tirsdag den 27. december 2011

Hvad jeg har brug for...

Nogle projekter bliver lavet fordi de er spændende, en udfordring eller fordi de skal bruges til noget bestemt. Og mine senest opstartede produkter er udsprunget af, at jeg har brug bestemt ting til tøj jeg allerede har.

Jeg har en skøn kjole fra Oasis i 2 grå farver, denne kjole har ret "åbne" ærmer, så jeg har de sidste gange brugt pulsvarmere i helt forkerte farver. Det bryder jeg mig ikke om.. Jeg besluttede, at ville lave et par Gingers, dog lidt kortere. Jeg kiggede i mit garnlager og fandt noget fint gråt Baby Ull - noget garn fra Drops, som jeg købte på tilbud, da garnet udgik, Den første pulsvarmer er på pindene:

 Til min Karle mangler jeg både en cardigan og et tørklæde. Jeg sad og kiggede på mine rester og besluttede mig for at lave en lille Camomille, så den nærmest bliver til at tørklæde. Jeg suppelerede mine rester med en grå Kid-Silk, så det bliver en kombination af grå farver og så skal blonden strikkes med den pink farve. Jeg tror det bliver flot :-)

 Ja, den er også på pindene og klar til at atge med ud, jeg synes nemlig den egner sig fint til bilstrik eller til hvor man snakker en masse :-)

En lille vest er også på pindene - sådan kan jeg altid bare lige slå op til.

mandag den 26. december 2011

Asgers trøje

Måske husker du de fine bukser til en lille pige, som endnu ikke er kommet verden? Hendes mor havde fundet et billede på nettet og ville gerne have lignede bukser.

Når lillesøster skulle have, skal storebror in-spe også, og her var der også fundet et billede på nettet, jeg kan ikke linke til det, da jeg ikke har fundet ud hvor det er fundet. Dog er der ændret lidt modellen, der er kommet neonorange kanter forneden og på ærmerne Jeg ledte i mine opskrifter og fandt en som ligner den model på billedet og nu er Agers trøje og nu er den klar:
 Jeg synes den er blevet fin - den er strikket i NEPAL, uld og alpaca fra Drops, min strikkefasthed er meget fast når jeg strikker mønster, så jeg måtte skifte fra 5 til 6, for at få den rigtige strikkefasthed. Jeg forstår det egentlig ikke, jeg prøver at strikke løsere, men det fungerer ikke - en pind op, det må jeg.

tirsdag den 20. december 2011

Ravelry og mig

De første mange gange jeg hørte om Ravelry var jeg noget tilbageholdende - puha engelske opskrifter, kunne jeg finde ud af det? Og hvordan gør man? Og er det ikke bare en tidsrøver?
Så blev jeg alligevel lidt hooked på at søge efter opskrifter og hos Fandango fik jeg hjælp til nogle engelske opskrifter.
Jeg fik meget glæde af at kunne følge andres projekter og begyndte nu at lægge min egne projekter ind, men lægge mit garn ind, Nej det var for meget. Men tanken modnedes...
Jeg besluttede, at lægge alt hvad jeg købte og så startet derfra - ja hvis du kigger på mit stash kan du se at jeg nu har lagt meget af mit lager ind. Ikke det hele for jeg har meget og rester på under et nøgle kommer ikke ind (siger jeg nu :-)). Jeg kan god se, at du har ret, Tine, det giver et super godt overblik over det garn man har når man skal lave noget og jeg kan også finde inspiration til projekter ved at kigge på mit stash. Så det har taget noget tid, men nu synes jeg ete er givet godt ud. Faktisk har jeg mere, men det vil blive stashed i et noget langsommere tempo.

Hos Fandango har vi flere gange snakket om hvad Ravelry betyder, man kan ikke finde en oversættelse hos Google translate.
Men den anden dag læste jeg en mail fra Knitting daily, hvor der stod: "unravel and then use the yarn for another prioject...". Ja, så tænker jeg at det betydre at trævle op, jeg googlede unravel og det kom frem som trævle.  Så måske det betyder trævlerier eller sådan noget?

søndag den 18. december 2011

Om tilblivelsen af nogle helt bestemte stumpebukser

Jeg fik denne mail:"Så har jeg fået af vide at jeg skal have en lille pige, hurraaa.
Jeg har fundet to billeder af ting jeg godt kunne tænke mig. Bukserne må gerne være i bomuld i rødorange og råhvid som på billedet, ca str 3 mdr, hvis du kan. Og trøjen er til Asger i str 2-3 år.... Tror du det kan lade sig gøre?"

Jeg sagde at det troede jeg da og da billedet af bukserne var fundet på en blog, søgte jeg mig frem til den. Jeg kunne ikke helt se hvor lange benene var så jeg skrev til Garn-iture og fik i første omgang at vide, at det var fra et ugeblad. Jeg ledte en del og fandt tilsidste frem til denne og fik igen en bekræftelse på at det var denne. Så i går aftes blev bukserne færdige ig jeg synes der rigtigt fine:
 Denne lille oplevelse har fået mig til at sende endnu en glad tanke til internettet og den store hjælpsomhed i blogland.

mandag den 12. december 2011

Huekonkurrencen

I går blev det også offentliggjort hvem der havde vundet i huekonkurrencen - og vinderen er flot mønsterstrikket hue med bl.a får - jeg har desværre ikke et billede af huen, på mit lange billede far igår ses den ikke så tydeligt, men det var en værdig vinder.
Men også en af mine huer blev præmieret - jeg blev placeret i gruppen som fik en 6-10. præmie og det er jeg rigtig glad for:



 Jeg vandt et gavekort på 50 kr. og de skulle selvfølgelig straks omsættes.

I Fandango lå en helt ny bog i vinduet og en bunke på disken: Naturlig strik af Ingalil Johansson og Ewa K. Andinsson, bogen har mange fine modeller og jeg var ikke den eneste som købte bogen.

For ikke så længe siden hørte jeg om magnettavler, det er en magnetisk tavle, som vist er lavet til broderi mønstre. Ideen er at man lægger sit mønster på tavler også er der en slags lineal som viser hvad man strikker på. Den valgte jeg også at købe.

søndag den 11. december 2011

Julestrikkecafé

Det er nu 3. år jeg deltager i strikkecafé hos Fandango - en dejlig adventssøndag, og jeg havde glædet mig for de 2 andre gange havde det været så hyggeligt. Det blev det også i år. Fandango har også haft en huekonkurrence i gang og jeg var lidt spændt på at se "deltagerne".
I løbet af ingen tid havde vi bænket med strikketøjet og snakken gik. Skønt! Kl. 14.00 kom Sidsels far og læste en julehistorie. Sidsels far er præst her i Aarhus. Det var en dejlig julehistorie, som handlede om en anderledes jul. Det var hyggeligt og der blev strikket koncentreret mens der blev læst højt.


Der var som der som regel altid lodtrækningspræmier og jeg tror der blev trukket indtil alle havde vundet en præmie.

tirsdag den 6. december 2011

På vej til pindene

En af de opskrifter jeg faldt for da jeg kiggede i Annette Danielsens "Strik en Ø" var "Samsø" inspirationen fra Annette Danielsens side er snorlige rækker af grøntsager på Samsø. Jeg ved ikke om der også er rødkål på Samsø, men jeg har valgt Lilla - dem der var til strikkecafé hos Fandango, den dag jeg købte garnet ved at farven er valgt efter nogle støvler som jeg ikke kunne lade være med at vise på bloggen.

PÅ billedte kan I se strikkeprøven og garnfarven og det med strikkeprøve giver mig anledning til at fortælle om en af mine aversioner - nemlig strikkeprøver i rib. Samsø er strikket i små snoninger så man egentligt strikker 2 ret og 2 vrang og de små snoninger på hver 6. pind. I opskriften er strikkefastheden angivet med 30 m rib. Ofte står der at man skal måle arbejdet let strakt - hvor meget er det? Det frustrerer mig hver gang jeg oplever det. Det står der ikke engang i denne opskrift, men skal jeg have 10 cmuden at strikke får jeg vildt mange masker - 38 m giver 8-9 cm - til, gengæld kan jeg strække det meget langt ud. Jeg ahr besluttet at vælge den pind hvor strikkefastheden passer i længden for man skal lave knaphuller m.m. efter hvor mange rapporter man har strikket.

Men det irriterer mig hver gang :-)

Hvad der nu hoppede af pindene..

Ja der skulle laves endnu en julekugle - jeg er ret vild med denne sort/hvide mønster over 2 sider
Philip, som bedst beskrives som vores svigersøn fylder 21 på torsdag, han skulle have et par sokker som nu er klar til indpakning. Jeg håber han bliver glad for dem, det er han blevet de andre gange.

søndag den 4. december 2011

Julekugler

Så har jeg strikker julekugler efter Arne og Carlos' anvisninger med det garn jeg vandt sammen med kalenderen i Bettekuns giveaway. Jeg har hygget mig meget med det og jeg synes julekuglerne er fine. De 2 der er på billedet er allerede væk - en til Mette og en til hendes mor - jeg var nemlig på besøg hos Mette, som var på besøg hos sine forældre i Vejle (Mette bor i Hamburg).

Ja man kan godt bruge et paradistræ, som fotomodel.

Tak for alle kommentarer vedr. en cardigan til min Karla - jeg læser og overvejer.

lørdag den 3. december 2011

Ny Karla

Så blev min helt egen Karla også færdig og jeg er rigtigt glad for - jeg har brugt ca. 226 gram - fordelt på ca. 188 gram grå og 38 gram pink - jeg har strikket på p. 3½ i Jünik Supersoft fra Fandango. Jeg har strikket str. XL.

I får lige et gine-billede, da jeg ikke lige har en fotograf hjælper hjemme, men når det er muligt får jeg taget et billede med indhold til bloggen.

Nu er jeg jo ret kuldskær og går og overvejer at strikke en cardigan i samme grå frave som kjolen. Men jeg overvejer meget hvilken model af cardigan der vil klæde denne model bedst. De klassiske med rid forneden vil ikke gøre sig så godt - måske noget med retstrikkede kanter. Hvad synes I?

torsdag den 1. december 2011

Jeg har i lang tid kigget på...

Arne og Carlos' adventskalender med julekugler...

Da jeg så opdagede at Bettekun havde en give away, måtte jeg naturligvis deltage. Det var både selve kalenderen, med garn og uld til fyld. Der var 122 deltagere og 243 kommentarer tænk så blev jeg alligevel trukket ud.



Og i går kom min fantastisk pakke