Jeg har brugt 11 gram grøn, 8 gram gråbrun og en meter eller 2 til blomsten.

Det var en hyggeligt lille projekt, som gør mig glad og garnet er fra lageret :-)

søndag den 26. oktober 2014

Det blev en Høstjakke

Det er ikke usandsynligt, at nogen har hørt mig sige, at jeg aldrig strikker høstjakken!

Men ad omveje kom den alligevel på mine pinde. Jeg havde noget garn liggende og jeg faldt for Susie Haumanns "Denim blue" fra "Blue notes", men den havde jeg ikke garn nok til, den skal man ca. bruge 1600 m til - jeg havde 1500 m. Men så er der jo Helga Isagers Kashmir, den er også stor og lækker, men her nærmede løbelængden sig 2000 m. Det gik jo heller ikke.

Så kom jeg i tanke om Høstjakken som jo er i et af numrene af Maries ideer - nr. 3 juli - oktober 2014 . Her skal man bruge ca. 1200 m og det havde jeg jo så rigeligt. Så derfor endte jeg der ;-)

Alle 3 cardigans er store og "hyggelige" og strikket i flere tråde garn - når jeg har udregnet antal meter har jeg taget det garn, hvor der er beregnet flest meter. Jeg kan godt undre mig over den store forskel i garnforbrug, men jeg orker ikke at satse....

Halsen var for vid til mig, den ville glide for mig og være irriterende. jeg overvejede I-cord kant, men jeg kunne ikke rigtigt gennemskue om de kunne gøre det hele og hvad med ærmerne…

Jeg sad og kiggede på høtsjakker også fandt jeg en som havde tænkt helt det samme som mig, så den snuppede jeg:
“Tag en maske op i hver maske – tag ind på hver række – flere på retsiden end bagsiden.
Retsiden: 1 indtagning lige efter kanten, 2 indt. På ryggen og 1 ved hvert ærme indtil de er helt væk

Vrangsiden: 1 indtagning på ryggen og 1 ved hvert ærme indtil de er helt væk”

Efter jeg havde lavet hals havde jeg nogle prøvninger indtil jeg fandt ud af ærmelængden - dem afsluttede jeg på samme måde som i opskriften.














Jeg har brugt 333 gram Drops loves you 3 - garnet havde ligget længe og jeg har lavet forskellige strikkeprøver og jeg kunne ikke få det til at fungere når jeg strikkede med garnet alene. Sammen med de 174 gram Drops alpaca brushed silk.

Nu glæder jeg mig til bruge den!

mandag den 20. oktober 2014

Josina uden ærmer

Jeg har været vild med Josina lige fra starten, men da jeg fik den strikket har jeg ikke brugt den ret meget. Den trekant der var forneden fra ærmet og bunden var som skabt til at rage noget ned når jeg tog efter noget eller stillede det.

Jeg besluttede for længe siden at jeg ville trævle op og fjerne ærmerne og afkorte selve ponchoen, så ærmerne bare bliver en del af ponchoen.

Det fik jeg gjort igår og nu ved jeg at jeg får den brugt :-)




Ærgerligt nok hænger den ligt skævt på ginen, men solen står ikke så fint længere.

lørdag den 18. oktober 2014

Muslinger, konkylier og roser

jeg ville gerne give en gave som skulle være en håndlavet og romantisk ting. Først besluttede jeg at det skulle være hæklet gæstehåndklæde. Så kiggede jeg på mønstre og jeg ovevejede meget den meget berømte harlekinhåndklæde.

Men jeg surfede lidt rundt. Min veninde elsker konkylier, man finder dem i alle afskygninger omkring hende. Så faldt jeg over et hæklet i muslingemønster - det virkede som det helt naturlige valg ;-)

Jeg købte gammelrosa alm. bomuldsgarn fra Søstrene Grene og slog 86 m op som i opskriften og jeg hæklede til håndklædet målte 44 cm, man kan se at min hæklefasthed ændrer sig, men det er OK. Kort efter fandt jeg de sødeste stropper hos Gitte Blinkilde, de er supersøde og romantiske og passer til min veninde, så dem ville jeg bruge.

Endelig har jeg ikke hæklet kanter, jeg synes det ser så fint og let ud som det er. Jeg har brugt ca. 94 gram til håndklæde med strop.

Jeg havde stadig et helt nøgle garn tilbage og jeg havde lyst til at lave lidt mere og jeg besluttede at lave et kvadratisk  stykke, som måske kan bruges som en lille bakkeserviet...

Den fik også rosestrop. Jeg slog 67 m op og hæklede til den var kvadratisk - her har jeg brugt 35 gram.


Mit badeværelse er lidt kedeligt, uromantisk, I min venindes hus har hun de fineste knage, hvor de vil komme til sin ret.

Jeg har læst at man skal lægge håndklæder i blød i iskoldt vand, så kommer de til at tørre bedre. Jeg sad og hæklede til strikke- og hæklefestivalen i Brande og der fik jeg at vide, at de skal blive liggende i det kolde vand i 24 timer. Det ved jeg ikke om rigtigt, men det vil jeg prøve, så det må jeg skynde mig at gøre så de kan blive tørre til på onsdag. I samme åndedrag lærte jeg en anden måde at "vende med 3 luftmasker". Jeg kan ikke forklare det, for jeg ved om det er venstre eller højre om, men møder du mig, må du gerne spørge, så skal jeg vise. Jeg synes det fungerer fint og det betyder at oldemor-firkanter ikke længere har en lang maske.

torsdag den 9. oktober 2014

Min mest ægte UFO

Hvor mange gange har jeg ikke flyttet på den hvide papirspose... Jeg har kigget i den, bekymret mig, ærgret mig...

Jeg har været så vild med modellen helt fra starten. Det begyndte med at Fandango havde udsalg på det garn modellen er strikket i, der var godt nok ikke helt nok af den mørke, men Sys mente, at hvis jeg også købte det lysegrå, så kunne jeg fikse det :-) Det gjorde jeg så.

Også fik jeg en ide til at løse det problem ved at starte ærmerne med det lysegrå, men det har sin egen historie som kan læse her og her.

Den næste forhindring var den mærkelige måde mønstret er beskrevet på, det var superbesværligt og underligt, at mønsterrækkerne ikke var skrevet helt ud. Jeg forsøgte at styre det med sikkerhedsnåle i alle farver, men det var altså uoverskueligt og der var mange fejl.

Så prøvede jeg en klippe-klistre model

Men endelig besluttede jeg mig for at tegne hele mønstret

Jeg besluttede at strikke mønster på forstykket og så lave rygge glat, det sparer formodentlig også lidt garn :-)

Da jeg var godt i gang med forstykket og ikke længere lavede fejl var der rigtig stor forskel og rent faktisk ville jeg hellere have en ribkant forneden. Jeg synes altså rib giver en god afslutning. Det hele blev pillet op og forstykket strikket forfra. Og så blev jeg glad. Det gik hurtigt med og så skulle den monteres - det er en helt klassisk model med for- og bagstykke, samle masker op til hals også ærmerne. Det tager jo sin tid og jeg har sendt mange tanker til de mange topdown modeller jeg har lavet på det seneste. Men så igår blev den færdig :-)



















Jeg har brugt 13 ngl. koksgrå, 2 ngl. af den lysegrå og 1 ngl. pink COOL WOOL Merino big. Opskriften er fra et blad fra Lana Grossa Merino 2 - et gammelt blad og jeg har jo rettet en del i modellen :-)

Men hvis du klikker her kan du se billeder fra bladet :-)

lørdag den 27. september 2014

En lille bytur

Manden skulle køres ind til Aahus midtby for at deltage i et jubilæum på Restaurant Flammen, og så var sagen klar.

Tønderring Strik havde skrevet ud, at nu var Annettes' modeller fra bogen Grønland i butikken og dem skulle jeg da lige kigge og mærke på. Der var mange gode og jeg blev mere positiv overfor "åbne vidder", men jeg skal nok have den 1 hel rapport korterer.

Jeg fik også endelig købt bogen. Jeg har lavet en lille liste over dem jeg kunne tænke mig at strikke:
Hvalen
Indlandsis (et par cm længere)
Istapper
Lavasand - et must - lige mig
Fjelde - blandt de øverste på listen
Polarhavet
Sort is - den gør sig ikke så godt på bileldte, men det er et sødt mønster

Der er altså mange andre gode, som ikke så meget er mig, men jeg har vel også nok at lave, og jeg ved at en strikker har forsøgt at få strikkeorlov - det får jeg nok heller ikke ;-)

Som om jeg ikke har planer nok, så vil jeg lære at hakke, så jeg smuttede forbi Fandango og købte et par hakkenåle. En lille Eucalan-vaskesæbe kom også i posen :-)

Vejret er jo skønt, så jeg gik og nyd vejret og byen og mødte en dejlig veninde.

På den tur kom jeg også forbi Salling og denne smuttede også lige med mig hjem:






onsdag den 24. september 2014

Strikkebio

Det er efterhånden et stykke tid siden at Rocknrollhausfrau arrangererde strikkebio, først i København og så en forestilling i Aarhus, jeg købte min billet og gav mig til at glæde mig!


Så i mandags sad jeg og tænkte jeg på den kommende oplevelse og det slog at det da skulle have noget omtale så vi kan få promoveret strik. Uden at tænke længere over skrev jeg et tip til TV2OJ - udfra devisen: " de ved det jo ikke, hvis man ikke fortæller det". Der kan jo heller ikke ske så meget tænkte - de kommer nok ikke.

Et kvarter efter min mail var afsendt ringede der en fotojournalist for at høre lidt mere og jeg fortalte alt hvad jeg kunne - måske lidt stakåndet. Lidt senere ringede han igen og fortalte at de havde valgt at bringe et indslag og stillede flere spørgsmål. Da Astrid ikke var i København spurgte han om han måtte interviewe mig - nå ja, hvorfor ikke.

Så gik dte slag i slag - jeg mødte journalisten i biografen og han filmede og interviewede og jeg glemte helt at købe slik ;-) Det med at TV2 kom og at jeg blev interviewet blev en helt særlig oplevelse for mig. Det var da spændende at en tanke med en enkelt mail kan blive til virkelighed.

Selve strikkebiooplevelse var også skøn og det var da også dejligt at det sker igen den 12. november kl. 21.00.






Filmen - nå ja, den var da sjov nok, men jeg kom for strikkeeventet.

Har du ikke set klippet fra TV2OJ? Så kan du se det her.



tirsdag den 16. september 2014

Den 3. No. 8

Nu har jeg gjort det igen - jeg har strikket en No. 8, Link til no. 2 og de andre ærmer er her.

Jeg har jo tidligere skrevet at hulrækken er irriterende for man SKAL have underkjole under, hvis man ikke vil ses helt ind til undertøjet og det bare skind ;-) Jeg planlagde også en model med en snoning i stedet for. Der udover hade jeg et kilo Samarkand som var strandet, da opskriften til Truntelunte kjolen ikke duede.

Jeg lavede strikkeprøver og med hulmønster og snoninger og jeg målte og målte. Snoningerne blev over  4 m og på hver 6. pind. Rækken med snoninger blev 1 m. smallere end snoningsrækken, så husk at regne om. jeg kan ikke lige finde min seddel, ellers havde jeg skrevet det.


Lige da den var færdig prøvede jeg den og den så meget snæver ud...Jeg følte lidt panik og tænkte at jeg skulle have vasket de strikkeprøver.... jeg var lidt bekymret for at den ville krybe i vask.

Et par dage senere så jeg på Ravelry at jeg havde vasket prøverne: 
"Jeg har lavet en strikkeprøve på p. 3,5 og det 27 m/10 cm og til Trunteluntekjolen og No. 8 skal den være 26 m/10 cm! Jeg vaskede prøven og efter vask og tørring er strikkefastheden 24 m/10 cm.

Jeg prøvede igen på p. 3 og igen har jeg 27 m pr. 10 cm"
Så det havde jeg altså gjort.Jeg har bare brugt ca. 250 gram Samarkand på p. 2,5 og 3, den sidder godt MEN men men - jeg slipper nok ikke for underkjolen, selvom den klarede vasken fint  er den lidt gennemsigtig, man kan se farven på BH og trusser og det er jo ikke meningen - jeg slap altså ikke for underkjolen, men har fået en fin kjole.

Nå jeg må videre til mit næste større projekt, som selvfølgelig også har været trævlet op ;-) Det er den med nr. 2. 

fredag den 12. september 2014

Flystrik

Da svigermor fyldte 80 år kunne vi ikke rigtigt finde en god fødselsdagsgave. Vi vidste at der var et helt bestemt hus i St. Maxime hun gerne ville se. Vi fik en god lejeaftale og 4. september skulle vi afsted.

