mandag den 25. februar 2013

At strikke er at leve

I søndags besluttede jeg mig til at tage afsted til et arrangement arrangeret af "Seriøst strik for sjov".

Jeg var til foredrag på Kunstcenter Silkeborg Bad om "strik som politik 2013" med baggrund i de hønsestrikkede sweatere, der var udstillet på Malmø Komsthal november - januar. Hanne have lånt alle trøjerne og fortalte om baggrunden for dem.

Det var et rigtigt spændende foredrag om hønsestrikkens historie og så helt frem til i dag med skabelsen af de 25 hønsestrikkede trøjer.

Jeg talte ca. 13 rækker stole med ca. 12-15 stole pr. række. Der var mange som var kommet fra nær og fjern og der blev strikket under foredraget.

Jeg faldt for flere af trøjerne - ikke mindst den hvor der stod: "At strikke er at leve".


 Jeg stod lidt og filosoferede over om jeg ville få brugt sådan en trøje. Min ledsager foreslog at jeg kunne strikke mottoet på en pude. Det kan altså godt være :-)

Læs lidt mere her og så til lidt billedspam:








lørdag den 23. februar 2013

Jeg er ikke en ELLA-pige, men

jeg har alligevel en poncho på pindene.



















- og det er også fra Suveræn Strik af Lene Holme Samsøe, det er nemlig Josina. Jeg strikker af Navia Duo, som har helt samme løbelængde som "Tove" fra Sandnes. Det er garn fra lageret, som jeg alligevel har aldrig har strikket af. Det føles dejligt at strikke af og det stikker ikke eller noget. Garnforbruget er angivet 10 ngl. og jeg er i gang med mit 3. og maskeantallet øges.

Josina er helt klart mest min stil, jeg er jo lille og egentlig lidt firkantet i det, så jeg tror Ella vil fremhæve det forkerte.

tirsdag den 19. februar 2013

En hjælpende hånd og bonusbillede

For et par dage siden var der en besked fra en Ravelry-bruger fra Rumænien.

Hun havde købt for lidt garn til en trøje og den indfarvning hun kunne få fat i, gav en tydelig forskel. Hun kunne se at jeg havde 2 nøgler til overs og det var lget det hun havde brug for. Så hun ville gerne købe mit garn.

Neeej,hvor blev jeg glad. Det var da superspændende og jeg havde ingen vigtige planer med det garn. Jeg svarede straks ja og er i gang med Paypal-betalingen :-)

























Mine strikkeprøvepulsvarmere er blevet færdige - jeg var lidt i tvivl om hvor meget de kunne give sig, så jeg har samlet dem med knapper.



mandag den 18. februar 2013

Uld, strik og vask

Da jeg var barn vaskede min mor alt strik i hånden, vandet blev trykket ud og det vaskede blev pakket ind i håndklæder og mere vand blev trykket ud. Da vi fik vaskemaskine fortsatte hun med dette, men begyndte også at skylle og slynge det vaskede strik i vaskemaskinen.Jeg troede at det var den bedste måde at vaske strik på.

Men jeg begyndte at ane at det måske ikke altid var sådan, både på grund af andres og mine egne erfaringer.

Jeg har oplevet tykke trøjer blive længere af håndvask - bare det at løfte dem fra badekarret til en balje for at flytte iul vaskemaskinen. Jeg er ret vild med det udtryk Supersoft har, men jeg har bøvlet med at få vasket spindeolien og lugten af det ud og jeg fik ikke den blødhed jeg hørte om. Jeg har oplevet Super Soft projekter krybe, blive lidt filtede på overfladen og vedblive at være lidt hårde og kradsende. Så hver gang jeg har været sammen med strikkere i den seneste tid har jeg udspurgt dem - hvad gør I? Hvad skal man?

Og de gode råd jeg har samlet sammen:
  • Det kan være at vaske bomuld med den temperatur der står på banderolen og det kan være 60 grader - bomuld kan nemlig blive hårdt fordi sæben ikke skylles ud.
  • Merino uld og silke-tweed må ikke strikkes på større pinde end det der anbefales på banderolen.
  • Vask på uldprogram - prøv din egen maskine af
  • Det der er "farligt for er ikke for varmt eller koldt vand - det er når det kommer fra en temperatur til en anden.
  • Put det strikkede i en strikkepose så kan man forhindre "filtningen" ved uld gnides i mod andet.
  • I torsdags var der en som sagde - jeg sætter altid min maskine på det kolde uldprogram
Jeg har lavet adskillige strikkeprøver for at finde en strikkefasthed så jeg kunne strikke Læsø (mere om det senere), og i dag besluttede jeg at de 2 strikkeprøver skal vaskes i vaskepose og på det kolde uldprogram. Inden jeg lagde dem i maskinen havde jeg tegnet dem af og efter vask har de bibeholdt deres form og størrelse. De er ikke helt tørre, men de virker mere bløde end hvad jeg hidtil har oplevet.

