Viser opslag med etiketten striber. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten striber. Vis alle opslag

torsdag den 16. februar 2023

Stripes overload kid

 Det var efter ønske fra barnemoderen, at jeg købte opskriften. Garnet er også købt efter moderens ønske, så godt jeg kunne, da jeg sammenlignede med et billede.

Hvis det er muligt køber jeg mine opskrifter på Ravelry, så ved jeg hvor de er, hvis papirudgaven bliver væk. Det kunne jeg denne gang og det gjorde jeg.

Das jeg skulle starte løb jeg ind i det første problem - jeg skulle slå op med italiensk opslag og jeg vurderede at det var en god idé. Jeg kender 2 måder at slå op på italiensk og det frem gik ikke af opskriften. Det er ret vigtigt at vide, da man i den ene slår masker op og nærmest tager ud, så der skal man kun slå det halve antal masker op.

Jeg skrev til Spektakelstrik og fik svaret at der lå videoer under produktet.

Det gjorde der ikke, så jeg skrev igen og Spektakelstrik erkendte at det gjorde der ikke, og fortalte at de lå under den voksne model

Så fandt jeg videoen og fik slået op. Da jeg så var færdig med kraven skulle der laves venderækker samtidig med at der skulle skiftes farve på hver anden pinde. Her sukkede jeg igen for der var ingen anvisning på dette, der stod heller ikke hvor man skulle starte vendepindene. Der stod bare "Husk at skifte farve på hver anden pind".

Her gik det noget langsommere med at få svar, så jeg startede ved den nye omgangsstart. Det kunne man godt, men men får at få striberne måtte garnet brydes 3 gange!

Når man sælger en opskrift hvor striberne er designet synes jeg godt at man kan forklare hvordan man skifter farve de svære steder og således undgår at bryde garnet flere gange end højest nødvendigt. Det er faktisk også en hjælp at få at vide, at det er nødvendigt at bryde garnet.  Derudover synes jeg, at man skal skrive i opskriften, hvis har lavet en video, der dækker det sted man er nået til. Jeg har trods alt betalt 60 kr for opskriften.

Jeg har kontaktet designeren, men kun fået venlig svar og forklaringer om at der er en ny hjemmeside på vej. Ikke alle mine punkter er blevet besvaret, men jeg prøver igen.

Men sweateren er blevet færdig og er dejlig varm og blød. Jeg har brugt:

Farve 1:     100 gram peruvian + 2 gram af en anden rest fra lageret i den sidste rib

                 23 gram kid-silk

Farve 2:     98 gram peruvian

                 21 gram kid-silk

Af garnforbruget kan man se at jeg ikke havde garn nok, jeg fandt en blå på lageret og strikkede den sammen med 2 tråde kid-silk. Man skal vide det for at kunne se det.





søndag den 15. maj 2022

Blå striber uden bobler

 Det er faktisk ret lang tid siden at jeg købte noget hjemløst. I blandt var 2 blå nøgler Gepard Cottonwool, som jeg ikke havde fået brugt. Ddet lå ved siden af hinanden og synes synes de sagde de ville stribes sammen.

Jeg valgte opskriften fra baby bubbles cardigan, hvor jeg strikkede striber uden bobler. På grund af striberne vil jeg strikke knapkant på bagefter så jeg slår 75 m op i stedetfor 79 m også strikkede jeg masker op til stolperne bagefter.

Jeg følte en overgang at det nærmede sig yarnchicken, så jeg skiftede lidt farve på ruibben på ærmerne og den bageste stolpe blev lyseblå, men den blev fin.

Jeg har strikket på pinde 2,5 og 3 og brugt 46 gram mellemblå og 42 gram lyseblå.





onsdag den 12. juni 2019

Tankestreg af rester

Det er længe siden jeg fik ideen til denne version af en Geilsk Tankestreg. Jeg næsten en hel boks fyldt med Geilsk bomuld og uld og har efterhånden lavet en del ting i den Geilske bomuld og uld og har derfor rester i alle størrelser. Først var min ide, at lave striber i hver sin farve og da der er i alt 31 striber i den mindste størrelse ville der gå nogen tid  inden det kunne blive til noget.

Så lavede jeg et nyt dogme:
  1. De små rester skulle bruges først og gerne bruges helt op
  2. De 4 rækker i en stribe skulle være samme farve
  3. Striberne skulle så vidt muligt mødes med nye farver når de blev gentaget 
  4. "Bundfarven" må ikke være en af striberne
Jeg hygger mig utroligt meget med sådanne projekter og de flyver af pinden, da det er så sjovt at opfylde alle mine regler og i dette tilfælde se mine små og mindre rester svinde ind til ingenting. Der var også en enkelt stribe som blev trævlet op, der var ikke garn nok til en hel stribe! Garnet blev gemt til striberne efter indtagningerne og her kom det til at passe.
Jeg har brugt i alt 106 gram til str. 2 år, til en stribe bruges 2-4 gram, både afhængigt af om striben er før eller efter indtagninger, men også på grund af usikkerhed på grund af min vægt, som vejer med 2 grams intervaller. Til selve bundfarven, som bruges allerførst og til bærestykket har jeg brugt 22 gram, så her kunne også bruges en stor rest.

Jeg fik også lavet en status på mit Geilske bomuld og uld og Ravelry er nu helt ajourført og de tilbageværende små rester, som ikke er på Ravelry ligger nu i en pose som hedder "All used up" ;-)

torsdag den 26. maj 2011

Et indlæg om garnrester - 1. del

Da Tine skrev indlægget "Forskellige måder at bruge rester på" om rester, skrev jeg:
"Jeg elsker muligheder for at bruge garnrester. Jeg opfatter mine rester som guld, som kan inspirere eller jeg kan få "gratis" produkter ud af. Det kan være at jeg skal lave et indlæg om nogle af mine måder at bruge rester på ? :-)"

Og det vil jeg da stå ved.

I 80'erne var det moderne med nogle bluser strikket fra ærme til ærme og efter hånden som jeg fik rester der passede sammen strikkede jeg fine små trøjer til min niece. Jeg lavede mønster med farvede som flettede sig ind i hinanden, derfor gjorde dte ikke noget, hvis en farve slap op. Det kunne jeg altid få til at se om som det var med vilje.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Men det er jo mest pigeting - jeg lavede også små trøjer/bluser, jeg slog op til forstykker og bagstykker og efter samme princip, skiftede jeg i mellem tykke og tynde striber. Jeg strikkede på rundpind helt op til halsen og syede på maskine og klippede op til ærmegab. Så var det enst hele vejen. De blev både lavet som trøjer med knapper foran og bluser med knapper i ryggen. Her kan man nemt bruge ret små rester, da selv små striber har sin ret.


Overalls'ene med den lille bil er syet så de skulle passe til resteblusen. Det har jeg lavet meget af og elsket det.
 
De som har fulgt min blog ved at jeg nu strikker mange veste og jeg har noteret hvormange gram garn jeg har brugt til hver størrelse, når jeg så har 2 store rester,  vejer jeg resterne  og laver den størrelse der passer til det garn jeg har mindst af.
 
Se nedenfor:


Modeller er Maria - fra midtfirserne, mig selv fra start 90'erne og Christoffer fra start 90'erne.