Jeg ville selvfølgelig gerne strikke i flyet og i evt. ventetid. Jeg tjekkede flyselskabets hjemmeside og der stod ikke noget om spidse genstande og strikkepinde. Jeg vil dog også råde til at lufthavnens hjemmeside tjekkes. Jeg har tidligere indkøbt en rundpind af bambus til flystrik - jeg havde hørt at den ikke ville kunne ses i scanneren. Jeg havde puttet strikketøjet i en lille clutch, som blev opbevaret i en større taske.

Jeg kom fint igennem sikkerhedskontrollen og strikkede på hele flyveturen undtaget da vi lettede - det mente stewardessen var bedst :-)


På vejen hjem blev jeg lige lidt nervøs, da jeg skulle igennem sikkerhedskontrollen var min taske taget til side og den skulle tjekkes, Jeg blev da spurgt om de måtte kigge måtte jeg jo sige ja. Noget nervøs og bekymret, men hurtigt kiggede hun i min clutch og hun så strikketøjet, hun lukkede og lagde clutchen ned igen. Hun kiggede lidt hist og pist og jeg fik min taske.

Her er så resultatet af mine flyveture:
 Jeg ved ikke hvorfor jeg blev udtaget til kontrol - måske var det en stikprøve? eller havde de set noget på skærmen? Men jeg nød mine strikkende timer i flyet.Jeg ved heller ikke hvorfor det gik, det kan være min lille bambuspind virkede uskadelige?

tirsdag den 2. september 2014

Sweater med blomsterborter

Jeg startede på den i november 2013 - jeg kunne ikke få strikkefastheden til at passe, så jeg har strikket med 3 tråde i hver farve. Den virkede for fast og hård og jeg havde bare aldrig rigtig lyst til at strikke på den.

Foråret blev undskyldningen for at lægge den væk, men nu skulle den frem igen og jeg blev mere og mere sikker på, at den ikke skulle strikkes færdig og garnet kan bruges til masser af andre ting.

Så den er nu frogged
og under optrævling



tirsdag den 26. august 2014

En kæmpe oldemorfirkant

Det hele begyndte med en masse rester, som lå og klædte hinanden. Christoffer har fået en dejlig lille 2 værelses lejlighed og eg synes han skulle have lidt hygge. Jeg vidste at det ville være den forkerte teknik at spørge ham først, for så ville han sige nej.

Jeg hæklede tæppet og da det målte 185 * 185 stoppede jeg. Det er lidt for lille til et sengetæppe, men Ok til at varme sig under, hygge sig med...

For et par dage siden gav jeg ham det så - og han blev glad - meget glad. Nu var det der, så han kunne bare sige ja eller nej. Han valgte det som hyggetæppe - ellers ville jeg have hæklet det lidt større...

Tæppet vejer 1855 gram på køkkenvægten og jeg havde selvfølgelig ikke helt rester nok. Så jeg har indkøbt ;-)










tirsdag den 19. august 2014

Solar Plexus pulsvarmere

Jeg ønskede mig et par pulsvarmere til at matche min Solar Plexus.

Jeg slog op og strikkede cirkel som for- og bagstykke på Annetted’s Solar plexus fra Sommerstrik. Jeg strikkede til der var 32 m på hver “pind”.Jeg strikkede en vrangrille på flg. omgange:5, 10, 15, 22, 28.

Jeg prøvede mig frem med at forlænge som man gør på for- og bagstykke. Men det medførte så mange maskeopsamlinger, at det blev klumpe-dumpet. Derudover fik jeg ikke taget nok hensyn til cirklen, så den blev helt kroget. Først havde jeg bare lyst til at lægge den til side og "kigge på det en anden dag" ;-) Men nej - jeg besluttede at genbruge cirklen og pillede alle kanterne af. Jeg nåede ikke at atge et billede, men den er det egentlig heller ikke værd.

Jeg slog nu 12 m op og strikkede 2 eller 3 retpinde, derefter strikkede jeg de to af cirklens “sider” sammen på samme måde som man strikker ærmerne på for- og bagstykke til Solar Plexus, På 7. og 8. pind strikkees 3 m sammen ved sidestykket, igen på 15. og 16. pind, derefter med 4 p. mellemrum indtil der er 2 m tilbage og der tages ud igen baglæns. Hver 5 pind strikkes vrang på retsiden.

