Det var efter ønske fra barnemoderen, at jeg købte opskriften. Garnet er også købt efter moderens ønske, så godt jeg kunne, da jeg sammenlignede med et billede.
Hvis det er muligt køber jeg mine opskrifter på Ravelry, så ved jeg hvor de er, hvis papirudgaven bliver væk. Det kunne jeg denne gang og det gjorde jeg.
Das jeg skulle starte løb jeg ind i det første problem - jeg skulle slå op med italiensk opslag og jeg vurderede at det var en god idé. Jeg kender 2 måder at slå op på italiensk og det frem gik ikke af opskriften. Det er ret vigtigt at vide, da man i den ene slår masker op og nærmest tager ud, så der skal man kun slå det halve antal masker op.
Jeg skrev til Spektakelstrik og fik svaret at der lå videoer under produktet.
Det gjorde der ikke, så jeg skrev igen og Spektakelstrik erkendte at det gjorde der ikke, og fortalte at de lå under den voksne model
Så fandt jeg videoen og fik slået op. Da jeg så var færdig med kraven skulle der laves venderækker samtidig med at der skulle skiftes farve på hver anden pinde. Her sukkede jeg igen for der var ingen anvisning på dette, der stod heller ikke hvor man skulle starte vendepindene. Der stod bare "Husk at skifte farve på hver anden pind".
Her gik det noget langsommere med at få svar, så jeg startede ved den nye omgangsstart. Det kunne man godt, men men får at få striberne måtte garnet brydes 3 gange!
Når man sælger en opskrift hvor striberne er designet synes jeg godt at man kan forklare hvordan man skifter farve de svære steder og således undgår at bryde garnet flere gange end højest nødvendigt. Det er faktisk også en hjælp at få at vide, at det er nødvendigt at bryde garnet. Derudover synes jeg, at man skal skrive i opskriften, hvis har lavet en video, der dækker det sted man er nået til. Jeg har trods alt betalt 60 kr for opskriften.
Jeg har kontaktet designeren, men kun fået venlig svar og forklaringer om at der er en ny hjemmeside på vej. Ikke alle mine punkter er blevet besvaret, men jeg prøver igen.
Men sweateren er blevet færdig og er dejlig varm og blød. Jeg har brugt:
Farve 1: 100 gram peruvian + 2 gram af en anden rest fra lageret i den sidste rib
23 gram kid-silk
Farve 2: 98 gram peruvian
21 gram kid-silk
Af garnforbruget kan man se at jeg ikke havde garn nok, jeg fandt en blå på lageret og strikkede den sammen med 2 tråde kid-silk. Man skal vide det for at kunne se det.