Viser opslag med etiketten Blomsterfrø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomsterfrø. Vis alle opslag

torsdag den 2. juli 2020

Besøg i hovedstaden,garnindkøb og grøn indpakning

Sønnen flyttede til København april 2019 og startede med at bo i en delelejlighed og efterfølgende på værelse. 15. maj lykkedes det for han at få sin egen lejelejlighed o drømmeområdet Østerbro.
Vi havde stadig noget ferie tilbage og jeg ville så gerne se ham og hans lejlighed.

Vi besluttede at tage en dagstur til Østerbro og nu vi kørte alligevel overvejede vi om der var andre ærinder? Jeg ville gerne købe mere bomuldsgarn fra Tante Grøn og der ligger både en nutik Odense og København.

Vi var heldige, der var lige en ledig 30 minutters parkeringsplads udenfor butikken, manden blev i bilen og jeg shoppede.

Da jeg havde betalt forklarede den venlige sælger at hun ikke længere brugte plastik, for det skulle vi spare på, så hun fik syet net af rester, som "dem der købte meget og ikke havde noget med kunne få"



Ideen var fin, da jeg jo stod uden noget til mit garn - men lidt irriterende at hun hele tiden gerne ville roses - jeg betaler 25 kt. pr. net og det bliver syet af stofrester - er det ikke en god idé? - Det med den gode idé blev gentaget flere gange.

Jeg tror denne er syet af en t-shirt og nogle rester og den fungerede fint til mit indkøb og skal nok blive brugt.

Jeg kunne se at der blev pakket netordrer bagest i butikken, her blev indpakket i meget fine printede "poser".
Så videre til sønnens lejlighed, hvor vi igen fik parkering lige foran indgangsdøren - dog mod betaling denne gang :-)




Det var hyggeligt at se ham og lejligheden og der var også god brug fars hjælp til opsætning af gardiner og et par lamper.

Vi hentede pizza i favorit pizza-butikken og efter at have nydt den gik vejen til Aarhus.


Der blev selvfølgelig strikket på turen.



søndag den 5. april 2020

Good karma cast on - Tilde-bluse

Da vores yngste datter venter en lille pige og jeg har hørt fra andre at kjoler er besværlige for de små når de kravler og vil rejse sig op og er ved at lære at gå. Kjolerne er faktisk lidt i vejen.

Jeg vil dog gerne strikke strikke feminine ting til den lille pige og jeg støvede rundt på nettet og fandt Tilde-blusen hos Tante Grøn, den havde nemlig den ønskede strikkefasthed. Når det er en bluse skal den ikke være for tyk: Tilde -stribet børnebluse i Blomsterfrø med flæse.

Butikken ligger i Odense, så jeg tøvede lidt, der er jo det med porto. Da så corona-krisen kom og jeg synes jeg ville støtte nogle garnbutikker var Tilde-blusen en af dem jeg valgte. Tilde-blusen er strikket i bomuldsgarnet Blomsterfrø, som jeg har hørt en del godt om. Det kan jeg faktisk godt forstå, garnet er stadig blødt efter vask og det er meget jævnt.

Det blev så også denne jeg slog på til på Good karma caston-fredagen :-)

Det er sjovt når man strikker en opskrift fra en anden designer kan man sige det kan føles kluntet og dte følte jeg her. Da jeg var færdig synes jeg den var lidt stor til en 1 årig, jeg tror lille Esther på 3 kan passe den.

Jeg kiggede på min strikkefasthed og mål:

Str. 1 år
Strikkefasthed i følge opskrift 26 m og 36 rk.
Strikkefasthed på model 25 m og 35 p.

Mål ifølge opskrift
Færdig bredden: 28 cm
Hel længde: 33 cm

Mål på færdig model
Færdig bredden: 29 cm
Hel længde: 35,5  cm

Den min færdige model er 1 cm bredere, men jeg tror jeg har strikket 1-2 udtagninger for meget.
Det kan måske også forklare at den er blevet lidt bredere  og noget af den færdige længde. Jeg tror dog at den er lidt stor i størrelsen.

Jeg har bestemt at jeg strikker en som er lidt mindre til lillepigen og så gemmer jeg den til hun bliver større eller giver den til en anden.

Og nu vi snakker corona, så hørte jeg om #bamserivinduet, som handler om at folk sætter bamser i vinduerne, så børn kan tælle/kigge på bamserne når de går tur. Der giver ingen mening at sætte bamser i vinduet hos os, da vi ikke har vinduer ud mod vejen. Jeg kiggede efter hvad jeg havde på lager - en skildpadde"bamse". Det måtte blive den og så kan man da snakke lidt om det er en bamse eller ej - og ja den endte på nedløbsrøret, så håber jeg nogen ser den.