Når alle masker er strikket sammen samles håndleddet og der strikkes 4 omgange 1r, 1 vr. Luk af. I den anden ende strikkes 1 p. ret fra vrangsiden, hvor der stadig er masker. Sy kanterne sammen og hæft ender.

Resultatet er Ok, jeg skal nok få dem brugt, men de kunne vinde med flere beregninger. Respekt til dig Annette D og i andre designere!



De er stadig lidt fugtige, men til en lille photoshoot går det vel!

Jeg har brugt 27 gram coast, strikket dobbelt på p. nr. 3,5.

søndag den 17. august 2014

Pulsvarmer status

Jeg var kommet lidt bagefter med pulsvarmere, jeg kan utroligt godt lide at de passer i farverne til mit tøj.

De 2 par her er allerede færdige
Men jeg er også i gang med et par til min Solar plexus.
Endelig var der nogle på Instagram, der ville vide hvor mange pulsvarmere jeg har, som svar fik de dette billede af min skuffe med pulsvarmere.

tirsdag den 12. august 2014

Min helt egen Bits

I dag blev min Bits førdig er nu helt klar til vask og I kan da lige få et foreløbigt billede. Jeg er så glad for den passer.

I opskriften stod at str. L er 58 cm lang og det er lidt kortere end det normalt er godt og efterfølgende læste jeg hos Tine, at hun synes hendes var lidt for kort.Jeg strikkede kroppen til der hvor mønstret normalt skulle gå og så strikkede jeg ærmerne. Jeg vejede garnet på passende steder, så jeg kunne regne ud hvor meget garn jeg brugte. Vægten var lidt usikker fordi det ikke var så store stykker jeg havde strikket. Jeg talte masker på ærmerne og beregnede så forholdsmæssigt, at jeg skulle bruge 14 gram til den sorte kant.

Jeg fik strikket 2 mønsterrapporter og så var den lang nok! Jeg har stadig lidt garn tilbage - 8 gram sort, 13 gram grå og 26 gram fuchsia.

Det er et dejligt strikketøj - topdown, så man kan måle og mønstret er en slags vævestrik, man har kun 1 farve på pinden af gange. Det kan på alle måder anbefales at strikke Bits!

mandag den 11. august 2014

Solar plexus - som lovet...

Jeg lovede i mit foregående indlæg om Solar Plexus at der ville komme et billede med "indhold" og det kommer så her:

I dag var der koldt nok til at jeg kunne tage Solar Plexus, den er jo strikket i dobbelt som er bomuld/uld.

I går var jeg forbi LIDL, hvor et par strikkebøger hoppede i kurven - babybogen er til de allermindste, den anden er lidt all round med opskrifter og strikkeskole. 50 kr. pr. stk, så det kan da ikke gå helt galt.

lørdag den 9. august 2014

Lidt af hvert

Jeg købte for længe siden Sys Fredens' sokkebog og jeg blev glad for  - jeg synes skemaet i midten er genialt og der er mange søde modeller. Så en dag kunne jeg bare ikke finde den - jeg ledte og ledte og ledte....

OG så en dag købte jeg en ny!

I dag ledte jeg efter et bestemt hæfte fra et ugeblad og en række hæfter falder ned - og der inde bag alle hæfterne lå sokkebogen :-) Så nu har jeg 2.
 Et af mine igangværende projekter er Hanne Falkenbergs Bits - jeg havde kigget på den på hjemmesiden og faldt ikke rigtigt for den. En dag så jeg en strikker med den og den var helt anderledes  på en person. Så den skulle laves. Til garnstafetten i år købte jeg ind til modellen - der var jo 10 % og det er da også noget.

Jeg kunne godt se at længden på 58 cm nok ville være kort og så skrev Tine, som lige havde strikket, at hun synes hendes var lidt kort. Så jeg begyndte at ud tænke hvordan jeg kunne få den længere - jeg vejede garnet før og efter jeg strikkede forskellige stykker også kunne jeg beregne garnforbruget. Jeg strikkede det jeg skulle i følge opskriften og satte garnet på stand by og gik så i gang med andre nøgler på ærmerne. Nu er ærmerne færdige og jeg ved hvad jeg har af garn og hvad jeg skal bruge på kanten. Så nu strikker jeg igen på trøjen og vejer garnet ind i mellem.

Så jeg glæder mig til min Bits er færdig!

Så I regnen? Jeg greb chancen til indestrik med kig ud til regnen og stearinlys på bordene - hyggeligt!