Det er vigtigt at pakke og jeg starter med at pakke garn og planlægge strikketøj. Der skal pakkes ting til strik i flyveren og lette ting, som kan strikkes i bil, bus, på hotellet og så videre. jeg finder projekter frem og slår op og gør dem klar til nem strik f.eks. strikker jeg raglan og sætter af til ærmer.
Der kommer også nogle ekstra nøgler med i kufferten.
Ang. flystrik har jeg som så mange andre gjort mig mange tanker om strikketøj og flyrejser. Jeg undersøger altid både rejsebureaet og flyselskabets hjemmeside. Til gengæld vil jeg sige at det er længe siden at jeg har set strikkepinde nævnt helt specifikt, det blev de engang. Jeg finder stadig træ- eller bambuspinde frem til mit flystrikketøj, jeg synes det er de mindst spidse.
Til denne flyrejse fandt jeg lækker garn fra Painters Yarn frem og slog op til en Spiral Staircase shawl i min egen version med hulrækker.
På rejsen fik jeg afsluttet en rilletrøje (og ja, jeg havde knapper med på ferie :-) ).
Og en en Lillesøsters Romper - også i garn fra Painters Yarn.
Og da disse 2 ting var færdige strikkede jeg jeg nogle af Svends savlesmække af de ekstra medbragte nøgler garn.
Sjalet og savlesmækkene blev færdiggjort herhjemme :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar