torsdag den 2. april 2020

Strik sammen hver for sig

Annette Danielsen havde været på strikketur på Bali og var kommet hjem og var gået i isolation. Annette lagde et opslag på instagram om der var nogen som ville være med til: STRIK SAMMEN - HVER FOR SIG og det betød at vi skulle strikke et tørklæde sammen. Vi ville få en stykke af opskriften hver dag.
Selvom jeg ikke er i isolation, men blot arbejdende hjemsendt, synes jeg det lød spændende. Annette havde garn fra G-ULD.
Jeg havde lige købt garn til en "Rullekravesweater" af Susie Haumann og lige betalt porto, så hvis jeg skulle bestille det en gang til, ville det blive en omgang porto mere - jamen nej...

Så tænkte jeg på om jeg havde nogle rester jeg kunne bruge.

Ja - jeg støttede også et par andre garnbutikker.
Så kom tilbuddet fra Garnkisten om at man kunne få hjemmeleveret og endda portofrit hvis man købte for over 300 kr. Tine foreslog at man kunne bruge Indiecita og det har samme løbelængde som alpacaen fra G-uld. Der var et par andre ting jeg gerne ville have med så jeg kom hurtigt over grænsen.

Jeg valgte et par farver og fik Tine til at vælge resten, da hun har en god farvesans og kender min smag ;-) Samme dag som jeg lagde orden blev mit garn leveret. God service.

Annette havde allerede lagt de første opskrifter ud og jeg gik igang.

Det var så hyggeligt og jeg glædede mig hver dag til de nye opskrifter og var spændt på hvordan det næste stykke ville være? Og så glædede jeg mig at vælge farve.

Jeg havde tænkt hvilken kant det ville blive og personligt troede jeg på at i-cord ville være flot. Der var mange gisninger om dette, men det blev en i-cordkant, som kunne skifte farven pr. støtte. Kanten blev færdig og tærklædet vasket.

Billedet blev lagt på Instagram, men det var ikke nok - nogen ville se tørklædet på ;-)




Det sluttede med en i-cord kant og dem bedste kant jeg kan forestille mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar