torsdag den 30. april 2020

Lærke Bagger-style

Til Garnstafetten 2019 var jeg til et foredrag med Lærke Bagger og jeg begyndte at følge hende på Instagram. Jeg er vild med mine rester og jeg kan ikke nænne at skille mig af med og jeg er gået på opdagelse i dem mange gange for at finde en lille kontrastfarve eller kombinere garn til en lille bluse eller lign. I de seneste år strikket flere restebluser: her eller her eller her, en restetop og restehuer.

Da så vi blev hjemsendt og vi skulle til at strikke sammen hver for sig lagde også Lærke Bagger en opskrift ud på Instagram og en masse beskrivelser af hvordan hun gør. At lave en model hvor garnet er bundet sammen med knuder!! Hvad mon strikkepolitiet siger!! Men jeg fik lyst alligevel.
Først fandt jeg mine hvide rester frem - dem som kunne passe i strikkefastheden.
Så begyndte jeg at kigge i mine afklip og fandt en masse farver frem.
Det var ligesom at terningerne nu var kastet :-)
Lærke Baggers model er en kort, bred model og til en ung, høj og slank kvinde er det jo fint, men det går ikke til mig. Der udover er jeg ikke så god i hvidt længere så jeg besluttede mig for en børnemodel og valgte Susie Haumanns Lillebror fra bogen "Baby it's cold outside".

Jeg gik igang og tænkte at det hastede jo ikke, dte kan bare være sådan lidt mellem-hygge-strik. Det blev det ikke, jeg kunne ikke slippe det og jeg blev slet ikke træt den aften.
3 dage senere var den færdig og vasket.


Den var lidt længe om at tørre, men den består typisk af 3 tråde og er strikket på p. 5,5 og 6.
Trøjen vejer 310 gram.




Også tilsidst et billede af bagsiden, hvor man kan se alle knudrene, man skal vist klippe dem lidt længere ned, men det tror jeg ikke at jeg gør :-)



tirsdag den 28. april 2020

Ensfarvet Zweig

I forbindelse at jeg strikkede min første Zweig og skulle vælge farver kiggede jeg meget på alle modellerne på Ravelry og der så jeg flere ensfarvede modeller, de var altså også ret flotte. Siden min første Zweig har jeg tænkt på at lave en og overvejet hvilket garn jeg skulle bruge.
En dag slog det mig at jeg jo faktisk havde noget lækkert garn på lager som lige passer i strikkefasthed til modellen: Titus Baa Ram Ewe.

Jeg kiggede på noterne hos Sincerely Ginger og  lavede følgende rettelser, de engelsksprogede er fra Gingers noter:
"I stedet for at gentage første pind 4 gange gentager jeg 8 gange.

Knitting in one color
First colorwork chart replaced with 6 rows of 1x1 twisted rib and two rows of stockinette

Efter hulmønster 1 strikkes udtagningsomgang 6 efterfulgt af 3 omgange glat.

Inden nedenstående sikres, at der er et lige antal masker.

Second colorwork chart replaced with 4 rows of 1x1 twisted rib."

Jeg er nødt til at udelade mønster X, da jeg får ondt i min "strikkemuskel" - det kalder Charlotte Kaae den ;-)
Den blev lidt længere end den første og det var ikke meningen, men jeg bibeholdt det - note til mig selv: længde som den første næste gang.

Garnet er Titus Baa Ram Ewe og jeg har brugt 316 gram/1012 m og jeg har strikket på pind 3,25 og 3,75.














Jeg har også set en ensfarvet med rullekrave...
og en kortærmet ;-)

lørdag den 25. april 2020

Strik sammen - hver for sig

Efter at have afsluttet sjalet "Strik sammen hver for sig - sjal" opdagede jeg at man kunne mødes på nettet - først med de strikkere jeg mødes med i mange sammenhænge og lærte at kende for mange år siden i Sys Fredens Fandango.
Jeg deltog også i online mandags strik hos Garn10 og endelig har et par fredage deltaget i Filcolanas online visning på Instagram - #FilcolaneKnitNight.
Det er hyggeligt når vi nu ikke kan mødes i virkeligheden og festivaller, strikkecafeer og messer bliver aflyst. Senest er Garnstafetten også blevet aflyst.
Så er det jo godt at man kan mødes på nettet.



Det er batre så hyggeligt - især i de grupper hvor jeg kender deltagerne i forvejen. Men der hvor der var mange jeg ikke rigtigt kendte, jamen det blev også bedre og bedre. Så det kan kun anbefales.

Vi har faktisk snakket om, at når vi kan/må mødes igen så vil vi det. Men det kunne da være godt en gang i mellem at mødes på nettet.

lørdag den 18. april 2020

Flere Tilde-bluser

Den første tilde-bluse er strikket i det originale garn og er beskrevet i sit helt eget indlæg.

Da jeg synes den første var lidt stor i størrelsen valgte jeg at strikke en i str. 6 mdr. Jeg fandt pink og grøn bomuldsgarn på lageret: Mondial cotton Soft bio købt i Garn10. Farverne var skønne og jeg brugt:
Pink:48 gram
Grøn: 54 gram






Da jeg også synes denne virkede stor i størrelsen besluttede jeg mig for at lave str. 3 mdr. - igen turen ind på lageret og jeg fandt denne Cottonwool fra Gepard. Denne gang fandt jeg gammelrosa og råhvidt. Jeg synes ikke jeg behøver huller ved raglanesømmen, så jeg valgte at strikke omslagene drejet ret. Jeg droppede hullerne i siden og på ærmerne. Jeg synes ikke rigtigt at de giver noget til modellen og måske bare skaber lidt ustabilitet.
Jeg har brugt:
Gammelrosa: 36 gram
Råhvid: 44 gram


Jeg synes, at opskriften er lidt irriterende, den er uklar flere gange. Først tager man ud til raglan et antal gange afhængigt af størrelsen. Derefter skal man tage ud igen samtidig med at man strikker 2 masker i hver midtermaske/raglanmaske. Jeg har ikke i nogen af de 3 jeg har strikket, fået det angivne antal masker til at passe. Selvom slutantallet står efter begge disse udtagninger tror jeg at det passer efter den første række udtagninger.

Måske læser jeg det forkert.

Bluserne er i hvertfald meget, meget søde og får meget ros og når jeg strikker den næste, vil jeg regne lidt på udtagningerne igen.

søndag den 5. april 2020

Good karma cast on - Tilde-bluse

Da vores yngste datter venter en lille pige og jeg har hørt fra andre at kjoler er besværlige for de små når de kravler og vil rejse sig op og er ved at lære at gå. Kjolerne er faktisk lidt i vejen.

Jeg vil dog gerne strikke strikke feminine ting til den lille pige og jeg støvede rundt på nettet og fandt Tilde-blusen hos Tante Grøn, den havde nemlig den ønskede strikkefasthed. Når det er en bluse skal den ikke være for tyk: Tilde -stribet børnebluse i Blomsterfrø med flæse.

Butikken ligger i Odense, så jeg tøvede lidt, der er jo det med porto. Da så corona-krisen kom og jeg synes jeg ville støtte nogle garnbutikker var Tilde-blusen en af dem jeg valgte. Tilde-blusen er strikket i bomuldsgarnet Blomsterfrø, som jeg har hørt en del godt om. Det kan jeg faktisk godt forstå, garnet er stadig blødt efter vask og det er meget jævnt.

Det blev så også denne jeg slog på til på Good karma caston-fredagen :-)

Det er sjovt når man strikker en opskrift fra en anden designer kan man sige det kan føles kluntet og dte følte jeg her. Da jeg var færdig synes jeg den var lidt stor til en 1 årig, jeg tror lille Esther på 3 kan passe den.

Jeg kiggede på min strikkefasthed og mål:

Str. 1 år
Strikkefasthed i følge opskrift 26 m og 36 rk.
Strikkefasthed på model 25 m og 35 p.

Mål ifølge opskrift
Færdig bredden: 28 cm
Hel længde: 33 cm

Mål på færdig model
Færdig bredden: 29 cm
Hel længde: 35,5  cm

Den min færdige model er 1 cm bredere, men jeg tror jeg har strikket 1-2 udtagninger for meget.
Det kan måske også forklare at den er blevet lidt bredere  og noget af den færdige længde. Jeg tror dog at den er lidt stor i størrelsen.

Jeg har bestemt at jeg strikker en som er lidt mindre til lillepigen og så gemmer jeg den til hun bliver større eller giver den til en anden.

Og nu vi snakker corona, så hørte jeg om #bamserivinduet, som handler om at folk sætter bamser i vinduerne, så børn kan tælle/kigge på bamserne når de går tur. Der giver ingen mening at sætte bamser i vinduet hos os, da vi ikke har vinduer ud mod vejen. Jeg kiggede efter hvad jeg havde på lager - en skildpadde"bamse". Det måtte blive den og så kan man da snakke lidt om det er en bamse eller ej - og ja den endte på nedløbsrøret, så håber jeg nogen ser den.


torsdag den 2. april 2020

Strik sammen hver for sig

Annette Danielsen havde været på strikketur på Bali og var kommet hjem og var gået i isolation. Annette lagde et opslag på instagram om der var nogen som ville være med til: STRIK SAMMEN - HVER FOR SIG og det betød at vi skulle strikke et tørklæde sammen. Vi ville få en stykke af opskriften hver dag.
Selvom jeg ikke er i isolation, men blot arbejdende hjemsendt, synes jeg det lød spændende. Annette havde garn fra G-ULD.
Jeg havde lige købt garn til en "Rullekravesweater" af Susie Haumann og lige betalt porto, så hvis jeg skulle bestille det en gang til, ville det blive en omgang porto mere - jamen nej...

Så tænkte jeg på om jeg havde nogle rester jeg kunne bruge.

Ja - jeg støttede også et par andre garnbutikker.
Så kom tilbuddet fra Garnkisten om at man kunne få hjemmeleveret og endda portofrit hvis man købte for over 300 kr. Tine foreslog at man kunne bruge Indiecita og det har samme løbelængde som alpacaen fra G-uld. Der var et par andre ting jeg gerne ville have med så jeg kom hurtigt over grænsen.

Jeg valgte et par farver og fik Tine til at vælge resten, da hun har en god farvesans og kender min smag ;-) Samme dag som jeg lagde orden blev mit garn leveret. God service.

Annette havde allerede lagt de første opskrifter ud og jeg gik igang.

Det var så hyggeligt og jeg glædede mig hver dag til de nye opskrifter og var spændt på hvordan det næste stykke ville være? Og så glædede jeg mig at vælge farve.

Jeg havde tænkt hvilken kant det ville blive og personligt troede jeg på at i-cord ville være flot. Der var mange gisninger om dette, men det blev en i-cordkant, som kunne skifte farven pr. støtte. Kanten blev færdig og tærklædet vasket.

Billedet blev lagt på Instagram, men det var ikke nok - nogen ville se tørklædet på ;-)




Det sluttede med en i-cord kant og dem bedste kant jeg kan forestille mig.