onsdag den 25. maj 2022

Klaras kjole til Else

 Klaras kjole var en stor succes hos både mor og barn og jeg havde lige fået at vide at den i str. 1-2 år var ved at være for lille, da der kom nye bulletiner - den var blevet fejlvasket og duede ikke mere og kunne således ikke gemmes til en evt. lillesøster.

Jeg lovede at strikke en ny, hvis det blev tilfældet og jeg købte garn til en tilsvarende i str. 2-3 år. Barnebarnet fylder 2 på søndag, så en ny er strikket og klar som fødselsdagsgave og håber de bliver glædeligt overrasket..

Den første er strikket i Indiecita, men opskriften er blevet opdateret til et andet garn. Det er sikkert også et godt garn, men jeg synes at denne fungerer så fint, at jeg har gemt opskriften i Indiecita versionen også og den nye er strikket i Indiecta igen - Indicita har fået nye navn. 

Forandringer, forandringer, forandringer!

Jeg har strikket på p. 3 og brugt 196 gram (til den nummeret mindre brugte jeg 160 gram). Jeg havde regnet med at bruge mere så det ekstra nøgle må så gemmes til noget andet. 4 gram til overs er lige lidt nok, så satset er fornuftigt nok.   

Og ja, garnet er købt i Garnkisten

søndag den 15. maj 2022

Blå striber uden bobler

 Det er faktisk ret lang tid siden at jeg købte noget hjemløst. I blandt var 2 blå nøgler Gepard Cottonwool, som jeg ikke havde fået brugt. Ddet lå ved siden af hinanden og synes synes de sagde de ville stribes sammen.

Jeg valgte opskriften fra baby bubbles cardigan, hvor jeg strikkede striber uden bobler. På grund af striberne vil jeg strikke knapkant på bagefter så jeg slår 75 m op i stedetfor 79 m også strikkede jeg masker op til stolperne bagefter.

Jeg følte en overgang at det nærmede sig yarnchicken, så jeg skiftede lidt farve på ruibben på ærmerne og den bageste stolpe blev lyseblå, men den blev fin.

Jeg har strikket på pinde 2,5 og 3 og brugt 46 gram mellemblå og 42 gram lyseblå.





onsdag den 4. maj 2022

Grønne babybobler

 Sønnens bedste ven venter barn, min nevø har lige fået en datter og generelt er der babyer på vej rundt omkring, så det er godt at have små gaver klar. Jeg havde under 100 gram Gepard CottonWool 3 på lager. Det passede faktisk lige til en baby bubbles cardigan i str. 6-9 måneder. Opskriften er fra Camijoknit og efterhånden velafprøvet

Det kom på pindene og den lille fine trøje blev hurtigt færdig, jeg synes det er sådan en fin cardigan, enkel og så sker der lidt uden at være overpyntet.

Jeg har i alt brugt 82 gram CottonWool 3 fra Gepard og strikket på pinde 2,5 og 3.


søndag den 1. maj 2022

Esthers asymmetriske sweater

 Jeg havde købt lige lovligt meget Pernilla, da jeg købte ind til mit Helsinkisjal og da jeg så mine store sorte og hvide rester fik jeg en idé til en sweater til niecens datter. Hun (læs: moderen) er vild med rød, sort og hvid.

Jeg ville finde en grundopskrift til Pernilla, så jeg gik ind på Filcolanas hjemmeside og fandt opskriften Lille stjermedrys, opskriften er til en tråd og så perfekt ud. Det er vigtigt at det er med raglanudtagningerne.

Da jeg så var færdig med halsribben skulle jeg lave vendepinde og strikke raglan. Vendepindene gjorde mig meget usikker og i tvivl, men jeg prøvede og så blev også usikker på om det ville give huller.  Da jeg så kiggede nærmere på raglanudtagningerne blev jeg helt mystificeret og synes det virkede uoverskueligt (centr udtr/centr udtvr) og pillede det hele op.

Opskrifter med 25 m i strikkefasthed er ikke dem der er flest af, så jeg endte med bruge antal masker og mål fra Bølgecardigan fra Spektakelstrik. Så blev det bare hyggeligt, jeg besluttede længder og bredder efterhånden som jeg strikkede.

Da det så var klar måtte jeg have fat i det røde garn og det fik heg fra Garnkistens webshop.

Det blev mit turstrik da vi var på fætter-/kusinetur med mandens familie - det var perfekt til bil- og snakkestrik da alle beslutninger nu var taget. 

Jeg er meget tilfreds med resultatet og kunne måske tænke mig noget lignende.


Forbrug:

Sort: 46 gram

Hvid: 32 gram

Rød: 70 gram