torsdag den 27. januar 2022

Monday Suit til Nannas datter

 Det er hyggeligt at niecer og nevøer får børn og den niece som føder her i januar har allerede fået til det første barn, så huer, jakke, savlesmække m.v. er i hus og næsten spild at strikke igen. Så jeg spurgte Elses mor hvad de var mest glad for.

Det var Monday suit, som de har haft i flere størrelser. Jeg synes også det var en god idé og fandt en passende mængde Geilsk bomuld og uld. Else brugte dragterne rigtigt meget sidste år

Jeg strikkede str. 4 mdr. og strikkede p. 2,5 og 3. Jeg brugte 108 gram.


lørdag den 15. januar 2022

Big bubbles cowl

 Det var så hyggeligt at strikke bobler og jeg havde lyst til at strikke mere. Jeg var kommet i tanke og noget lacegarn jeg i 2016 vandt til julestrikkecafé hos Garnkisten

Jeg har ikke rigtigt vidst hvordan det skulle bruges, men lige pludselig gav det mening sammen med noget hvidt, ukendt strømpelagergarn.

Det blev lidt tykkere end det oprindelige cowl, så jeg lavede en lille strikkeprøve og reducerede maskeantallet. Det blev regnet om til 220 m og så fulgte jeg anvisningerne fra Camijoknits kalmas.

Det var ligeså hyggeligt som den første og jeg har allerede en idé til en med noget andet garn fra lageret, jeg skal bare lige have tjekket løbelængderne.

Den er blevet rigtig god, mindst lige så god som jeg havde håbet. Jeg tror må¨ske strømpegarnet er lidt tykkere end et klassisk strømpegarn som Arwetta, men jeg har brugt:

122 gram ukendt hvidt strømpegarn

Ferner Lace i blå og hvid: 76 gram/380 m.

Jeg behøver vel ikke sige til nogen, at jeg ikke bruger dem selv - endnu i hvertfald ;-)

tirsdag den 11. januar 2022

Badger sweater

 Da jeg strikkede den lune lyn i lamauld gad jeg ikke chicken, så jeg strikkede en størrelse, hvor jeg var sikker på at der var garn nok. Så dre var stadig en del blåt Camarose lamauld. Det skulle også bruges. Sammen med en tråd kid-silk kunne jeg opnå tykkelsen til en Badgersweater.

 Jeg kiggede på mit øvrige lagergarn og kunne se at en Badger sweater ville være flot i den blå lamauld og så noget hvidt. Jeg lavede strikkeprøver, men der var ikke noget der passede godt nok med det blå.

Løsning blev 2 ngl. hvid Puno hos Garnkisten og strikningen gik hurtigt - dejligt projekt på en stor pind. 

Jeg strikkede på p. 4,5 og 5,5.

Jeg brugte 56 gram Lamauld og 13 gram kid-silk til den blå farve. Til den hvide farve brugte jeg 80 gram Puno.

Den kom i julegavenstakken til Else og tilbagemeldingen fra moderen var at den bare er SÅ lækker.

onsdag den 5. januar 2022

Den tredje bølge

 Når jeg nu har strikker 2 Bølgecardigans uden bølger synes jeg også at jeg skulle strikke en med bølger. Garnet skulle være tyndere og lettere end det jeg tidligere har brugt her. Jeg valgte fra lageret Camarose økologisk sommeruld i gul og en orange og en grøn CottonWool 3.

Jeg slog op i starten af august og fik lavet bærestykket og så overgik projektet til at være det jeg bare lige kunne gribe når vi skulle køre bil, reservestrik til strikkecafé, ventestrik og så videre. Og det var altså bare for at strikke den MED bølgerne.

Jeg synes faktisk det har været rigtigt sjovt at strikke og mellem jul og nytår besluttede jeg at nu skulle den jo være færdig - også gik jeg i krig. Jeg havde glædet mig til at strikke bølgerne og det var også rigtigt sjovt.

Jeg har strikket str. 3-4 år på pinde 3 og 3,5.

Garnforbrug:

Gul Camarose økologisk sommeruld: 56 gram

Orange Gepard CottonWool 3: 66 gram

Grøn Gepard CottonWool 3: 10 gram 

søndag den 2. januar 2022

Årsopgørelse 2021

Jeg har i mange år lavet en slags årsopgørelse over årets strik og i år ser det således ud:

Jeg har strikket af næsten 10,7 kg eller mere end 45,7 km garn i et ret dejligt strikkeår. Jeg har strikketfærre kilo men flere km end sidste år, måske fordi jeg har strikket med tyndere garn?

Jeg deler mit strik på Instagram (@strikkefryd) og mine 9 mest likede opslag er disse:

Jeg synes jeg kan observere, at billeder vist på en "rigtig" person får flere likes end når det vises på ginen eller en bøjle. Det er jo faktisk også mere interessant.

Min højdespringer er bileldet af min Spotsweater, som jeg bare ville vise fordi jeg synes det var så pænt, så pænt at jeg hele tiden havde lyst til at ae det. I dette øjeblik har opslaget 249 likes og det er virkeligt mange for en almindelig en som mig. Men altså også virkeligt sjovt.

Istedetfor den lange liste over hvor mange enheder af hver type jeg har lavet, er jeg også gået over til at udpege et par favoritprojekter: 
Scrappy striber af Pia fra Fiftyfabulous elsker jeg. Jeg er vild med farver og modellen sidder godt. Her har jeg faktisk vovet at lave den lidt kortere end normalt og det er fint.









Der var så mange dre fik sponsoreret garn til teststrik og dte havde jeg også lyst til. Da Filcolana så ønskede enteststrikker meldte jeg mig. Jeg fik et par stykker at vælge i mellem og valgte denne - jeg var lidt bekymret over farven, mønsterstrikket og al den kid silk.
Men det hele gik godt og jeg blev færdig i juni - ret irriterende når man har lyst til at gå med sweateren. De har også fået en de komplimenter.