tirsdag den 31. december 2024

En restetvist-hue

 Jeg så at Kirsten Brun var begyndt at lave sjove garner af det gamle garn ved at tviste/spinde det sammen. Der er glimmer i og det er så flot. Jeg studerede de restetvister Kirsten havde lagt på hjemmesiden og faldt for en orange med glimmer og farveskift. Der var 63 gram.

Jeg fik en idé om at lave en hue, hvor tvisten skal bruges i pulden også overgå til et ensfarvet garn når tvisten var brugt op.

Jeg var hos Kirsten og aflevere en rok og købte garnet og så afslørede Kirsten at der indgik Fritidsgarn i tvisten.

Først ledte jeg efter Fritidsgarnet indtil det gik op for mig, at Garnværkstedet som ligger tæt på mig også har Fritidsgarn. Jeg ledte også efter en opskrift, hvor huen strikkes oppefra - det var svært. men til sidst fandt jeg en som blev strikket frem og tilbage (The Super Hat af Allison Griffith) og så tog jeg bare den. Jeg har bare prøvet mig frem og tilpasset en del.

Restetvisten får en strikkefasthed omkring 11 m/10 cm, hvorimod Fritidsgarnet har en strikkefasthed på 14 m. Jeg strikkede huen, vaskede den og prøvede den. jeg fandt ud nogle ting jeg ændrede. Der blev pillet op til restetvisten.

Da jeg skiftede fra restetvisten til Fritidsgarnet tog jeg ud efter hver 8. maske. Det falder pænere.  

Jeg har brugt huen et par gange og overvejer at strikke ribkanten lidt længere, men ellers er jeg godt tilfreds,





onsdag den 25. december 2024

Kollegastrømperne

 Jeg er en af dem der blev fyret da Staten skulle af med 1000 medarbejdere. Det blev jeg meget ked af, da jeg var glad for jobbet. Jeg fik det dårligt og blev sygemeldt og var pludseligt væk. 

En nær kollega skrev om jeg ville med til en teamfrokost. Det sagde jeg ja til, så kunne jeg i det mindste sige farvel til kollegerne og da jeg har været meget glad for teamet var det vigtigt.

Det viste sig at der var lavet en indsamling og mange havde givet og i den lille hvide æske ligger et gavekort til garn. Jeg blev vanvittigt glad, det var da så sødt og så blev der lidt afsked alligevel.

Der var også et nøgle strømpegarn, selvom jeg ikke fornemmede, at det er det bedste strømpegarn besluttede jeg at strikke et par sokker til mig selv. Farven er jo fin.

Jeg brugte en kontrastfarve til ribben, selvom jeg vidste jeg havde garn nok, men kontrastfarven blev brugt helt op og det kan jeg godt lide.

Jeg brugte i alt 46 gram.




onsdag den 18. december 2024

Rajas raglan til Birk

 Den anden model jeg fandt i "Babystrik på pinde 3,5 og 4" er Rajas raglan, som jeg i lang tid har haft lyst til at strikke. Nu fik jeg så chancen og jeg har igen valgt at strikke str, 24 mdr, da det jo passer med årstiden hvor Birk fylder 2 år.

Jeg strikkede igen i garn fra lageret: Navia Duo.

Jeg brugte ialt 133 gram og jeg synes sweateren er blevet fin.




torsdag den 12. december 2024

Sigurds slipover

 Barnebarnet Birk blev 1 år 10, december og han bliver fejret den 14. december. Da Birk er nummer 2 har familien bare så mange ting. Både de 3 hold bedsteforældre moster og onkel (morbror) har jo hver gang der var en gavelejlighed købt dejlige ting.

Jeg synes jo man skal have noget med til en fødselsdag og så sad vi og snakkede om gaver og Birks far foreslog noget strik Birk kan vokse op til.. (den bemærkning har en trist årsag, som jeg vender tilbage til senere...)

Det var Mortensaften og selvom moderen kun ville købe andebryst endte hun med en hel and (da den var billigere) og vi så at familien ikke har en fjerkræsaks og jeg sagde til Lars, at nu ved vi hvad vi skal give til Julie og Philip! Så grinte Birks far og sagde grinende: Det kan være det er det Birk ønsker sig...

Men resultatet blev at jeg fandt mit Navia garn frem og da strikkefastheden er 22 m på 10 cm fandt jeg bogen Babystrik på pinde 3,5 og 4 frem. Bogen er af Lene Holme Samsøe.

Jeg har udvalgt at par modeller, som jeg strikker i str. 24 måneder.

En af dem er Sigurds slipover og den er fin og Birks mor er vild med snoninger.

fredag den 6. december 2024

Lulus bubblegum slipover

 Moderen ønskede en vest til en varm pige. 

Datteren har sine egne meninger om hvad hun vil gå med.

Datteren så at jeg strikkerede på en vest til lillebror og spurgte om jeg ville strikke en til hende,

Moderen mente Lulus slipover var et godt bud.

Vi valgte farven Bubblegum i Filcolana Peruvian og nu håber vi det er vejen frem.

Jeg strikkede str. 5/6 år og brugte 175 gram.

Slipoveren blev modtaget med stor begejstring, så må vi håbe at den også bliver brugt.


mandag den 2. december 2024

CDCO23 - Christmas Day Cast On 2023

Pia Trans fortalte i Youtube-afsnittene og CDCO med korte ærmer i ITO Shimo: 

Traveling Misknits, ep. 86 – Cima Tee & learning a lesson from the Tits Out Collective
Traveling Misknits, ep. 87 – Not showing 2 FO's
Traveling Misknits, ep. 88 – All the new & shiny
Traveling Misknits, ep. 89 – Between travels om CDCO med korte ærmer i ITO Shimo. 

Jeg synes det lød spændende og til Garnstafetten købte jeg garnet hos Tøndering. 

Farverne var lidt kedelige så jeg valgte den flotteste. Jeg synes nu hvor jeg har prøvet den, at farven er ret god/lidt eksklusiv og klæder mig godt.. Farven hedder 158 Sangria. Jeg købte 4 fine cones - Pia havde brugt 3, men jeg skulle have modellen lidt længere og måske også en større størrelse.

Jeg brugte 159 gram, så det var helt rigtigt at købe det 4. cone.

Der er så søde de små cones.




onsdag den 27. november 2024

Viggos veste

Engang strikkede jeg mange veste efter modeller fra Askeladen, som jeg omregnede til en masse forskellige strikkefastheder. De var meget populære en overgang.

Jeg fik lyst til at strikke i garn fra lageret og når har et enkelt nøgle og måske bare en rest kan man tit få en vest ud af det. Denne gang har jeg brugt opskriften Viggos vest fra Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe. 

Den røde er strikket i Geilsk bomuld og uld i str. 1 år. Jeg har brugt 36 gram.
Den grønne er strikke i Geilsk tynd uld også i størrelse 1 år og jeg har brugt 43 gram. Knapperne til begge veste er fundet i knappekassen/-reolen.

Den lilla er også strikket i Geilsk Bomuld og uld i str. 18-24 mdr. Jeg har brugt 69 gram og fine knapper med guld fra knappereolen.
 
 

fredag den 15. november 2024

Familysweater til Barbie

 Bare for hyggens skyld fik jeg lyst til at strikke en Barbie family sweater til barnebarnets Barbier.

jeg havde allerede nogle magiske nøgler, som jeg lavede under corona, så det var bare at gå ind og vælge i mellem resterne.

Jeg fulgte anvisningerne fra Lærke Baggers bog Strik2. 

Alt i alt brugte jeg 15 gram garn.




tirsdag den 12. november 2024

Rød rullekravesweater

 Da jeg færdiggjorde min anden Rullekravesweater kom jeg i tanke om at jeg havde købt Falkenberg Shetland på Recraft og Facebook og at det måske kunne bruges til endnu en rullekravesweater. Det kunne det!!

Det er superfedt at en sweatermængde på lageret og den røde farve er virkelig flot.

Et fedt projekt, som er godt bil- og snakkestrik, så det har været langt omkring.

Jeg brugte ca. 301 gram - jeg fik lige taget hul på det 7 fed/nøgle.





onsdag den 6. november 2024

Vanter

 I weekenden så jeg at en lille mand manglede vanter og det går jo ikke 😉 jeg fandt et nøgle garn og besluttede at strikke vanter efter paraplyprincippet (hvis man har husket paraplyen regner det ikke). Der var nemlig garn nok til 3 vanter og man må ikke længere have snor i vanterne. Når man har 3 så har man stadig et par, hvis man mister en 😉 og så mister man måske ikke nogen.

Jeg brugte 48 gram Drops Karisma til de 3 vanter!


fredag den 1. november 2024

Barnebluse i multifarvede striber

 Da jeg strikkede for Sys Fredens, da hun havde Fandango i Aarhus havde jeg råd til lækkert garn og købte Noro til en hættesweater. Jeg brugte den bare ikke, selvom den var flot.

Så jeg pillede den op og strikkede et par fine barnesweatre. Den ensfarvede farve løb tør, så Noro Yuzen-garnet har ligget længe.

Så den anden dag synes 4-rige Else, at sweatrene var fine og jeg kom i tanke om garnet og besluttede mig til at strikke nogle flere.

Her er så den første - lige så fin som forventet.

Jeg brugte:

76 gram lilla Karisma fv. 76

63 gram Noro Yuzen - ukendt farvenr.

Jeg har flere bundfarver, som jeg kan sætte til og bundfarven kan jo også skifte farve - stashbuster.


onsdag den 30. oktober 2024

Sælvig sock

 Jeg holder øje med Jaffelafs forslag i samstrikken "StrikDanskeStrømpermedJaffelaf2024" og i oktober var forslaget Sælvig Sock af  Knit by Moldrup. Det fine mønster synes var godt til et par herresokker. Jeg besluttede at de skulle i julegavepakken til svigersønnen.

Jeg havde købt noget G-Uld-strømpegarn hos Kirsten Brun, som jeg valgte. Det var nemlig ensfarvet. Jeg ønskede at mønstret skulle stå tydeligt frem og det lykkedes heldigvis. 

Jeg strikkede skaftet kortere - kun 2 gentagelser af diagrammet, men en lidt længere rib. Jeg brugte 70 gram garn. 


torsdag den 24. oktober 2024

Grøn børnecardigan

 Nogen gange er det som om jeg gerne vil have noget garn brugt uden at jeg nødvendigvis skal bruge de færdige arbejde til noget bestemt og allerhelst skal garnet bruges helt op. Det betyder at jeg finder opskrifter og regner på det forventede forbrug.

Det var det, der lige skete her med noget ukendt garn jeg købte til luksusstrikkeweekend 2023. Det var håndfarvet og var beskrevet som merinoblanding, jeg synes farven var pæn, men kendte ikke til garnet.

Jeg lavede strikkeprøve, som jeg vaskede og fandt en opskrift i "Kærlighed på pinde": Nøtteliten trøje. 

Jeg strikkede den lille trøje uden egernmønmstret og observerede, at garnet ikke faldt så pænt og håbede det ville falde på plads ved vask.

Det gjorde det ikke.

