fredag den 31. august 2012

En flot hattehue

Ja, jeg kan lige så godt sige det, som det er, jeg har ikke hattehovede og ser som regel også håbløs ud med huer. Så skulle jeg lave en gave til en dobbelt 50 års fødselsdag den 15/9, å jeg søgte rundt på Ravelry og fandt denne. Den tog kun 2 aftener at strikke. Jeg er super tilfreds og skal helt have en selv også :-)


Jeg er også blevet færdig med mit Helix scarf og det er jeg også godt tilfeds med :-)


tirsdag den 28. august 2012

I min postkasse

lå det 2 nøgler Kauni, en flot strikkeopskrift og en venlig hilsen fra Ruth.




Og hvorfor skulle jeg have dette? På sin blog havde Ruth efterlyst et navn til en vest hun lige havde lavet en opskrift til - og hun valgte mit forslag. Man kan godt blive lidt beæret og blev jeg begavet oven i købet :-)

Hvis du besøger hendes hjemmeside, vil du se at Ruth faktisk har mange flotte opskrifter.

Tak for gaven Ruth!

søndag den 26. august 2012

Holly

Da jeg var til kontrol for grå stær-operationen anbefalede øjenlægen mig at bruge mine læsebriller mindst muligt så hjernen kunne udvide mit synsfelt mest muligt (hvis det er en god forklaring). Jeg ville gerne strikke på det lille halsrør Holly fra Mere feminin strik. Med det diagram der er bogen skulle jeg have briller på hele tiden.

Hvad gør en klog? Diagrammet blev kopieret op og over på min magnettavle og så kørte det
Og nu er den så blevet færdig.

Garnet er Madils Loden og er meget lækkert, blødt og glat - lidt svært at forklare. Jeg har brugt 46 gram - i opskriften står der at man skal bruge 2 ngl. men det er måske den margen de er nødt til at lave?


torsdag den 23. august 2012

Begivenhedsrig dag - også strikkemæssigt

I dag var dagen hvor min grå stær skulle slippes fri. For at gøre en lang historie kort - på grund af lang ventetid brugte jeg min sundhedsforsikring og kom hurtigt til forundersøgelse i Aarhus og regnede med at skulle opereres her. Det var jo nemt. Men nej... der skulle bygges om, så jeg skulle til Hamlet på Frederiksberg.

Lidt træls og besværligt, men min grå stær var altså også træls, så jeg fik arrangeret kørsel med Falck.

Når jeg skal køre, flyve etc. tager jeg altid rigeligt strikketøj med :-)

Først strikkede jeg en hue, den blev færdig på vej sydpå.

Jeg har vejet garnet og jeg har brugt 52 af 100 gram og det er den største størrelse, kan jeg lave en mindre af resten af garnet - det er da effektivt :-)

I får et bedre billede, hvis Christoffer vil ;-)





Nå, så slog jeg op til vest str. 3 år, som jeg strikkede i bilen og mens jeg ventede på at alle øjendråberne skulle virke.Havde jeg haft denne med
var vesten blevet færdig på vejen hjem - jeg havde kun taget 2, af de 3 nøgler man skal bruge, med. Status på vesten er
På vej mod Vejle var der seriøs kø -en lastbil havde tabt et hjul ved Skærbæk og på Kolding-siden der også et trafikuheld, så vi holdt helt stille for der var lukkede vejbaner på begge sider og da de 2 køer mødtes skulle der flettes.


Og et forsøg på at fotografere køen bagud.










Men heldigvis havde jeg jo også mit Helix scarf med og jeg fik strikket et godt stykke (markeret af strømpepinden og den grønne sikkerhedsnål).

Godt jeg har rigeligt med strikketøj med når der sker sådan noget for så ærgrer jeg mig slet ikke så meget.

tirsdag den 21. august 2012

Strik i solen

Nu er temperaturen faldet lidt, så dørene behøver ikke længere stå åbne og lave træk.

