Vi nyder altid at køre bil sammen, Lars er meget glad for at køre i bil og jeg har stille og hyggelig strikketid for vi snakker så godt i bilen.
Målet var måske Skagen - måske Tversted og se lidt af Vesterhavet.
Vi kørte langs østkysten og tog de små færger ved Udbyhøj og Egense/Hals.
Vi besluttede at køre til Tversted og se Isagers butik og skolen og det var godt for det var virkelig en god oplevelse. Butikken var en æstetisk flot oplevelse, der var brugt mange kvm og garn og modeller var virkeligt flot sat op det var dejligt og beroligende at gå rundt at kigge.
Skolen var også spændende og det er så dejligt at se en "forladt" bygning blive brugt/udnyttet så godt. Den milde sommersol gjorde bestemt også noget godt for oplevelsen.Jeg købte også lidt souvenirgarn - bagtanken var et Sophie Scarf til min nabo, som har ønsket sig et Sophie Scarf mere; Isager tweed og Merilin - begge i sortmeleret.
Det blå hun fik bruger hun ret meget, så det var godt at hun fik det.
Lidt af hjemturen kørte vi på stranden og mindedes andre gode ture der med familie og venner. Resten af turen gik ad de store veje og vi kørte med solen i ryggen og nød sommeren...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar