Viser opslag med etiketten Arne og Carlos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arne og Carlos. Vis alle opslag

lørdag den 13. oktober 2012

Fortsættelsen

I går var jeg i Fandango med mit resterende Supersoft, den alpaca jeg strikker det sammen med og selvfølgelig noget af det strikkede. Selvfølgelig var den perfekte løsning der ikke - efter at have lavet nogle strikkeprøver fandt vi en der var tæt på. Lone har en masse rester, så hun har mit garn med hjem for at se om hun har en mere perfekt løsning. Lidt for spændende!

Imorgen får jeg svaret for der skal jeg til Fandango til workshop:
KRYDRET STRIK med CHARLOTTE KAAE
 


På workshoppen skal vi strikke skønne, kulørte pulsvarmere og Charlotte hjælper os med at slippe hæmningerne omkring farver, ligesom vi får en masse tips og tricks i forbindelse med flerfarvestrik. Vi skal også lære om farvers påvirkning af hinanden, regler og regelbrud omkring farver. Endelig skal vi lære at vikle magiske nøgler og strikke bobler frem og tilbage fra retsiden.
 
Det glæder jeg mig meget til og jeg håber at jeg finder løsningen på mine ø-problemer.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg erfarede også at der sker flere spændende ting på strikkefronten i Aarhus! Arne og Carlos kommer igen: På fredag den 19. oktober kl. 18.30-21.30. Læs mere på Fandangos hjemmeside.
 
Jeg er ved at koordinere min kalender for ats e om jeg kan få det til at hænge sammen så jeg også lige kan nå det :-) 

søndag den 25. marts 2012

En dejlig fredag

Som jeg skrev tidligere besluttede jeg mig for at få fri, da jeg opdagede at Arne og Carlos ville komme hos Fandango, det lykkedes og jeg glædede mig til dagen. Jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera, men jeg kan i hvert fald vise resultatet af eftermiddagen frem.

Vi sad som sild i en tønde og hyggen var på sit højeste, det blev strikket og snakket på kryds og tværs, så det gik fint nok at de herrer var forsinket. Personligt fik jeg stillet et par spørgsmål til det royale babysvøb (det hele kongerige), som jeg har gang i. Jeg fik en rigtig god forklaring til hvordan jeg kommer rundt om hjørnet med takkekanten.

Arne og Carlos fortalte kort om "karrieren" og fremviste, fine æg og påske kugler, en skøn hare og høne og som de fleste er jeg også lidt vild med sweateræggevarmerne. Dem får I nok også at se. Jeg synes de er et par hyggelige, lune herrer og det bliver spændende at se hvad de ellers finder på. Jeg læste på en anden blog, at en anden gerne ville have set lidt til sweatre - det ville jeg også gerne, men det her er vist arrangeret i forbindelse med udgivelsen af den nye bog. Apropos - ja den købte jeg også og fik den fint signeret :-)

 


Da jeg havde taget fri blev dagen brugt til en gang "stram op", jeg puttede en kontaktlinsekontrol ind i programmet og da Anette Danielsens nye bog/hæfte er var udkommet smuttede jeg også forbi Tøndering Strik og købte den og et nøgle Alpaca 2. Jeg er nemlig ved at strikke "Frederiks vest" i Tynn Alpakka og den falder lidt anderledes end billedet i "All you knit is love", så nu vil jeg prøve det originale garn og sammenligne.


onsdag den 14. marts 2012

Flere hyggelige ting...

For kort tid siden annoncerede Fandango, at de fået Arne og Carlos til at komme og jeg tænkte: "Det skal jeg da ind til", men så så jeg at det var en fredag fra 12.30 -14.30. Nå så må jeg da prøve , at få fri og det fik jeg heldigvis. Så nu glæder jeg mig bare

Jeg var så også lidt praktisk - når jeg nu havde fri kunne jeg ligeså godt få lavet den kontaktlinse kontrol jeg meldte afbud til i november :-)

Men der er mere hyggeligt - Fandango havde udlovet lodtrækningspræmier til dem som viste billeder af ting strikket i garn fra Fandango eller efter Sys' opskrifter på Fandangos Facebook-side. Jeg fotograferede alt det jeg kunne få finde frem og låne hjem og lagde billeder op.

Og jeg var heldig, jeg var en af dem som vandt et dejligt gavekort til køb af garn.

søndag den 4. december 2011

Julekugler

Så har jeg strikker julekugler efter Arne og Carlos' anvisninger med det garn jeg vandt sammen med kalenderen i Bettekuns giveaway. Jeg har hygget mig meget med det og jeg synes julekuglerne er fine. De 2 der er på billedet er allerede væk - en til Mette og en til hendes mor - jeg var nemlig på besøg hos Mette, som var på besøg hos sine forældre i Vejle (Mette bor i Hamburg).

Ja man kan godt bruge et paradistræ, som fotomodel.

Tak for alle kommentarer vedr. en cardigan til min Karla - jeg læser og overvejer.