Trøjen er fin nok, men fremstår ikke så pæn. Den kan jo nok varme en eller anden.


søndag den 20. oktober 2024

Tørklæde med bladmønster


I forbindelse med Ravneweekenden i september kom svigermor (på 90) med et lille hæfte fra Familie Journalen (34 2024). Der var opskriften på et lille tørklæde 'Tørklæde med bladmønster". Hun havde forsøgt at strikke det, men det var ikke rigtigt lykkes for hende. Hun ville høre om jeg ville strikke det til hende? Selvfølgelig ville jeg strikke det fine tørklæde til hende. Jeg valgte at købe det originale garn.
Garnet hedder Lillemor fra Permin og er ikke sådan bare at finde, men jeg fandt en webshop, som havde garnet og købte garnet, som ligger i 25 grams nøgler.

Jeg brugte kun 60 gram.

Svigermor blev meget glad for det, så det var det hele værd.

fredag den 18. oktober 2024

Pocelæntørklædet

 En dag kom en kollega lagde et stort blåt nøgle garn og en masse små blå hvide rester med ordene: jeg håber du kan få noget af dette åbenbart meget værdifulde garn..

Kollegaens mor havde strikket en porcelæn sweater til barnebarnet og moderen havde nok betalt garnet 😉 Hvis man tror man sparer penge ved at strikke tøj selv så bliver man nok overrasket når man køber tynd PeerGynt og tynn silk mohair til en sweater. Jeg fik også opskriften med masser af noter og så gik hun videre.

Garnet var rullet op med de 2 tråde, det har jeg aldrig set gjort, men det har jo givet mening.

Jeg lovede, at jeg nok skulle få noget godt ud af garnet og tænkte allerede den gang på et Sophie Scarf.

Resten af garnet og de smånøgler tænker jeg kan komme ind i en baby-/børne restevest.



lørdag den 12. oktober 2024

Stripe Hype Sweater

 Jeg faldt allerede for Stripe Hype Sweater da @Bybastrup viste den frem da vi var til #stribefestijanuar 😉 men jeg fik aldrig gang i den. 

Da Kabistrik så lavede en samstrik med opskrifter fra @kutovakika så jeg at hun havde lavet den. Så kom den på pindene med garn fra lageret.

Som bundfarve fandt jeg et cone mørkemørkebrun Supersoft jeg købte til Garnstafet2023. Jeg har i lang ledt efter et projekt til noget BFL-garn jeg havde købt hos Kirsten Brun, som havde købt restlageret, da Birkefibre stoppede og for at gøre den historie helt skør er garnet farvet af Katrine fra Rasende Kreativ i farven "Sure æbler". Jeg overvejede, at alle striber skulle være i Sure æbler, men der var nok ikke helt nok og den ville blive en alt for almindelig stribet bluse!

Så fandt jeg en grønlig BFL Sock fra Garnkisten og som var farvet af Sysleriget. Den passede fint!  

Jeg synes jeg har fået en fin sweater og den sidder fint på trods af de "høngende" skuldre. Jeg tror det er fordi der tages ind fra ærmegabet til ribben.



Jeg brugte:

330 gram Supersoft

131 gram BFL DK weight

84 gram Sysleriget sock

søndag den 6. oktober 2024

Sweater fra Baby, its cold outside

 Endnu en julegave...

Da min niece fik sin datter fik hun er stor barselspakke og jule- og fødselsdagsgaver til sit barn.

Nu har nevøen også fået 2 børn, så nu er fødselsdagsgaverne skåret væk, men strikkede julegaver skal de have. Jeg manglede lige den sidste til Bjørn som bliver 1 år efter jul og til ham valgte jeg "Sweater" fra Susie Haumans "Baby, it's cold outside" og strikkede str. 12-18 mdr.

Den lyse er Højlandsuld og den mørke er supersoft, en meget mørkebrun, som jeg købte til Garnstafet 2023.

Jeg viste sweateren min søster, barnets bedstemor og hun sagde, at farverne var lige dem. Så de er i den naturlige kategori. Så bliver jeg glad for mit farvevalg til storesøsteren.

Jeg brugte:

78 gram af den lyse Højlandsuld

9 gram af den mørkebrune supersoft.



mandag den 30. september 2024

Rødstrømpestrømper

 Jeg er ret vild med Katrine fra Rasende kreativs farver. Hun kan noget med farver og når hun farver garn, så er det i de skønneste farver. Jeg har købt nogle kits, som jeg bruger til både sokker og små tørklæder. Katrine laver også opskrifter, som ofte er gratis vist nok noget med at kunne give support.

Den nyeste hedder Rødstrømpestrømper (vild med navnet).

Så så jeg at Katrine og sarangutang lancerede en samstrik #lillesoktoberkal24 med en fin præmie. Man skulle strikke Rødstrømpestrømperne, mindst en sok inden 29. september.

Det kastede jeg mig ud i og endda i Katrines garn - altså noget jeg har købt hos Katrine.

Jeg har brugt 38 gram af bundfarven 
og 14 gram af kontrastfarven


mandag den 16. september 2024

Hjertetrøjen

 Vores 4-årige barnebarn er en varm pige, som ikke behøver særligt meget strik. Samtidig er hun meget bevidst om hvad hun vil have på. Hvis farven eller modellen ikke er rigtig, så vil hun ikke have det på. Jeg har strikket en cardigan efter hendes ønsker - med hjerter og glimmer.

En dag kom en lille video, hvor først udtrykte sin glæde over at mormor og bedstemor strikker til hende og efterfølgende med et ønske om en hjertetrøje med hjerter over det hele. Jeg sikrede mig at det skulle være hjerter over det hele - det skulle det.

Jeg har valgt at bruge den samme opskrift som jeg brugte til den Girly glimmer trøje: Sommerfugletrøjen fra Klompe Sommerbørn. Når jeg lave et projekt med mønsterstrik efter mit eget hoved "stjæler" jeg diagrammet fra en model lavet i et passende garn og tæller masker og tilpasser mine egne ideer til maskeantallet. Denne model har et rundt bærestykke.

Jeg gik i gang og efter lidt tilvænning gik det fint - i starten havde jeg lidt bøvl med at skjule mønsterfarven i udtagningerne og mine forsøg på at undgå lange tråde bag arbejet.

Jeg vil også gerne sige at jeg synes det er lidt hårdt, at strikke mønster på de små ærmer, men det er også lykkedes og veloverstået.

Jeg har strikket i Arwetta og brugt:

Bundfarven 318 ballerina: 110 gram

Mønsterfarven 138
Geranium: 29 gram 

mandag den 9. september 2024

Van Gogh-strømper

Jeg havde hørt så meget pænt om Opal-garn og da Tante Hanne havde ophørsudsalg købte jeg et par nøgler. Til et par julegavestrømper til svigersønnen valgte jeg det smukke blålige Vincent van Gogh farve. Jeg supplerede strømpen med en rest blå fra et kit fra RasendeKreativ til ribben.


Til ribben brugte jeg: 4 gram

Til resten af strømpen brugte jeg: 67 gram til størrelse 44-45. 

Jeg strikkede skaftet 16 m langt.

onsdag den 21. august 2024

Gul Raglan Sommer

 Til manges store sorg lukkede Birk og Berg "butikken" og holdt udsalg og det gik rigtigt hurtigt. Dog fik jeg fat i 3 fed MerinoSilke i en flot gul farve. Det skete i 2022, så garnet er vel ved at være godt lagret ;-)

Men nu hvor jeg er blevet meget glad for min røde "Raglan Sommer" strikket single merino fra Its Yarn, fik jeg fundet garnet frem og strikket en strikkeprøve og jeg besluttede at lave en gul "Raglan sommer".

Det er en klassisk model strikket oppefra og efter der er delt til ærmer er det bare rundt og rundt og et perfekt bilstrik og selskabsstrik.

Stoffet er blever "elastisk" og falder tungt og det tænker jeg skyldes silken.Der med også en "afslørende" bluse, der er ingen buler som skjules. Til gengæld er den meget behagelig at have på, så mon ikke jeg får brugt den? 

Jeg brugte i alt 222 gram/888 meter til str. XL.

onsdag den 14. august 2024

RestePetra til samstrik

 Så lavede Jaffelaf en samstrik, hvor vi skulle strikke restetrøjer! Det havde jeg lyst til og da min første Petra ikke er helt perfekt, da den f.eks. har for dybe ærmegab, så tæmkte jeg det skulle være den.

kravene er bl.a at det skal være rester, rester forstået som det der er tilovers fra en sweater/cardigan. Det vil sige, at hvis man har hele nøgler til overs så opfattes det også som rester.

Sort kunne blive min bundfarve, da jeg havde købt alt for meget BC Bio Shetland til min sorte Classic, som jeg strikkede sidste år. Jeg havde ikke gennemskuet det med løbelængden.

Tanken var sort bundfarve også hvid og rød. Jeg havde en lys rosa Arwetta til overs fra den første Petra, den fik samme rækkefølge i mønstret. Så fandt jeg grå og røde farver frem.

Jeg havde også  en rest Paia fra et tørklæde Zig-zag sjal med glimmer fra Garnkisten.  Den har jeg flyttet en del på, så det var fedt at få den brugt. Tihi - der var bare ikke nok. Der stod man skulle bruge 50 gram og jeg havde ikke gennemskuet at mit nøgle var et 25 grams nøgle.

Det er jo en restetrøje og jeg havde flere rester, jeg fandt noget Klitgarn købt hos Læsø uldstue og som jeg strikkede en Athene gudedatter af. Sammen med noget sort sølvglimmer overtog det pladsen. Jeg tror der skal et skapt og opmærksomt øje til at gennemskue udskiftningen - øjet har det at udjævne sådanne ting.

onsdag den 7. august 2024

Skolepigestrømper

 Da jeg var færdig med Skolepige fra Susie Haumanns bog Vokseværk, havde jeg en del rester tilbage. Da jeg sad og kiggede på dem synes jeg det ville være en god idé med et par strømper i samme striber som cardiganen.

Som sagt så gjort - jeg tilpassede striberne så hælen fik den farve som ribben. Men da jeg kom til tåen var kommet til farve 3 og jeg synes det var mest korrekt at bibeholde stribeforløbet og det ser fint ud.












Nå, men der var stadig garn tilbage, selvom der kun var ganske lidt af en af farverne. Jeg brugte min brug-farverne-op-metode: bestem en række følge, hvor man starter med en mindre farver, dre laves striber og den største farver bliver gennemgående og når den første farve er brugt op erstatter man med den 3. farver. Man fortsætter bare med den farve der er tilbage.

Der var ikke helt nok, men jeg havde heldigvis en passende rest på lager



torsdag den 1. august 2024

Sommertur

 Vi nyder altid at køre bil sammen, Lars er meget glad for at køre i bil og jeg har stille og hyggelig strikketid for vi snakker så godt i bilen.

Målet var måske Skagen - måske Tversted og se lidt af Vesterhavet.

Vi kørte langs østkysten og tog de små færger ved Udbyhøj og Egense/Hals.

Vi besluttede at køre til Tversted og se Isagers butik og skolen og det var godt for det var virkelig en god oplevelse. Butikken var en æstetisk flot oplevelse, der var brugt mange kvm og garn og modeller var virkeligt flot sat op det var dejligt og beroligende at gå rundt at kigge.

Skolen var også spændende og det er så dejligt at se en "forladt" bygning blive brugt/udnyttet så godt. Den milde sommersol gjorde bestemt også noget godt for oplevelsen.




Jeg købte også lidt souvenirgarn - bagtanken var et Sophie Scarf til min nabo, som har ønsket sig et Sophie Scarf mere; Isager tweed og Merilin - begge i sortmeleret. 



Det blå hun fik bruger hun ret meget, så det var godt at hun fik det. 

Lidt af hjemturen kørte vi på stranden og mindedes andre gode ture der med familie og venner. Resten af turen gik ad de store veje og vi kørte med solen i ryggen og nød sommeren...

søndag den 28. juli 2024

Esthers julegave

 Nogle gange har jeg oplevet en del travlhed med julegavestrik når jeg starter i oktober/november og ikke mindst når Esther nu er 7 år, så tager det jo lidt længere tid, da modeller jo er større.

Derudover har nevøen fået 2 børn på 3 mdr. og 2 år, så der er mere der skal nås og jeg vil hellere hygge mig med projekterne.

Til Esther valgte jeg en lang cardigan, som jeg synes er fin til en stor pige. Modellen er "Skolepige" fra Susie Haumanns bog "Vokseværk". Retstrik og p. 3, det tager sin tid, men var også god transportstrik og ingen stressstrik.

Men jeg tænker over hvorfor jeg pludselig strikker et par vrangmasker når jeg skal strikke ret hele tiden. Jeg kan høre det sker for andre. Det er vildt mærkeligt og meget synligt. Jeg retter det ved at slipper masken og samle op igen, men bliver også nogle gange synligt og særligt pænt.

Jeg har strikket i 4 farver

A: Boysenberry fv. 807 83 gram

B: Grape Royal fv. 235 87 gram

C: Tidselblomst fv. 268 93 gram (denne farve skulle man købe 3 af)

D: Syrin fv. 268 68 gram

Nu hvor cardiganen er færdig er jeg meget i tvivl om det var en god idé. 

Sidder lommerne ikke lidt lavt?

Vil retstrikningen trække sig for meget?

Passer farverne godt nok sammen?

Jeg er færdig med gaven til 2-årige Gry.

mandag den 22. juli 2024

Petra

 Petra er en af de gratis Filcolana-modeller jeg har kigget en del på, men da det både er en lidt tyk bluse og den ville koste en pæn sjat lagde jeg den til side.

En dag lagde Maja fra Jaffelaf et billede på instagram, hvor hun havde fundet rester til en Petra. Jeg havde lige siddet og kigget på noget pink Geelong jeg købte i 2018 og besluttede at det skulle bruges op. Det passede faktisk fint til hovedfarven også gik jeg på lageret og fandt skønne pink alternativer. Faktisk fik jeg brug for noget Jawoll jeg købte sidste gang hos Garn10 for at bruge indgangsbilletten.

Mine pink farver lignende hinanden, så jeg kørte ud til Garnværkstedet og fandt 313 Bubblegum og 318 Ballerina (måtte godt have været en anelse mørkere.

Jeg fik aldrig rigtigt valgt størrelse og prøvede henad vejen, hvilket gav anledning til følgende:

Da jeg havde strikket mønsterrapport til str. S og M prøvede jeg blusen på og selvom den "kun" målte 50 cm på ryggen, synes jeg den var lang nok.

På dette tidspunkt har jeg 225 m, så jeg rammer ikke  nogen af størrelserne, Selvom jeg nok egentlig strikker en af de større størrelser har jeg kun strikket 5 pinde glat.

Jeg tog ind efter næststørste størrelse. 

Jeg var lidt bekymret for om jeg havde nok masker til ærmet, jeg glemte at tænke på at man normalt tager masker ud når skiller ærmer fra. Jeg tænkte heller ikke på at jeg kunne have taget færre masker ud.

På ærmerne tog jeg ind til 50 m og startede ribben på p. 4,5, men efter et par cm skiftede jeg til p. 4.

Ærmegabene er for dybe og jeg overvejer om jeg kan fikse det ved lidt syning og afklipning.

Blusen er færdig og jeg elsker den og bruger den rigtigt meget allerede nu selvom det er sommer.

Garnet lagt i rækkefølge, så jeg bare lige kunne snuppe lige den farve jeg skulle til.


lørdag den 13. juli 2024

Sort Camomille

 Jeg manglede et helt sort tørklæde og en dag kom jeg til at tænke på det gode, gamle Camomille sjal - det er tynd og fint, så det egnede sig til formålet.

Selvom strikningen gok fint, synes jeg at jeg let fik fat i den forkerte tråd og det er rigtigt svært at rette. Jeg kom i mål og hygegde mig med blonden og glæder mig at bruge sjalet.

Jeg strikkede til sjalet målte    cm på midten, hvilket gav en længde på    cm.

Jeg brugte:
60 gram Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg
20 gram Alva fra Garnkisten

søndag den 7. juli 2024

Agernstrømper!

jeg havde jo besluttet, at jeg ville deltage i Jaffelafs samstrik #strikdanskestrømpermedJaffelaf med alle 6 par.

Da Maja annoncerede hvilken opskrift hun havde valgt købte jeg opskriften, jeg læste ikke så megte, jeg købte bareopskriften. I podcasten havde Jaffelaf sagt, at strømperne blev strikket fra tåen og at hun ville vende mønstret om. Så her  var jeg forberedt.

Da jeg skulle starte på strømperne, opdagede jeg at størrelserne startede ved str. 37 og størrelserne er endda i interval 37/38 - 39/40 og 41/42. Hmm - jeg bruger str. 36.

Ved nærmere gennemlæsning opdagede jeg at der manglede ord i teksten, så kan man altid frygte, at selve opskriften er mangelfuld.

Til opslagning blev Judiths magiske opslag anbefalet, men ingen beskrivelse. Ikke et link, blot en henvisning til forfatterens Youtube-kanal. Det bliver jeg altid irriteret over.

Endelig giver forfatteren et tip: "Da strømpegarn som udgangspunkt giver sig første vask strikker jeg altid min strømper 2 cm kortere end min fods længde". Det har jeg aldrig oplevet, måske har de ind i mellem givet sig lidt, men ikke en gang 1 cm, så det råd forstår jeg ikke.

Nå jeg ville jo være med i samstrikken og det vigtigste er at man har købt opskriften, slået op og delt på Instagram. Jeg trøstede mig selv ved at vælge det smukkeste garn farvet af Rasende KreativRasende Kreativ.

På grund af størrelsesbøvlet besluttede jeg at strikke top down og vende mønstret om og være sikker på resultatet.




fredag den 28. juni 2024

Gudrunstrømper

 Christina Birk har designet et par strømper med en ny hæltype formentlig inspireret af dem der har en hæl bestående af rib også har Christina tilføjet en "kop" til hælen. Jeg har en kort bred fod med en høj vrist, så jeg kan ikke bruge alle hæltyper, så denne tiltrak mig.

Hvis man ser godt efter kan man måske ane at strømperne ikek er lige lange. Da jeg havde strikket 1. strømpe opdagede jeg at strømpen var forlang til mine kurvede ben/lægge. Jeg strikkede den anden lidt kortere...

Det var ikke godt nok, så jeg besluttede for nylig at jeg ville afkorte skafterne og da der er strikket oppe fra trak jeg en tråd ud:

Maskerne blev samlet op og og jeg strikkede en ny rib og nu passer strømperne bedre.

Jeg har strikket i noget håndfarvet købt i en lille butik på Samsø og jeg kender ikek kvaliteten. Jeg syn es de bliver slappe lidt hurtigere end i de strømpegarner jeg normalt bruger.


Jeg har strikket på p. 2,5.

Jeg skal helt sikkert strikke dem igen i noget kendt garn.

P.S.: Farven på mine demo-billeder er mærkelig lilla - billederne er taget indenfor om aftenen, så det er måske derfor. På de 2 øverste billeder vises farven rigtigt.