lørdag den 30. april 2016

Tochigi

Må jeg præsentere Tochigi!
Det er model jeg har strikket for Garnkisten og igen har jeg prøvet noget garn for første gang: Rowan Purelife reviwe og jeg kan rigtig godt lide det. Det består af 36% silke, 36 % recyclede bomuld og 28 % recycled viscose. Det har et flot spil og er rigtig dejligt at strikke med.

Jeg har strikket efter en opskrift af Lisa Richardson, som jeg tror er i et Rowan magasin. Jeg var helt fra starten imponeret over det flotte mønster kombinationen mellem retstrik og retriller giver og på et tidspunkt gik det op for mig at det er skyggestrik. På billedet kan man godt ane, at retrillerne danner et mønster på tværs af blusen. Jeg er vild med det. Jeg har faktisk været fascineret af skyggestrik fra jeg opdagede det, men det er første gang jeg har strikket det.

Den er meget velegnet som sweater til f.eks. cowboybukser, men den vil altså også være meget velegnet når en sommerdag bliver lidt kølig.

Der bruges 4 forskellige farver og i de 3 af farverne har jeg et helt nøgle til overs af hver farve. Det er jo dejligt, at man ikke skal ud og anskaffe nyt garn og blusen bliver dyrere. Jeg har endda strikket en strikkeprøve.

Jeg bliver faktisk mere og mere glad for strikkeprøver - ud over at jeg bliver sikker på strikkefastheden, så kan jeg også lige få øvet et mønster og jeg for fornemmelsen for både garnet og pindene og så bliver det rigtige arbejde mere jævnt fra starten.

Jeg har i alt brugt 632 gram - 337 gram Rock, 80 gram pearl, 144 gram Pumice og 71 gram Jade.


mandag den 11. april 2016

Trekant tørklæde

Til Ry Fiberfest lå dette kit hos Gadestrik, jeg synes faktisk lige det var noget for mig. Både til min Velfærdsmodel, men også til andre ting. Derudover tænkte jeg at den også kan bruges til større rester.

Nu er den færdig og superfin :-)



Garnforbrug er 2 hele nøgler Geilsk bomuld og uld i forskellig farve, og 2 * ca. 6 m garn i kontrastfarver.

søndag den 10. april 2016

Det fedeste halsrør fra kvarteret omkring Montanagade ;-)

Jeg så en anden strikker strikke på sådan et halsrør og jeg fik bare ikke spurgt hvor opskriften kom fra. Heldigvis lykkedes det mig at finde den på Filcolanas hjemmeside: Montanagade. Jeg ville bruge garn fra lager, så det blev Hedegarn fra Læsøgarn, så jeg har regnet lidt om og strikket det mindre, da jeg godt kan lide et tæt halsrør.

Jeg slog 120 m op på p. 5, strikkede 2 p. neongarn, 12 pinde rib, ca. 18 cm vævestrik også rib "baglæns. Halsrøret blev ca. 31 cm højt og 58 cm i omkreds.

Jeg brugte 65 gram gram koksgråt Hedegarn, 29 gram naturhvid Hedegarn og 6 gram neongarn. Jeg har stadig en del garn tilbage - så jeg kunne lave et rør, hvor farverne bruges omvendt og en lille smule kortere en mere vævestrik og mindre rib.
Det er varmt og jeg er supergodt tilfreds!

fredag den 8. april 2016

Twist

Jeg havde set et billede af Twist på nettet, men da fangede den ikke rigtigt min interesse.

Så var jeg til strikkecafé i Garnkisten og der hang en model og så blev den straks mere spændende. Jeg prøvede den og så var sagen klar! Den skulle jeg strikke. Jeg havde strikke en trøje for en bekendt og det havde jeg fået noget strikkeløn for, og den blev brugt til dette kit.













Selvom strikkecafe-deltagerne mente at modellen havde en fin længde til mig, har jeg strikket den 4-5 cm længere. Ærmerne er også forlænget et par cm. Jeg prøvede den og jeg følte mig ikke helt godt tilpas.

Jeg har strikket str. M og der 8½ nøgle Sofistica i mit kit. Jeg brugte de 8 ngl. og ca 3 gram af det halve nøgle.

Det er da sobert, hvis man strikker helt efter målene, vil der være garn nok i de 8 nøgler.