Viser opslag med etiketten 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2013. Vis alle opslag

tirsdag den 31. december 2013

Et sjal og gode nytårsønsker

Sidste jul strikkede jeg et dejligt sjal til at have liggende på mit arbejde til at skærme mod træk og morgenkulde. Det har lunet mig mange gange og fået mange rosende bemærkninger, men jeg er nok en farvenørd for jeg synes altså ikke det sjal passede særligt godt når jeg har stærke farver på, så beslutningen blev at jeg ville strikke et sort, gerne godt lunt.

Jeg har strikket af Viking superwash garn og med alle mine rester af sort strømpegarn som følgetråd. Jeg strikkede på p. nr. 6 efter Old Shale Shawl opskrift fundet på Ravelry. I øvrigt en fin opskrift, hvor man både får opskrift linje for linje OG diagram, så kan man selv vælge :-)


Jeg har brugt 656 meter Viking garn og ialt 595 meter strømpegarn.

Sjalet er trekant og måler 180 cm for oven og ca. 78 cm i midten.

Et dejligt sjal som skal følge mig i det kommende år og det skal ledsage mine allerbedste nytårsønsker til alle i blogland!!

torsdag den 26. december 2013

Kjole til Lilly Anna

En af mine Osmond-veninder har arvet familiens 108 årige porcelænsdukke med ægte hår. Dukken har ikke så meget tøj, så Helle spurgte om jeg strikke en kjole, en hætte og et dukkesvøb. Ddet store problem var så at finde ud hvilken kjole hun ønskede, men til sidst fandt vi via Ravelry en passende kjole. Men det var uden opskrift så jeg søgte på nettet og fandt den ikke, jeg nåede også at skrive til nogle garnforretninger, som sælger Sandness-garn, for at høre om jeg kunne købe den hos dem.

Så kom jeg i tanke om at jeg havde nogle opskrifter på dukketøj i mine gemmer og tænk så var den der! Opskriften er fra et ugeblad fra 2002, det er dejligt når gemme-genet kan bruges til noget.

Opskriften er til Babyborn-dukker og Lilly Anna er noget længere, Jeg strikkede bærestykket og da vi mødtes til julefrokost fik vi taget mål og kjolen skulle være ca. 10 cm længere og måtte gerne blive bredere så jeg målte og regnede og har lavet lidt større afstand i mellem zig-zag borterne og en ekstra bred bort forneden.

Nu ligger den så fint og tørrer.

Jeg har brugt 2 ngl. Arwetta, som har også har tænkt mig at bruge til det royale dukkesvøb, men nu skal jeg lige have en pause fra p. 2,5 :-)


onsdag den 25. december 2013

Julepimpning

Sidste år blev jeg inspireret hos Strikkefåret til at strikke nissehuer til min Kai Boiesen Abe og det var så fint, at jeg begavede en veninde med huer til hendes aber.

I år bredte morskaben sig - først til Lars nyvundne broncemand, som bærer på en borekerne

Derefter gik det hurtigt, for jeg synes at det er så hyggeligt






Og til sidst fik Kai Boiesen aben selvfølgelig også sin hue på :-)

tirsdag den 24. december 2013

Cilla

Så blev min Cilla færdig - jeg har valgt den med den smalle høje hals, da jeg jo er så kuldskær.
Jeg har strikket i 2 tråde Supersoft og 1 tråd merino lammeuld på pind. 3,5 og 5,5. Jeg nød at strikke modellen, som basalt set består af 2 cirkler, hvor man strikker skulderen og sidesømmene sammen sammen, krave og ærmer strikkes videre på maskerne fra cirklerne. Ærmerne er ret stramme, men det kan jeg godt lide.

Jeg har brugt 105 gram merinould, ca. 155 gram af hver farve supersoft - alle 3 fra Garn-garagen.

Ville jeg have gjort noget om? Ja og jeg gør det måske også om. Kanten for neden er også strikket videre på de øvrige masker og i siden stikker den nederste ribkant ud,. Jeg overvejede om jeg skulle lave en indtagning f.eks. 1 løs 2 ret, træk den løse m. over. Jeg besluttede at gøre som der stod. Men det kan godt være jeg piller kanten og laver indtagningerne.

Og til sidst ønsker jeg jer en rigtig glædelig jul :-)

mandag den 23. december 2013

Man bliver afhængig af godt garn...

De ord nikkede jeg til på en strikkecafe hos Fandango i december.

Og alligevel, da jeg fik lyst til at strikke Nora-vanterne fra "Suveræn Strik" til døtrene som en ekstra lille julegavetog jeg "Iceland" fra Løve garn frem, det passede i strikkefastheden og det var da 50 % uld og 15 % alpaca. Men det var hårdt og stramt og stædigt at strikke af. Jeg strikkede vanten helt færdig og jeg kunne bare se at det gik bare slet ikke - dem ville jeg ikke selv have og de skulle da heller ikke være en gave.

Til gengæld fandt jeg 200 gram "The Heathers" fra "Cascade Yarns" og gik i gang med at strikke. Det var noget helt andet - strikningen var en fornøjelse og resultatet meget bedre.

jeg ved ikke rigtigt om man seriøst kan se forskellen men den er der

Nu er begge par færdige og jeg er glad og tilfreds, de er vasket og ligger nu og tørrer på badeværelsesgulvet, men jeg har et billede inden de blev vasket :-)



Det der "Iceland"-garn ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal bruge til...

søndag den 22. december 2013

Noget andet til halsen

Jeg deltog også i Fandango konkurrencen om "Noget til halsen"  med en anden lille ting - The Incognito cowl. Jeg synes den var lidt sjov i november måneds tema "Movember".
Den er i barnestørrelse og jeg har ikke lige nogle som kan passe den. Men der bor et par drenge læn gere nede af vejen, så en af dagene vil jeg gå derned og høre om det er noget for dem? Måske kommer der et billede med en lille dreng i ;-)

tirsdag den 26. november 2013

De første strikkede julegaver

Dem som skal have disse læser vist ikke med her så jeg vil gerne vise jer hvad jeg har fået færdiggjort:

Det sorte er et spindelvævshalstørklæde efter opskrift af Annette Danielsen, opskriften findes i bogen "Strik naturligvis". Modtageren har astma og sart hud, så jeg har valgt Geilsk uld/bomuld, som jeg tror han kan leve med. Jeg har strikket præcis efter opskriften og har brugt 2,5 nøgle.

Sokkerne er til ham jeg plejer at strikke sokker til, han bruger str. 44-45. Jeg har strikket i Mayflower strømpegarn og jeg har brugt 75 gram.

Dejlige ting som nu er klar, men der skal nok strikkes et par par sokker mere ;-)

søndag den 24. november 2013

Vinterforberedelser

Jeg har haft gang i noget pulsvarmerstrik

De pink i alpaca blev egentlig startet i foråret, men så var der fejl i mønstret og så gad jeg ikke. Men det går jo ikke ;-) Det kan jeg jo alligevel ikke have så jeg trævlede op og strikkede den om. De er strikket efter Sys Fredens opskrift "Muffedisser med diagonal rib" fra bogen "Muffedisser og pulsvarmere". 

Både de brune og de grå indeholder Qoperfina, hvor der jo er 2 % kobber, Garnet er ret tyndt så til de brune er Qoperfinaen strikket sammen med Navia Uno og i de grå er den strikket sammen med Strømpegarn. Der er brugt ca. 7-8 gram.

Jeg har strikket dem på p. 3,5 slået 48 m op og strikket 2 ret og 2 vrang og ca. 15 cm.

mandag den 18. november 2013

En stjernetrøje

Min gode veninde, som jeg strikkede Askeladens Skovtrold for ønskede sig jo hjælp til at få strikket en stjernetrøje til sit 12 årige barnebarn. Hun har svært ved de lettere projekter, som børneveste og ponchoer og lign.

Trøjen er færdig og i et andet farvevalg end den oprindelige.

Garn og opskrift er købt hos Trøjborg garn i Århus. Opskriften er fra Marks & Kattens og hedder Rundstickad kofta och trøje og garnet er M&K Eco Babyull.

