Viser opslag med etiketten Recraft. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Recraft. Vis alle opslag

mandag den 16. oktober 2023

Cactus flower

 Jeg har hele tiden synes den var så pæn, men været i tvivl om den ville være for varm.

Så begyndte Helle Pagter, at reklamere for den, men jeg var stadig i tvivl, men tænkte på lave den i tyndere garn. Det tænkte jeg længe over.

Camilla lavede tilbud på sine opskrifter, nok fordi hun havde fødselsdag og så købte jeg opskriften.

Jeg kom til at tænke på at jeg har haft stor glæde af Spotsweater 1 og 2.

Så blev beslutningen, at jeg ville strikke den helt klassisk, men jeg ville finde så meget garn fra lageret som muligt.

Det lyse bærestykke består af Sysleriget Sock, som jeg har fået i en adventskalender fra Garnkisten, kidsilken blev indkøbt samme sted til Garnstafetten.

Mønsterdelen består af en gevinst fra Hvorslev strik og kidsilken fandt jeg på lageret.

Grundfarven i det grønne er Geilsk tynd uld fra lagret, indkøbt på Recraft suppleret med kidsilk indkøbt hos Garnkisten under garnstafetten.

Jeg har i alt brugt:
Geilsk tynd uld: 199 gram
Gepard Kid Seta, Oliven: 98 gram
Hvorslev mini til mønsterfarven: 8 gram
Kid Seta, framingo: 6 gram
Sysleriget sock, Bold: 38 gram
Filcolna Tilia, Hvid: 17 gram

Jeg skal nok have strikket en lille klud, den lyse er meget lys til mig. Det klæder mig ikke længere med de lyse farver op mod ansigtet.

Jeg tror jeg får den brugt og den har allerede fået pæne kommentarer.



tirsdag den 11. januar 2022

Badger sweater

 Da jeg strikkede den lune lyn i lamauld gad jeg ikke chicken, så jeg strikkede en størrelse, hvor jeg var sikker på at der var garn nok. Så dre var stadig en del blåt Camarose lamauld. Det skulle også bruges. Sammen med en tråd kid-silk kunne jeg opnå tykkelsen til en Badgersweater.

 Jeg kiggede på mit øvrige lagergarn og kunne se at en Badger sweater ville være flot i den blå lamauld og så noget hvidt. Jeg lavede strikkeprøver, men der var ikke noget der passede godt nok med det blå.

Løsning blev 2 ngl. hvid Puno hos Garnkisten og strikningen gik hurtigt - dejligt projekt på en stor pind. 

Jeg strikkede på p. 4,5 og 5,5.

Jeg brugte 56 gram Lamauld og 13 gram kid-silk til den blå farve. Til den hvide farve brugte jeg 80 gram Puno.

Den kom i julegavenstakken til Else og tilbagemeldingen fra moderen var at den bare er SÅ lækker.