Jeg har også spurgt til vaskemiddel og der vaskes Super Soft med både uldvaskemiddel, hårshampoo og balsam.

Jeg har besluttet mig for fremover at vaske på det kolde uldprogram og med uldvaskemiddel.

Nu glæder jeg mig til masser af dejlige projekter i Super Soft og lignende :-)

Men det er ikke fordi jeg nu er ekspert, har du gode tips hører jeg det meget gerne :-)

søndag den 17. februar 2013

Strikkecafé indkøb

I torsdags var jeg til strikkecafé hos Fandango og det var som sædvanligt rigtigt hyggeligt, der blev strikket og snakket og fulgt op på projekter fra sidste gang. Det er altså dejligt at få vendt små og store strikke-issues siddende midt i mellem garn og alt muligt strikke....

Ja og når vi nu taler om det så har jeg et stykke tid synes at jeg mangler en ordentlig opbevaring til mine strømpepinde (ja sådan nogen bruger jeg stadig) og jeg havde tænkt på om jeg skulle sy et etui af en eller anden slags. Og så har Fandango fået nogle nye produkter hjem.

Jeg blev fristet og sagde til mig selv at de lidt over 300 kr. er OK - jeg ville da også hurtigt bruge nogle penge på materialer og så kan jeg bruge sytiden på at strikke.







 og jo - jeg skulle da også have denne skønne bog med hjem :-)
 
Vi var flere som var enige: Man skal jo ikke gå ned på udstyr! 

onsdag den 13. februar 2013

En ny pung og Læsø

Lige siden "strik en ø" blev udgivet har Læsø været en af mine favoritter, jeg har kigget meget respektfldt på mønstret. Man skal vist være omhyggeligt under selve strikningen, men også med strikkefastheden. Så jeg er gået som katten om den varme grød.

Fornylig købte jeg en ny pung - grøn med brunt fór og lidt lilla kanter. Lidt anderledes for mig, tasker og punge plejer at være sorte eller pink.
 Men jeg blev hurtigt glad for den og en dag fik jeg den idé, at strikke en mobil til den i de 3 farver. Og så kom idéen om at strikke den i det mønster Læsø er strikket med. Så blev dte en slags strikkeprøve.

Den første jeg hørte fortælle om det var Charlotte Kaa, hun laver pulsvarmere af sine strikkeprøver men senere har jeg opdaget, at Marianne Isager også gør det. Jeg har brugt 10 gram Super Soft og knappen er fra solo-knappekassen.

 Mobilpungen er blevet fin, men hvad med strikkeprøven? Strikkeprøven 9,5 cm i bredden og 9 cm i længden, det er skulle være 10 * 10cm. Så jeg må prøve igen - jeg vil give Super Soft en chance mere, så jeg laver en ny prøve på p. 3 og 4. Hvis det ikke går må jeg finde noget andet garn.

Næste gang skal min strikkeprøve blive til pulsvarmere.

tirsdag den 12. februar 2013

Figurstrikket perlestrik


Nu er den figurstrikkede sweater færdig, men den er større end jeg ønskede. I opskriften stod der at den gav sig meget, men på grund af målene turde jeg ikke andet end at strikke den største.



Da jeg syede ærmerne på var de for lange, så jeg måtte møfle og strække – jeg var godt nok træt i går, på grund af en søvnløs nat. Men hvor overvejede jeg ikke at trævle nogle rækker op?? Den må med i mit nytårsfortsæt J

Egentlig må kraven også gerne blive lidt højere, ligesom den er på billedet J

Nu er så i gang med overvejelser om jeg skal pille op, gøre ærmerundingen kortere og om jeg også skal pille for- og bagstykke op og strikke dem i en mindre størrelse. Min største hindring er selve det at pille sømmene op, jeg har jo hæftet godt ;-)



Knappen – jeg havde faktisk den skønneste sorte knap på lager, men jeg er blevet lidt vild med gul. I går hentede jeg et gult ur jeg havde købt på TS, på posthuset og det inspirerede mig og jeg huskede pludselig denne fine gule knap. Den kom på og så kan den jo udskiftes, når jeg ikke synes det skal være sådan.

