lørdag den 31. maj 2014

Erfaring med strikkeprøver

Det er kun 4-5 år siden, at jeg i en opskrift læste at man skulle vaske sin strikkeprøve og det lød da for vildt - jeg synes simpelthen det var uoverskueligt og at at overgøre det. Også begyndte det at dukke op hist og pist - senest på Skals. På Skals tænkte jeg stadig, at det ville give mest mening, hvis man skal lave en opskrift!!

I går fandt jeg mit Samarkand frem og ville i gang med Trunteluntekjolen fra Garngaragen. Jeg besluttede at lave en strikkeprøve og startede på p.3,5 selvom der stod 3 i opskriften fordi jeg tit skal en pind op.

Selvom jeg strikkede på en pind større fik jeg alligevel 27 m mod opskriftens 26 m. Hmmm - jeg besluttede mig for at vaske den og nu var strikkefastheden 24 m!

Nå! Så strikkede jeg en tilsvarende prøve på p. 3 som også gav 27 m, den vaskede jeg så også og strikkefastheden på denne er stadig 27 m!

Den øverste er den på p. 3 og der er heller ingen tvivl om hvad der er pænest! Kjolen skal strikkes på p. 3, så skal  jeg lige kigge på størrelsen for den vil jo blive en ganske lille smule mindre.
Det var den underligste oplevelse - prøven på p. 3,5 gav sig jo markant og det ville da være træls hvis jeg havde brugt at masse tid på at prøve.

Den på p. 3,5 er på 32 m og den på p. 3 er 34 m, bredden i forskel er større end billedet afslører.

fredag den 30. maj 2014

Fra oven og ned

Til fiberfesten i Ry faldt jeg for denne tunikaagtige ting fra Katrinelund. Det er ikke en helt typisk model for mig, men syntes godt om garnet og forestillede mig den skulle bruges til at tage over mig når jeg tager sol og jeg så lige...
Allerede mens jeg strikkede den, blev jeg mere og mere glad for den. Den er strikket i Soft Silk fra BC garn. Jeg har brugt 99 gram af den gullige farve og 127 gram af den olivengrønne og strikkede på p. 3,5.

Ja, ja jeg har allerede brugt den til andet end oprindeligt tænkt, den er fin sådan lidt tunikaagtigt over et par piratbukser, så den kom på da jeg cyklede ind til byen i dag.

I opskriften er målene angivet efter vask og den så også lidt kort ud mens jeg strikkede, det var faktisk også OK bortset fra at den strittede for meget nederst i sidesømmen.

Men min gav sig også i vask og kom til at se ud som på billedet.

Men strikker man den i andet garn skal man være lidt opmærksom på det med længden. Den vil også være fin som kort - som en bluse, men jeg ville tage lidt mere ind i sidesømmen fordi den strittede for meget.

onsdag den 28. maj 2014

Pomatomus

Sidste år til strikkecafé hos Fandango præsenterede Tine nogle skønne sokker. Det er meget sjældent jeg strikker sokker til mig selv, men de har var bare så flotte.

Jeg blev bare ved med at tænke på dem og "hvis" jeg skal strikke dem skal det bare være i det helt rigtige garn. Jeg besluttede mig til at strikke mit helt eget par Pomatomus i lilla malabrigo sock - meget smukt let meleret garn. Det blev købt og opskriften blev printet.

Jeg har aldrig strikket sokker med mønster så jeg tog tilløb og det var blandt det jeg medbragte på ferie sidste sommer. En af dagene på Læsø var en regnvejrsdag og da tog jeg garnet frem og fik strikket skaftet og hælen.

Så gik det i stå - det lå faktisk bare og ventede på at jeg synes det helt rigtige tidspunkt ville komme, et tidspunkt, hvor jeg ikke lige skulle strikke noget andet.












For nogle dage siden synes jeg bare ikke sokkerne skulle have 1 års jubilæum som WIP og de skulle da ikke blive en UFO. Så jeg gik i gang og nu til morgen blev det andet par færdige og jeg er glad. Jeg har brugt 55 gram, men jeg kunne godt bruge et kortere skaft .

Ja det blev så en lille serie - jeg kunne ikke rigtig styre mig ;-)

Hvad med resten af garnet? Til manges overraskelse vil jeg strikke et par pomatomus-pulsvarmere. Det er et flot mønster og garnet er vidunderligt blødt.

torsdag den 22. maj 2014

Nogen skal jo gøre det...

og en af dem er mig ;-)

Og jge glæder mig, snart skal jeg til at planlægge mit program og finde ud af hvem jeg ellers kender, som jeg kan slå følge med?

I materialet er der stempelkort, beskrivelse af garnforretningerne incl. oversigtskort og små søde opskrifter. Ja alle kan deltage og det vil da være hyggeligt at se Aarhus by fyldt med strikkende og strikkeklare mennesker.

lørdag den 17. maj 2014

Det allersidste grønne coast

Der var stadig lidt cost tilbage efter 3 havde strikket min Grasshopper og 3 par pulsvarmere.

Der var ca. 35 gram tilbage - altså 238 m, jeg tænkte jeg kunne måske strikke en lillebitte vest. Som sagt så gjort, mere et lille arbejde jeg kunne have i tasken. da jeg havde strikke næsten hele ryggen var der også det halve garn tilbage - præcist. det var måske lige spændende nok. men jeg strikkede videre og da jeg var færdigvar der 42 cm garn tilbage, når det lå dobbelt ;-)

Den er kunne 22-23 cm lang og lidt bred.

Den lå i min taske, da jeg var til læge i onsdags og da jeg kom var der 2 akutte patienter. Jeg satte mig bare i venteværelset og min lille vest voksede. Sekretæren fulgte godt med og lægen syens det var ret sjovt at jeg bare sad der stille og roligt og strikkede. Hun kunne også hvormeget jeg havde nået. Hun synes der var vildt sjovt, og mente ikke at jeg skulle få strikkeskader hos lægen!!

fredag den 16. maj 2014

Kæmpe oldemorfirkant

For rigtig længe siden hæklede jeg dette tæppe af alle hel masse rester i forskellige kvaliteter og tykkelser.


Billedet er fra 1983, hvor jeg blev bachelor, så det er jo lavet før. Der er en stor oldemorfirkant i midten og det var egentlig meningen, at det skulle være en kæmpe oldemorfirkant, men det blev for stort at sidde med og farverne kom til at fylde for lidt fordi mine garnrester var for korte til at de kunne nå en omgang. Jeg har brugt alle mulige farver. Jeg lavede så mindre oldemorfirkanter og hæklede dem på og jeg har været meget glad for tæppet. Det er blevet brugt som sengetæppe og til haveleg - det billede sikkert taget i 1995.


Der har ligget nogle nøgler garn i mine rester og jeg har mærket at det var ved at snige sig ind på mig og nu hækler jeg igen. Jeg udvælger garn efter at det er til p. 3,5 enten den ene eller anden ende af intervallet og bruger hæklenål nr. 3,5. Jeg er kommet til at farvekoordinere det lidt for meget og nu synes jeg at det skal være blå og brune farver og så mange rester har jeg ikke.

Nu måler det 47 * 47 cm og jeg har brugt 140 gram garn - vi må se om jeg laver en stor oldemorfirkant eller om jeg tyr til tricket fra sidst :-)

Det ser altså ud til at blive en skøn dag, jeg skal ud i solen og strikke og hækle.

onsdag den 7. maj 2014

En dejlig oplevelse

Jeg har længe ledt efter gode opskrifter med en "høj" halsudskæring, smalle korte ærmer. En dag på Ravelry mente jeg at have fundet én, men den var på FRANSK! Ellers en topdown opskrift.

Men jeg fik ikke rigtigt fred, så fornylig besluttede jeg mig for at Google og jeg vel nok kunne oversætte opskriften ;-) Det kunne vi, den var ret enkel og de få ting jeg var i tvivl om kunne jeg måle mig til. jeg havde noget grønt Coast fra Garngaragen liggende. Strikkefastheden i dobbelt garn var 22,5 m og jeg har testet den mange gange.

Jeg gik i krig og prøvede og målte jævnligt ved at sætte maskerne på lange wirer. Monteringen gik ret hurtigt og her er den så.

Modellen hedder oprindeligt Grasshopper og det klader jeg den også. Jeg har i alt brugt 210 gram og strikket på pinde 3,5 og 4 og det fungerer ret godt.

Jeg havde den på den anden dag og jeg har besluttet at pille ribben op og strikke ca- 3 cm længere. Bomuld/uld er ret let så det tror jeg vil klæde den og det er heldigvis ret let.

En ting er sikkert denne opskrift vil jeg arbejde videre med, jeg vil prøve at lave udtagningerne uden huller, uden trekanten og forskellig ærmelængde...

Jeg ved ikke rigtigt med offentliggørelse af den danske opskrift, der er vel noget copyright noget - jeg overvejer at skrive til den franske forfatter og høre hvordan vi gør. Eller skal man gøre noget andet?

Surprise - jeg har også strikket pulsvarmere til at matche blusen. Og efter det første par fik jeg lyst til at prøve med nogle i hulkrus - jeg havde nemlig noget COOL WOOL print på lager fra et Fandango-udsalg.