Flystrik

Da svigermor fyldte 80 år kunne vi ikke rigtigt finde en god fødselsdagsgave. Vi vidste at der var et helt bestemt hus i St. Maxime hun gerne ville se. Vi fik en god lejeaftale og 4. september skulle vi afsted.

Jeg ville selvfølgelig gerne strikke i flyet og i evt. ventetid. Jeg tjekkede flyselskabets hjemmeside og der stod ikke noget om spidse genstande og strikkepinde. Jeg vil dog også råde til at lufthavnens hjemmeside tjekkes. Jeg har tidligere indkøbt en rundpind af bambus til flystrik - jeg havde hørt at den ikke ville kunne ses i scanneren. Jeg havde puttet strikketøjet i en lille clutch, som blev opbevaret i en større taske.

Jeg kom fint igennem sikkerhedskontrollen og strikkede på hele flyveturen undtaget da vi lettede - det mente stewardessen var bedst :-)

På vejen hjem blev jeg lige lidt nervøs, da jeg skulle igennem sikkerhedskontrollen var min taske taget til side og den skulle tjekkes, Jeg blev da spurgt om de måtte kigge måtte jeg jo sige ja. Noget nervøs og bekymret, men hurtigt kiggede hun i min clutch og hun så strikketøjet, hun lukkede og lagde clutchen ned igen. Hun kiggede lidt hist og pist og jeg fik min taske.

Her er så resultatet af mine flyveture:

 Jeg ved ikke hvorfor jeg blev udtaget til kontrol - måske var det en stikprøve? eller havde de set noget på skærmen? Men jeg nød mine strikkende timer i flyet.Jeg ved heller ikke hvorfor det gik, det kan være min lille bambuspind virkede uskadelige?

En buket blomster?

Et helt anderledes indlæg fra mig - mine indlæg plejer at være om strik...

Men dette har jeg altså også lov til at dele. I tirsdags kom jeg hjem fra en pragtfuld tøsetur til til St. Maxime i Sydfrankrig

Da jeg tog hjemmefra var vores indgang trist og vi havde helt opgiver de gamle fliser og bedet langs den nye hæk. Vi er ikke havemennesker og vil gerne have en have som er let at holde. Vi har lavet træterasse i baghaven og havde snakket om at gøre det samme foran, så skulle nye fliser og granit i "bedene", så vandet kunne løbe væk. Jeg har intet billede men det var trist.

Da jeg kom hjem fra lufthavnen mødte mit blik dette

Lars havde puklet, fjernet fliser, jord og ler, hentet nyt jord. Derefter lagt terrasse, fliser og granit også købt planter, krukker og olielamper. Det er så flot og giver bare ro - både i indgangen, men også i min sjæl.

Jeg får sjældent blomster af Lars, men når han gør sådan noget for at overraske mig - ja så føler jeg at jeg får blomster. Det er som mange buketter.

En god idé nu hvor jeg venter

Ja jeg venter - den 29. maj skal jeg nemlig af sted til Sydfrankrig med 6 andre skønne madamser. Som gruppe lærte vi hinanden at kende for ca. 3 år da jeg startede med at træne hos Dansk Fitness. Når vi var færdig med at træne fik vi en kop te og en hyggelig snak om stort og småt. Det var faktisk en ting for at få sig taget sammen til at gå til træning. Men faktisk kender jeg nogle af pigerne langt tilbage - en har jeg gået i klasse med fra 1. -5- klasse, en lærte jeg at kende, da jeg var 15 fordi hun var kærester med min kærestes lillebror og en anden har jeg svømmetrænet med og en lærte jeg at kende som mor til en legekammerat fra børnehaven og skolen. Ja så et par helt nye.

For 2 år siden var vi for første gang i Jettes hus i St. Maxime.

Da vi fornylig sad og snakkede om turen nævnte Dorte at hun har fødselsdag mens vi er afsted og at vi skal spise på restauranten med det sorte sand. Hmm fødselsdag, så skal hun da have en gave og vi havde lige snakket om at hun elsker en bestemt lyserød. Nogen husker måske jakken med snoninger, som jeg mente kunne inspirere til en vest?

Jeg havde noget garn i den rigtige farve og har nu strikket denne vest, det er egentlig kroppen fra jakken, som jeg har afsluttet med en række krebsemasker.