Trøjen er strikket på p. 3, da jeg så at det blev en opskrift på p. 3 tænkte jeg at det var dejligt der ikke var mønster over det hele. men det viste sig at ørkenvandringen var de glatte ensfarvede stykker. Da jeg havde samlet det hele og begyndte at strikke mønster fløj det afsted :-)

Jeg tog et billede til Ravelry, hvor man kan ane den oprindelige farveholdning.

Jeg er godt tilfreds og glæder mig til at aflevere den og er gået videre til at færdiggøre sokker, strikke pink pulsvarmere, et sort halstørklæde og et Lene Holme Samsøe trøje. Jo jo, der bliver flyttet masker her i huset!




lørdag den 2. november 2013

Fredag i garagen

- ja, altså Garn-garagen!

En af mine venenr bor i Herning og vi synes vi skulle have en hygge-fredag og Herning Husflid havde lavet en aftale med Garn-garagen, som kom susende med garn, modeller, prøver og bøger. Der blev prøvet og gramset og regnet. Jeg købte både noget garn på tilbud

Det er supersoft og en hel cone med alpaca, som jo er helt skøn!

Man bliver jo sulten af alle de beslutninger, så vi drog ind til byen og fik lidt mad på en café. Vi spadserede lidt rundt og fandt Erann DD, som spillede på strøget. Det var da  meget sjovt - for det første spillede han lige den vi kender da vi kom derhen og det plejer at være noget helt anden musik vi plejer at rejse efter.
Nå ja, jeg købte også noget andet garn, beregnet på nogle helt bestemte modeller, men det kommer med posten, så det skriver jeg om senere ;-)

fredag den 25. oktober 2013

Blogdrama: vask af strikket kjole

Ja min kjole er jo færdig og jeg gik og kredsede om det med vask, der stod på banderolen at garnet må maskinvaskes på skåneprogram. Jeg var alligevel lidt nervøs, men kastede mig så ud i projektet. Nogen kan måske huske at jeg har belymret mig meget om vask, læs her, så kan du læse mine erfaringer, men også mange gode råd i kommentarerne :-)

O ve, o skræk, da jeg tog kjolen ud af vaskemaskinen var den enorm og jeg var ulykkelig. Jeg tog mig sammen og huskede det med tørretumbleren - ikke på skåne - normal.

Jeg tørretumblede - tog ud og målte og efter et par gange begyndte den at samle sig. Jeg tørretumblede et par gange mere så passede kjolen igen - undtaget ærmerne!

De var stadig længere end før. Alt for lange ærmer er pænt til oversize sweatre og lign.
Jeg turde ikke længere tørretumble, så jeg besluttede mig for at bruge min mors gamle trick med at trække en tråd ud:

Jeg målte og markede og trak an tråd ud
Begge ender blev klippet af så tæt på arbejdet som muligt. Jeg trak tråden løs og pillede det sidste ud med lidt lirken.




 

Så samlede jeg maskerne op på strømpepindene og strikkede den lille retkant.







Også passer mine ærmer også

        





Nu vil jeg strikke en rullekrave/cowl i det samme garn, så kan kjolen bruges på forskellige måder.


torsdag den 24. oktober 2013

Meget kort løbelængde

Jeg synes synes altså det er lige kort nok! Det er trods alt 100 gram ;-)
Det er Askeladens Lanolin-sweatergarn.

søndag den 20. oktober 2013

Slå op og luk af...

Jeg har bare slået op og slået op - denne gang fordi det har passet at have forskellige ting i gang. Det jeg sådan har slået op til er pulsvarmere, sokker, spindelvævshalstørklæde, kjole og Betsy-trøje.

I denne weekend fik endelig lukket lidt af - først nogle pulsvarmere til min Wisdom:







I september slog jeg op til en kjole - opskriften hedder Kjole med 3 striber, men jeg ville have den ensfarvet. Den er strikket nedefra og op, så der var mange masker og derfor et rigtigt godt bilstrik da vi skulle på weekend på Møn i september.

