Viser opslag med etiketten Malabrigo sock. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Malabrigo sock. Vis alle opslag

torsdag den 12. maj 2016

Pulsvarmere

For de fleste er det ikke pulsvarmer-sæson, men det kan det godt være for mig. Hvis min håndled bliver det mindste kolde gør de ondt. Holder jeg dem varme med pulsvarmere har jeg ingen problemer. Ergo har jeg en hel skuffe fyldt med pulsvarmere i forskellige farver og mønstre, så det matcher forskellige ting.

Til Fiberfesten i Ry faldt jeg igen for et par af Bodil Munchs vævestrikkede pulsvarmere. Dem fik jeg bare sådan en lyst til at strikke.

Der var en rest Malabrigo sock og en del BFL-stepsefter jeg havde strikket min bluse frit efter velfærdsmodellen. Det skulle der også laves pulsvarmere af, hvis nu jeg vil bruge dem til trøjen, men de kan også samle en neutral bluse til bukserne som har været årsag til det hele.


Det sidste par er lavet til en t-shirt jeg købte i vinter - den har korte ærmer og en speciel grøn farve. Jeg kunne bare bruge de sorte pulsvarmere, men jeg tjekkede lige min restekasse og jeg havde lige 24 gram i den helt rigtige grønne farve.

Det blev også til et par pulsvarmere og de skal nok blive brugt selvom vi får en drømmesommer.


søndag den 8. maj 2016

En ny bluse og små fortrædeligheder

Nogle gange køber jeg f.eks. et par bukser i en anderledes farve end jeg plejer og det medfører ofte, at jeg vil strikke bluse eller cardigan i den farve. Denne gang havde jeg købt et par mørkorange bukser.

Jeg gik og kiggede på garn og farver og fandt farven i supersoft, men da købte jeg bare til en stribe. Men først til Garnstafetten 2015 fandt 3 ngl. Malabrigo Sock i en farve som kaldes Boticello rød, som lige passede. Men efter nærmere gennemregning kunne jeg se at jeg have 1200 m og jeg ville have en lang bluse med lange ærmer og så er det ikke nok. Så måtte der jo tænkes og jeg valgte en stribe løsning med et unika garn Garngalleriet BFL-steps fra Garnkisten. Det er et håndfarvet farveskiftegarn, hvor  nogle af skiftene falder i med bundfarven, det kan være irriterende, men her er det den effekt jeg går efter.

Nå så skulle der vælges model og jeg endte med at bruge velfærdsmodellen med nogle ændringer i halsudskæringen.
Jeg lavede strikkeprøve og det kom fint til at passe og så igang. Da det første ærme blev færdigt var det for stort, jeg kunne ikke rigtigt forstå hvad der var galt. Jeg tænkte at jeg bruge tørretumbler-tricket, men mens jeg strikkede besluttede jeg at lave flere indtagninger så ærmet blev smallere også trævlede jeg op og strikkede det andet ærme lige sådan - og det tog faktisk ikke så lang tid ;-)
Nu er jeg glad for, at jeg lavede om og ikke bare strikkede videre, det er trods den hurtigste rettelse, mens det hele er på pindene og intet er hæftet :-).

Som sagt har jeg brugt Velfærdsmodellen med rettelser i halsen - str. L.
Jeg har brugt 283 gram Malabrigo og 60 gram BFLsteps - jeg håber jeg har Malabrigo nok til et par pulsvarmere.

onsdag den 28. maj 2014

Pomatomus

Sidste år til strikkecafé hos Fandango præsenterede Tine nogle skønne sokker. Det er meget sjældent jeg strikker sokker til mig selv, men de har var bare så flotte.

Jeg blev bare ved med at tænke på dem og "hvis" jeg skal strikke dem skal det bare være i det helt rigtige garn. Jeg besluttede mig til at strikke mit helt eget par Pomatomus i lilla malabrigo sock - meget smukt let meleret garn. Det blev købt og opskriften blev printet.

Jeg har aldrig strikket sokker med mønster så jeg tog tilløb og det var blandt det jeg medbragte på ferie sidste sommer. En af dagene på Læsø var en regnvejrsdag og da tog jeg garnet frem og fik strikket skaftet og hælen.

Så gik det i stå - det lå faktisk bare og ventede på at jeg synes det helt rigtige tidspunkt ville komme, et tidspunkt, hvor jeg ikke lige skulle strikke noget andet.












For nogle dage siden synes jeg bare ikke sokkerne skulle have 1 års jubilæum som WIP og de skulle da ikke blive en UFO. Så jeg gik i gang og nu til morgen blev det andet par færdige og jeg er glad. Jeg har brugt 55 gram, men jeg kunne godt bruge et kortere skaft .

Ja det blev så en lille serie - jeg kunne ikke rigtig styre mig ;-)

Hvad med resten af garnet? Til manges overraskelse vil jeg strikke et par pomatomus-pulsvarmere. Det er et flot mønster og garnet er vidunderligt blødt.