P.S.: Jeg ved godt jeg kan putte den i vaskemaskinen og satse, så jeg har ikke helt besluttet mig endnu.

P.P.S: Jeg er færdig med at værne mig mod kulden i denne laaaange vinter, så jeg har nu også strikket et pandebånd til den blå frakke, som fik grønbeige cowl fornylig. Jeg har strikket den af Drops Karisma (22 gram) og Tynn Alpakka (14 gram) fra Du store Alpakka. Det giver et dejligt fast pandebånd og mange af pandebåndene fra Ravelry er med knapper, så nu prøver jeg lige det.



søndag den 10. februar 2013

Strikkepuf, knapper og værkstedsreol

Jeg har før vist noget om mine systemer, og da jeg i dag lige har ryddet om og omorganiseret min puf blev det i dag.

Da vi købte den sofa vi har nu, havde vi brug en skammel/puf. Jeg så at til en af de andre sofaer var der en puf, der kunne åbnes i stedet for den der bare var skammel. Vi fik lavet en ordre så vi fik den der kunne åbnes i samme stof som vores nye sofa.

Jeg havde til et andet formål købt sådanne nogle hvide stof-agtige bokse i IKEA, de passede perfekt til min puf. 










Og nu hvor vi er i gang - jeg har rigtigt mange knapper og i mange år opbevarede jeg dem i plastikknapperør, sorteret i farver. Det var lidt
besværligt.

En dage foreslog Lars, at jeg kunne få en værkstedsreol, som dem han bruger til skruer.


Det fungerer rigtigt godt, det giver et fint overblik

Når jeg finder knapper frem til et projekt, sorterer jeg de enlige fra for de fylder en masse og skal man kun bruge en er det for ærgerligt utilsigtet at ødelægge et ental til et projekt.

Hvis det skal være den knap, så "må jeg gerne".

Single-knapper og knapper i større mængder ligger i en værkstedskuffert og det er altså også godt:







Det er de mørke her udfor der er single-knapperne.

søndag den 3. februar 2013

Bandana cowl og nye strikkebøger

Jeg har længe været fascineret af Purl Soho's Bandana cowl og nu manglede jeg en cowl til min blå og grønne frakke. Så var chancen der - jeg fandt noget Dalegarn Free style i mit stash. Det var lidt for tyndt så jeg tænkte på at tilføje noget kid mohair eller lignende. Der havde jeg ikke noget på lageret som passede.

På vej til strikkecafé gik jeg lige forbi Fandango's udsalg og fandt kid mohair i den helt perfekte farve - og hov der hoppede også lige et lille gult nøgle med i købet.














Jeg gik igang lørdag aften og nu er min bandana cowl færdig :-)



Opskriften er meget udførlig og der er en meget fin beskrivelse af at lave de forkortede rækker, der skal bruges for at lave spidserne. Der er slet ingen huller :-)

Kort fortalt er det noget med at strikke "omslaget" med næste gang man kommer til masken. Det er ikke et omslag på den måde jeg plejer at lave det.



Jeg har også købt nogle strikkebøger - de lå i Føtex og kaldte på mig:

lørdag den 2. februar 2013

Rød Cobalt

Så blev min Cobalt færdig og jeg er stort set tilfreds - ærmerne er oprindeligt 3/4 ærmer, der er lidt længere til mig, men ikke helt lange. Til gengæld fik jeg kun købt garn til 3/4 og indfarvningen er naturligvis udsolgt. Jeg har søgt på Ravelry og ser nu om jeg kan få fat i et nøgle mere  Tilføjelse til nytårsfortsæt - køb et ekstra nøgle!!!

Jeg pressede stykkerne inden sammensyningen og det udglattede mønstret fint. Jeg har ikke besluttet om jeg vasker trøjen eller nøjes med at presse sømmene.

Knapper har også kigget lidt på jeg har nogle eksempler fra knappereolen:
 Den øverste knap er en fin metalknap, den midterste er en farvet træknap og den nederste er en plastknap. De 2 røde knapper er ikke helt perfekte til trøjens røde farve og det er jeg ret kritisk med..

Jo længere jeg kigger på det kan jeg mærke at jeg hælder mod metalknappen.