fredag den 16. maj 2014

Kæmpe oldemorfirkant

For rigtig længe siden hæklede jeg dette tæppe af alle hel masse rester i forskellige kvaliteter og tykkelser.


Billedet er fra 1983, hvor jeg blev bachelor, så det er jo lavet før. Der er en stor oldemorfirkant i midten og det var egentlig meningen, at det skulle være en kæmpe oldemorfirkant, men det blev for stort at sidde med og farverne kom til at fylde for lidt fordi mine garnrester var for korte til at de kunne nå en omgang. Jeg har brugt alle mulige farver. Jeg lavede så mindre oldemorfirkanter og hæklede dem på og jeg har været meget glad for tæppet. Det er blevet brugt som sengetæppe og til haveleg - det billede sikkert taget i 1995.


Der har ligget nogle nøgler garn i mine rester og jeg har mærket at det var ved at snige sig ind på mig og nu hækler jeg igen. Jeg udvælger garn efter at det er til p. 3,5 enten den ene eller anden ende af intervallet og bruger hæklenål nr. 3,5. Jeg er kommet til at farvekoordinere det lidt for meget og nu synes jeg at det skal være blå og brune farver og så mange rester har jeg ikke.

Nu måler det 47 * 47 cm og jeg har brugt 140 gram garn - vi må se om jeg laver en stor oldemorfirkant eller om jeg tyr til tricket fra sidst :-)

Det ser altså ud til at blive en skøn dag, jeg skal ud i solen og strikke og hækle.

3 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine oldemor firkanter. Det er så hyggeligt at hækle.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne - det bliver et rigtigt oldemortæppe. Og sjovt at genfinde gamle projekter og tage det op igen ;o) . Hyggeligt.

    SvarSlet
  3. Er det ikke bare skønt at se, hvor kreativ man var også dengang for lnge siden?
    God fornøjelse med dit nye oldemorstæppe, det bliver rigtig flot

    SvarSlet