Selvom solen skinner og dte er varmt nyder jeg at strikke, i søndags færdiggjorde det første ærme til min No. 8.
Jeg brugte vendestrik-metoden, jeg ville have det til at fungere, jeg er bemlig ret vild med kjolen og kunne godt tænke mig at lave nogle variationer f.eks. 3/4 ærmer eller lange ærmer. Ved at strikke ærmerne efter vende metoden kan jeg jo strikke så langt jeg vil. Hulmønstret kunne varieres med en fin lille snoning.

Nu der jeg i gang med det sidste ærme.

Men i weekenden slog jeg også lige op til Holly af Lene Holme Samsøe

tirsdag den 14. august 2012

Sommerstrik !?

Min nr. 8 fra Bente Geil var i weekenden blevet for stor til solskinsstrik - jeg skulle jo også gerne have lidt sol :-)

Hvad gør man så, jeg fandt selvfølgelig noget uldgarn frem - Patons Jumper Woll - 100 % ren ny uld, superwash og så slog jeg op til en hue. Det fungerede, jeg fik lidt sol på maven og huen er færdig - kun var det lidt svært at finde modeller her i sommervarmen



Men i aftes fik jeg lov til at fotografere Christoffer i huen - jeg kom i tanke om at I også skulle se aflukningen, så Lars måtte træde til her i eftermiddag. Han svedte tran :-)

Jeg har brugt lidt over 50 gram og opskriften er fra Ravelry.

lørdag den 11. august 2012

Jess-vesten og hjælp fra højere sted

Jeg har i lang beundret  modeller på afstand, men så fandt jeg ud af at jeg kunne købe hendes bøger på Amazon, hvor jeg i Misty-bogen faldt for Jess-vesten.
De første gange jeg blev præsenteret for engelske opskrifter afviste jeg dem blankt, da jeg bare ikke mente at jeg kunne det. Jeg ved ikke helt hvad der skete, måske var det de gratis opskrifter og ordbogen på bloggen påpinden.dk der fik mig til at ændre mening for nu strikker jeg gladeligt efter engelske opskrifter.

Jeg havde noget Drops Silketweed på lager, så jeg lavede en strikkeprøve og besluttede at bruge det garn og gik i gang. Ryggen gik så fint.. Men da jeg var færdig med spidsen på et forstykke gik jeg helt i stå. Opskriften opererer meget med ret- log vrangsidepinde. Men modellen er strikket perlestrik! Så det holder jeg ikke helt styr på og jeg kunne ikke helt udrede, hvad der var til sidesømmen og forstykkets forside. Jeg lagde det fra mig, tog det frem igen og kiggede og lagde det væk igen. Faktisk fik jeg det lidt træls.

Men den skulle altså ikke ligge der og en dag jeg kiggede på det igen så jeg at der i var en Kim Hargreaves hjemmeside og på den ledte jeg efter evt. rettelser. MEN jeg fandt en mailadresse hvis man har spørgsmål til opskrifter. Tja, det kan vel ikke skade, så jeg skrev og beskrev mit problem.

4 dage senere fik jeg et spørgsmål til hvilken str. jeg strikkede, så synes hun det var nemmeste - jeg svarede fluks og dagen lå der en udførlig beskrivelse, med lige præcis det jeg manglede. Fantastisk service og nok noget der nemmere lader sig gøre på grund af internettet.

I går aftes blev vesten færdig og jeg er tilfreds - jeg har tænkt på at blocke den lidt for at gøre spidserne skarpere og folden tydeligere. Jeg har fotograferet på ginen da jeg er alene hjemme, men ginen er lidt for lille - jeg skal nok få taget et billede med levende indhold.

 Den høje nakke er ret god for mig på grund af mine nakkeproblemer.