Nu er den færdig, men endnu ikke vasket - jeg skal lige beslutte mig for hvordan jeg vil vaske, men jeg kan jo godt vise den frem :-)

Opskriften er af Jytte Slente nr. 2082BC og jeg har strikket i originalgarnet Lucca Fino. Jeg har lavet nogle ændringer, da kjolen skulle være lidt kortere. Dette projekt er et godt eksempel på at jeg har overholdt nytårsfortsæt - jeg har prøvet flere gange.

Jeg har strikket str. L, men jeg har lavet ærmegab efter str. S, da jeg er kort på det stykke. På forstykket skal man strikke 8-9-10 cm inden man lukker til hals, men jeg kan godt lide at halsen går højt op så jeg strikkede 13,5 cm inden jeg lukkede af. Jeg lukkede så 2 m og 5*1m. Ærmerne er strikket efter str. S, men jeg blev så alligevel lidt bekymret for at de ville blive for korte, så jeg lavede længden efter str. L. Men de er blevet for lange. Jeg har altså svært ved at måle ærmelængder.

MOdellen er jo oprindeligt i striber og man skulle bruge 4*200 gram, men jeg har kun brugt 662 gram, men jeg har jo strikket lidt kortere nogen steder. Men også højere andre steder.

Restgarnet vil jeg bruge til en "rullekrave", det vil gøre kjolen mere anvendelig hele vinteren.

lørdag den 5. oktober 2013

En dejlig strikkelørdag

Dagen startede med strik og hjemmebagte boller hos Garn10. Jeg kommer alle lørdage og onsdage, hvis jeg overhovedet kan, når der er strikkeklub hos Garn10, det er bare så hyggeligt og vi snakker hyggeligt mens vi strikker. Vi lærer nyt af hinanden og bliver inspireret.

Jeg blev blev færdig med årets første "kuld" sokker. Jeg strikker normalt ikke så mange sokker, jeg bruger dem ikke selv og manden og sønnen har for varme fødder til de uldne sokker. Men "svigersønnen" ønsker sig ligefrem strikkede sokker, så det skal han selvfølgelig have. Han har fødselsdag i november, men nu er han et semester i Canada og Julie skal over og besøge ham. Så fik jeg lidt travlt for så kunne hun jo tage hans gave med derover. Det blev et par i Arwetta og er par i ragsokkegarn. Det går jo lidt hurtigere ;-)

Jeg slog også op til endnu et gaveprojekt - et halstørklæde fra Strik naturligvis: Spindelvæv.










Og jeg købte endnu et nøgle garn



søndag den 29. september 2013

Så blev Lucy endelig færdig...

Jeg forelskede mig i Lucy fra Misty fra jeg så den første gang og har kredset om den i lang tid. På et tidspunkt faldt jeg for garnet Granite og nu blev garnet efter lange overvejelser koblet til mit længe ønskede projekt Lucy.

Jeg startede 7. juni og på grund af pindestørrelsen (4,5) gik det hurtigt, men alligevel synes jeg ikke den skulle med på ferie. Jeg kan huske noget om at jeg ikke syntes at det var bådstrik med mønstret og alle indtagningerne. Vores sommerferie var delt op i 2 * 2 uger og jeg strikkede i ugen imellem disse 2 ferier.

Efter mit uheld var jeg meget i tvivl om min strikkefasthed, så den måtte vente. Jeg købte dog nogle knapper til den. Senere synes jeg bare ikke det var den jeg skulle strikke på - f.eks. var Skovtur vigtigere.

Man så fornylig blev jeg kontaktet på facebook - der var bud efter mine rester og så måtte jeg jo have gang i den, så jeg vidste hvor meget jeg fik til overs. Mange tak for det.

Trøjen er ikke blevet som jeg havde forestillet mig, men den er ganske fin - hyggelig lidt tung i det, så den skal nok blive brugt, men endnu en Lucy kan godt ske at dukke op på mine pinde.

