Strikkeåret 2016 er godt i gang, jeg har slået en hel del op og noget er lukket af, men bestemt ikke alt. Jeg mener man skal slå op efter behov, hvis f.eks. det man har gang i ikke snakke-bio- eller bilstrik. Så slå op. Hvis du brænder for noget, så slå op. Det er også hyggeligt når rigtigt meget bliver færdigt :-)
Men strikkeåret er også kommet godt fra start på andre måder, der har været gang i alle strikke arrangementerne:
Til strikkebio med Lone, hvor vi så filmen "Kollektivet". Vi synes det var en god film. På billedet ser I
Strikbar, som bliver
interviewet af Stiften.
Så blev det tid til en strikkecafe hos
Garnkisten, endnu en gang et hygge besøg der - jeg bestilte en
Falkenberg model - mere om det senere.
Jeg var både til lørdags- og onsdagsstrik hos Garn10 og almindeligvis har Helle bagt kage til os og om onsdagen fik vi kage fra Lagkagehuset. Jo jo vi hygger os når vi mødes og strikker :-)
Ikke et helt rigtigt strikkearrangement. Vi var inviteret til Bowling med
Egå motorbådsklub og bowlingen var efterfulgt af buffet. Jeg kan ikke bowle længere, der giver bøvl med mine arme. Sidst fik jeg tennisarm og kunne ikke strikke i et par måneder. Jeg valgte at deltage, men jeg strikkede mens de andre bowlede ;-) Dejligt at strikketøjet matcher bowlingkuglerne.
Så var der Kællingestrik hos
Geilsk - det er jo bare noget som sker når det sker. Der er 24 pladser, så man skal være hurtig, men det er altid hyggeligt.
Dagen efter skulle jeg til
Geilsk igen, men så var det et arrrangement i SD Fritid (SD =
Silkeborg Data) og det var en strikkecafé med lidt undervisning fra Bente. Det var hyggeligt og dejligt at møde de strikkeinteresserede kolleger.
Og så gik jeg endda glip af
Strik på Dokk1 og det misser jeg også i februar, da der bare er så meget i den weekend. Det ligger den 1. lørdag i måneden fra 13.00 - 16.00.