Jeg kunne godt finde på at strikke den igen, måske i noget tungere garn, men der skal jeg måske øve mig i vendepindene, de blive jo lettere at se.

fredag den 10. august 2012

Pippi vindue

På facebook skrev Lone (uden blog) følgende til mig:
"Tillykke med i går. Håber du fik bogen:-). Læg mærke til udstillingsvinduet hos Fandango når du kommer forbi - måske vi skulle holde fernisering for familie og venner:-)"

Så da jeg gik forbi Fandango i går måtte jeg lige tage et par billeder af vinduet:

 Ja, I har nok gættet - vi har strikket en model hver og det er da hyggeligt! Pippi trøjer er vist ret hotte for tiden :-)

onsdag den 8. august 2012

Krydsnøgleapparat og holdninger til samme og os selv

Efter jeg i mange vandt fed op i hånden og da der ofte ikke var nogen hjemme til "at holde" har jeg haft fedene om knæet, selvfølgelig med det resultat at jeg har måttet filtre op hele tiden.


For 3 år siden fik jeg en garnvinde, hvilket er stor landvinding, for garnet filtrer ikke sådan..

De runde nøgler var fine, men som jeg snakkede med andre strikkere og krydsnøgleapparaterne i garnforretningerne, så blev jeg sikker, sådan en skulle jeg også have. Jeg stødte meget på den holdning, at når det var til privat brug var dte ikke nødvendigt at købe en elektrisk - man kunne bare købe en med "håndsving". Så det gjorde jeg.
Så hos Fandango købte jeg denne.

Da jeg på vores just overståede ferietur strikkede jeg jo og nogle af mine nøgler havde lidt garn som var faldet ud og drillede og så fortalte jeg om den der holdning med at man ikke køber den dyre elektriske til privat brug - en holdning som jeg utroligt let hopper på - jeg har et for udtalt sparegen, når det gælder mig selv.

Lars sagde helt forundret: "der findes da også håndboremaskiner med håndsving - derfor køber vi da elektriske boremaskiner".

Jeg husker godt sådan en fra min barndom
- og jeg vidste at Lars har ret, så jeg har besluttet mig mig for at jeg skal have en elektrisk krydsnøgleapparat, jeg har kigget mig lidt omkring på nettet og set dem fra ca. 600 til 1500 kr. Jeg er meget interesseret i andres erfaringer - hvilken skal jeg købe?

Er dte måske lidt kvindeagtigt at vi ikke må købe det ypperste til os selv, når man nu kan nøjes?

mandag den 6. august 2012

Ferie med feriestrik

Jeg har holdt de første 2 ugers ferie - vi har sejlet en lille tur til Hjelm, der var skønt vejr og om torsdagen startede vi bilen sydpå. Lars har altid ønsket at køre langs Europas Atlanterhavskyst og vi har taget et par etaper. Denne gag er det meningen at vi skulle tage Bretagne.

Vi fik gjort hele Frankrig færdig og vi kørte videre til Spanien, hvor vi kørte igennem Pamploma og kom til Bilbao en skøn by og så omkring Andorra inden vi vendte næsen hjem ad.

Når vi kører meget, strikker jeg og følgende er blevet færdigt'


En vest i sort silketweed i str. 18-24 mdr som er 33 cm lang.

Jeg har brugt 54 gram garn.

Jeg har valgt at peppe den lidt op med grønne knapper. Vesten er bare til gavekassen, men skulle aftageren ønske knapper i andre farver vil jeg bare skifte dem ud.










 Så fik jeg strikket min 5. camomille. Jeg har strikket i Fleece artist - i farven Blue face leicester 2/8 - en smuk farve i brune og blå farver. Til den tynde del af sjalet har jeg brugt mørkebrun Grignasco merinosilk.

Jeg har brugt 95 gram fleeceartist og 40 gram Grignasco merinosilk.

Jeg er meget tilfreds med sjalet, jeg synes det er blevet meget smukt og jeg synes fatisk at det var dejligt blødt mens jeg strikkede, men efter vest og blocking blev det helt skønt.











Jeg fik også fortsat og påbegyndt lidt andet - kjolen nr. 8 fra Bente Geil - jeg fik strikket de først 25 cm mens vi kørte, nu er jeg i gang med taljeindtagninger.
Også fik jeg strikket en den pinde på mit andet Helix scarf
Også lige et par billeder fra vores tur




Jeg har stadig 1 uge tilbage og den skal nydes ....