Viser opslag med etiketten hæklet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklet. Vis alle opslag

lørdag den 3. januar 2015

Sangfuglen Ruth

Jeg har jo fulgt med på nettet og set hæklede sangfugle og aber inspireret af Kay Bojesens trædyr - personligt ejer jeg både en abe og en sangfugl af den ægte træslags. Da opskriften blev frigiver igen synes jeg at jeg ville prøve at hækle sådan en fin fugl. Jeg havde bomuldsgarn på lager til at lave Ruth:
Jeg har brugt opskriften hentet hos strikkefåret. I opskriften står der at hvos man synes kroppen er for lang kan man undlade nogle af omgangene. Jeg valgte at følge opskriften, men hvis jeg laver en mere undlader jeg et par omgange ;-)

Og her er så Ruth og Kay:
Ruth er lidt mindre end Kay, så måske jeg skulle bruge tykkere garn hvis jeg forsøger mig igen?

Garnforbrug:
Krop: 15 gram rosa
2 ben: 2 gram grøn
Hovede: 8 gram rød
Næb: 4 gram gul

Godt nytår!

søndag den 9. november 2014

En lille kaktus

Jeg har hæklet en lille kaktus - jeg er lidt vild med dem, de ser så søde ud.

Jeg har brugt Peruvian highland wool og hæklenål nr. 3. Opskriften er herfra.















.Jeg har brugt 11 gram grøn, 8 gram gråbrun og en meter eller 2 til blomsten.

Det var en hyggeligt lille projekt, som gør mig glad og garnet er fra lageret :-)

lørdag den 18. oktober 2014

Muslinger, konkylier og roser

jeg ville gerne give en gave som skulle være en håndlavet og romantisk ting. Først besluttede jeg at det skulle være hæklet gæstehåndklæde. Så kiggede jeg på mønstre og jeg ovevejede meget den meget berømte harlekinhåndklæde.

Men jeg surfede lidt rundt. Min veninde elsker konkylier, man finder dem i alle afskygninger omkring hende. Så faldt jeg over et hæklet i muslingemønster - det virkede som det helt naturlige valg ;-)

Jeg købte gammelrosa alm. bomuldsgarn fra Søstrene Grene og slog 86 m op som i opskriften og jeg hæklede til håndklædet målte 44 cm, man kan se at min hæklefasthed ændrer sig, men det er OK. Kort efter fandt jeg de sødeste stropper hos Gitte Blinkilde, de er supersøde og romantiske og passer til min veninde, så dem ville jeg bruge.

Endelig har jeg ikke hæklet kanter, jeg synes det ser så fint og let ud som det er. Jeg har brugt ca. 94 gram til håndklæde med strop.

Jeg havde stadig et helt nøgle garn tilbage og jeg havde lyst til at lave lidt mere og jeg besluttede at lave et kvadratisk  stykke, som måske kan bruges som en lille bakkeserviet...

Den fik også rosestrop. Jeg slog 67 m op og hæklede til den var kvadratisk - her har jeg brugt 35 gram.


Mit badeværelse er lidt kedeligt, uromantisk, I min venindes hus har hun de fineste knage, hvor de vil komme til sin ret.

Jeg har læst at man skal lægge håndklæder i blød i iskoldt vand, så kommer de til at tørre bedre. Jeg sad og hæklede til strikke- og hæklefestivalen i Brande og der fik jeg at vide, at de skal blive liggende i det kolde vand i 24 timer. Det ved jeg ikke om rigtigt, men det vil jeg prøve, så det må jeg skynde mig at gøre så de kan blive tørre til på onsdag. I samme åndedrag lærte jeg en anden måde at "vende med 3 luftmasker". Jeg kan ikke forklare det, for jeg ved om det er venstre eller højre om, men møder du mig, må du gerne spørge, så skal jeg vise. Jeg synes det fungerer fint og det betyder at oldemor-firkanter ikke længere har en lang maske.

fredag den 16. maj 2014

Kæmpe oldemorfirkant

For rigtig længe siden hæklede jeg dette tæppe af alle hel masse rester i forskellige kvaliteter og tykkelser.


Billedet er fra 1983, hvor jeg blev bachelor, så det er jo lavet før. Der er en stor oldemorfirkant i midten og det var egentlig meningen, at det skulle være en kæmpe oldemorfirkant, men det blev for stort at sidde med og farverne kom til at fylde for lidt fordi mine garnrester var for korte til at de kunne nå en omgang. Jeg har brugt alle mulige farver. Jeg lavede så mindre oldemorfirkanter og hæklede dem på og jeg har været meget glad for tæppet. Det er blevet brugt som sengetæppe og til haveleg - det billede sikkert taget i 1995.


Der har ligget nogle nøgler garn i mine rester og jeg har mærket at det var ved at snige sig ind på mig og nu hækler jeg igen. Jeg udvælger garn efter at det er til p. 3,5 enten den ene eller anden ende af intervallet og bruger hæklenål nr. 3,5. Jeg er kommet til at farvekoordinere det lidt for meget og nu synes jeg at det skal være blå og brune farver og så mange rester har jeg ikke.

Nu måler det 47 * 47 cm og jeg har brugt 140 gram garn - vi må se om jeg laver en stor oldemorfirkant eller om jeg tyr til tricket fra sidst :-)

Det ser altså ud til at blive en skøn dag, jeg skal ud i solen og strikke og hækle.