torsdag den 6. juni 2019

Restetop

Jeg er altså gtebet af det med at bruge rester og få noget nyttigt ud af dem. Jeg synes jeg manglede soltoppe og fik lyst til strikke en og jeg havde lige købt Stine Hoelgaards Sommerrester så inspirationen var der. Jeg gik i mine mapper af med mine opskrifter fra ugebladene og fandt et par gode opskrifter og valgte en fra Hendes verden 25/2011.

Pudsigt er designeren Stine Johansen - mon ikke det er Stine Hoelgaard?
Nogen af resterne er meget gamle, der er rester fra nedenstående Turtletrøje, som er strikket for mere end 25 år siden.

Stribemetoden har jeg opfundet for endnu længere siden, da jeg strikkede restetrøjer til min niece, som min søster var alene med. Jeg var studerende så det var med at udnytte garnet bedst muligt.

Hurra for rester og hygge med at kombinere farver, jeg fortsætter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar