Så lavede Jaffelaf en samstrik, hvor vi skulle strikke restetrøjer! Det havde jeg lyst til og da min første Petra ikke er helt perfekt, da den f.eks. har for dybe ærmegab, så tæmkte jeg det skulle være den.
kravene er bl.a at det skal være rester, rester forstået som det der er tilovers fra en sweater/cardigan. Det vil sige, at hvis man har hele nøgler til overs så opfattes det også som rester.
Sort kunne blive min bundfarve, da jeg havde købt alt for meget BC Bio Shetland til min sorte Classic, som jeg strikkede sidste år. Jeg havde ikke gennemskuet det med løbelængden.
Tanken var sort bundfarve også hvid og rød. Jeg havde en lys rosa Arwetta til overs fra den første Petra, den fik samme rækkefølge i mønstret. Så fandt jeg grå og røde farver frem.
Jeg havde også en rest Paia fra et tørklæde Zig-zag sjal med glimmer fra Garnkisten. Den har jeg flyttet en del på, så det var fedt at få den brugt. Tihi - der var bare ikke nok. Der stod man skulle bruge 50 gram og jeg havde ikke gennemskuet at mit nøgle var et 25 grams nøgle.
Det er jo en restetrøje og jeg havde flere rester, jeg fandt noget Klitgarn købt hos Læsø uldstue og som jeg strikkede en Athene gudedatter af. Sammen med noget sort sølvglimmer overtog det pladsen. Jeg tror der skal et skapt og opmærksomt øje til at gennemskue udskiftningen - øjet har det at udjævne sådanne ting.
Det er fine farver sammen, org den ser i hvert fald dejlig ud at have på, og det er vel når alt kommer til alt derfor vi strikker selv - for at få behagligt tøj, der passer os på en prik.
SvarSletTak! ja, det har du ret i, målet er at få det som passer en selv og jeg elsker det. Den her kommer jeg tl at bruge rigtigt meget.
SvarSlet