Knapperne er ligeså fine som jeg havde forestillet mig :-)








tirsdag den 17. september 2013

Gingers på Skovtur

Jeg kan jo ikke have et "outfit" uden pulsvarmere, men jeg havde kun 12 gram Isager bomuld, så jeg måtte lige tænke lidt kreativt. Jeg delte de 12 gram bomuld i 2 lige store nøgler ved at rulle alt garnet ud, hænge det om et dørhåndtag og finde midten. Helga Isagers Ginger har en ribkant og et mønster og jeg strikker rib med Tvinni og bomuld indtil der ikke var mere bomuld, så tog jeg Tvinni fra midt i nøglet så jeg kunne strikke med 2 tråde Tvinni og strikkede så 6 rapporter mønster. Det gav disse fine pulsvarmere som så vendes lidt efter behov og passe til kjolen, men også andre blå ting.



søndag den 8. september 2013

Klar til Skovtur

Ja nu er min Skovtur færdig og den er vasket og klar til brug. Jeg er rigtigt godt tilfreds med den, det er en god model til mig. Jeg gjorde ret meget som Tine, jeg har forlænget ribben/bærestykket med et par cm og selve kjolen er blevet 6 cm længere og det var godt. Ærmerne er lavet anelse længere - istedet for 10 cm rib har jeg strikket 12 p. og de 5 omg. rib blev til 6 omgange. I øvrigt kunne jeg ligesom Tine heller ikke få ribben til at passe, så tog også lige lidt ekstra ind Jeg kunne godt tænke at lave en med 3/4 ærmer.

Jeg har strikket str. L og jeg måtte et helt pindenr. op, så jeg har brugt pinde nr. 4,5

Jeg har strikket den i det originale garn - Isager bomuld og Tvinni og er spændt om hvordan det vil arte sig.

Ja, hvorfor lykkedes det mig så lige at lukke øjnene? Ja, ja..

Jeg har brugt næsten 6 nøgler Isager bomuld og næsten 200 gram Tvinni - der har jeg fået købt 50 gram for meget, men mon jeg ikke kan få et par pulsvarmere ud af det?

onsdag den 4. september 2013

Garn til Penelope

Det er en uges tid siden at jeg modtog garnet fra garn-garagen og det ser rigtig spændende ud. Jeg ved ikke om den mørkegrå er for mørk, men det finder jeg ud når jeg laver strikkeprøve og hvis de er for mørkt køber jeg den farve jeg ønsker - den anden skal jeg nok få brugt. Det er jo noget sværere at bedømme farver på en computerskærm end i virkeligheden.
Jeg tror min Penelope bliver flot, men nu skal min Skovtur være færdig og det er tæt på ;-)

søndag den 1. september 2013

Fredagsbytur

Efter arbejde susede jeg ind til Aarhus, jeg ville forbi og se udstilling fra "Seriøst strik for sjov" på kvindemuseet, men der var da også lige lidt garn og endnu en strikkebog.
I Grey Days er min favorit absolut denne:
Udstillingen på kvindemusset hedder: "Hul og hult og rundt omkring" og er i et lokale lige når når er gået op af trappen fra "receptionen" - der var nogle meget fantastiske hule træer med mange smukke detaljer, en drømmefanger, en lampe, varmere til kaffe, pulsvarmere, en helt anderledes kjole og mange flere ting. Jeg synes der var en fin udstilling hvor der både var helt klassisk strik, men også ting hvor strik var brugt på en anden måde.

Nå ja garnet - der er 2 nøgler marineblå isager bomuld som jeg manglede og så Luxus cotton og Estrelle, som jeg fandt på tilbudsbordet, hvor Fandango har valgt at sætte en masse lækkert garn ned i anledningen af festugen.

tirsdag den 27. august 2013

Fødselsdagsgaver

jeg har fødselsdag først i august, men det kan være ret svært at samle bare de nærmeste, så det blev først i den forgangne weekend. Udsættelsen var dog godt for noget, for Lene Home Samsøes nye baby-/børnebøger nåede at udkomme, så på strikkefronten fik jeg disse:
Jeg er meget glad for alle bøgerne og opskrifterne i babystrik og børnestrik ser meget fine ud - ligesom i forlængelse babystrik på p. 3. Jeg er helt faldet for en sød drengesweater i børnestrik, jeg ved ikke helt hvem jeg skal strikke den til, men jeg tror jeg strikker den.
Jeg har ingen konkrete planer med "75 fugle, fisk..." - jeg måtte bare eje den.