mandag den 28. oktober 2013

UFO fikset

I weekenden fik jeg færdiggjort en UFO - ikke min UFO, men en venindes UFO. Det er Askeladens Skovtrold, som hun fik udslæt af at strikke på så den lå naturligbare og var en UFO. Vi kom en dag til at snakke om det bl.a. fordi hun havde brug for hjælp til en stjernetrøje til et barnebarn og i snakken dukkede så denne lille UFO op.

Nu er den færdig og afleveret.


Den er strikket i Askeladens Lanolin-sweatergarn, som jeg kom til at holde af. Garnet føltes som typisk uld, som kunne kradse, men jeg kom til at lide garnet bedre mens jeg strikkede, det blev ligesom mere glat.

Trøjen er str. 2, som er forlænget med 3 cm forneden og 2 cm i ærmerne, så den måske kan holde lidt længere. Ialt har jeg brugt 316 gram.

fredag den 25. oktober 2013

Blogdrama: vask af strikket kjole

Ja min kjole er jo færdig og jeg gik og kredsede om det med vask, der stod på banderolen at garnet må maskinvaskes på skåneprogram. Jeg var alligevel lidt nervøs, men kastede mig så ud i projektet. Nogen kan måske huske at jeg har belymret mig meget om vask, læs her, så kan du læse mine erfaringer, men også mange gode råd i kommentarerne :-)

O ve, o skræk, da jeg tog kjolen ud af vaskemaskinen var den enorm og jeg var ulykkelig. Jeg tog mig sammen og huskede det med tørretumbleren - ikke på skåne - normal.

Jeg tørretumblede - tog ud og målte og efter et par gange begyndte den at samle sig. Jeg tørretumblede et par gange mere så passede kjolen igen - undtaget ærmerne!

De var stadig længere end før. Alt for lange ærmer er pænt til oversize sweatre og lign.
Jeg turde ikke længere tørretumble, så jeg besluttede mig for at bruge min mors gamle trick med at trække en tråd ud:

Jeg målte og markede og trak an tråd ud
Begge ender blev klippet af så tæt på arbejdet som muligt. Jeg trak tråden løs og pillede det sidste ud med lidt lirken.




 

Så samlede jeg maskerne op på strømpepindene og strikkede den lille retkant.







Også passer mine ærmer også

        





Nu vil jeg strikke en rullekrave/cowl i det samme garn, så kan kjolen bruges på forskellige måder.


torsdag den 24. oktober 2013

Meget kort løbelængde

Jeg synes synes altså det er lige kort nok! Det er trods alt 100 gram ;-)
Det er Askeladens Lanolin-sweatergarn.

søndag den 20. oktober 2013

Slå op og luk af...

Jeg har bare slået op og slået op - denne gang fordi det har passet at have forskellige ting i gang. Det jeg sådan har slået op til er pulsvarmere, sokker, spindelvævshalstørklæde, kjole og Betsy-trøje.

I denne weekend fik endelig lukket lidt af - først nogle pulsvarmere til min Wisdom:







I september slog jeg op til en kjole - opskriften hedder Kjole med 3 striber, men jeg ville have den ensfarvet. Den er strikket nedefra og op, så der var mange masker og derfor et rigtigt godt bilstrik da vi skulle på weekend på Møn i september.

Nu er den færdig, men endnu ikke vasket - jeg skal lige beslutte mig for hvordan jeg vil vaske, men jeg kan jo godt vise den frem :-)

Opskriften er af Jytte Slente nr. 2082BC og jeg har strikket i originalgarnet Lucca Fino. Jeg har lavet nogle ændringer, da kjolen skulle være lidt kortere. Dette projekt er et godt eksempel på at jeg har overholdt nytårsfortsæt - jeg har prøvet flere gange.

Jeg har strikket str. L, men jeg har lavet ærmegab efter str. S, da jeg er kort på det stykke. På forstykket skal man strikke 8-9-10 cm inden man lukker til hals, men jeg kan godt lide at halsen går højt op så jeg strikkede 13,5 cm inden jeg lukkede af. Jeg lukkede så 2 m og 5*1m. Ærmerne er strikket efter str. S, men jeg blev så alligevel lidt bekymret for at de ville blive for korte, så jeg lavede længden efter str. L. Men de er blevet for lange. Jeg har altså svært ved at måle ærmelængder.

MOdellen er jo oprindeligt i striber og man skulle bruge 4*200 gram, men jeg har kun brugt 662 gram, men jeg har jo strikket lidt kortere nogen steder. Men også højere andre steder.

Restgarnet vil jeg bruge til en "rullekrave", det vil gøre kjolen mere anvendelig hele vinteren.

søndag den 13. oktober 2013

Broderede tal efterlyses

Jeg har brug for hjælp. Min søn følger et NFL-hold og da vi var i USA i 2011 købte han denne "fane" eller hvad det nu hedder?
Først på årets vandt Ravens super bowl og Christoffer kunne godt tænke sig at få det nye årstal tilføjet. Tallene er maskinbroderede - så de kan enten broderes direkte på eller jeg kan købe nogle "løse" og sy dem. Er der nogen som ved hvor man kan gå hen?
 Jeg tror der skal stå 2012, men det kan være at det er 2013.

lørdag den 5. oktober 2013

En dejlig strikkelørdag

Dagen startede med strik og hjemmebagte boller hos Garn10. Jeg kommer alle lørdage og onsdage, hvis jeg overhovedet kan, når der er strikkeklub hos Garn10, det er bare så hyggeligt og vi snakker hyggeligt mens vi strikker. Vi lærer nyt af hinanden og bliver inspireret.

Jeg blev blev færdig med årets første "kuld" sokker. Jeg strikker normalt ikke så mange sokker, jeg bruger dem ikke selv og manden og sønnen har for varme fødder til de uldne sokker. Men "svigersønnen" ønsker sig ligefrem strikkede sokker, så det skal han selvfølgelig have. Han har fødselsdag i november, men nu er han et semester i Canada og Julie skal over og besøge ham. Så fik jeg lidt travlt for så kunne hun jo tage hans gave med derover. Det blev et par i Arwetta og er par i ragsokkegarn. Det går jo lidt hurtigere ;-)

Jeg slog også op til endnu et gaveprojekt - et halstørklæde fra Strik naturligvis: Spindelvæv.










Og jeg købte endnu et nøgle garn