Viser opslag med etiketten ærø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ærø. Vis alle opslag

lørdag den 15. december 2012

Ærø endelig færdig

Efter mange besværligheder er min Ærø nu færdig.

Fandango havde ikke helt præcist det rigtige garn på hylderne stadig væk, måske er det bare indfarvningen som er anderledes. Man kan altså godt se at det andet ærme er anderledes, men det får være, jeg skulle nemlig have ro fra dette projekt, jeg vidste jeg ikke ville trævle op igen. Jeg har sat guldfarvede knapper i, så kan de måske aflede opmærksomheden fra det uheldige ærme.

Jeg havde købt garn til at lave 2 ens ærmer, men jeg enig med mig selv om det hverken ville gøre fra eller til at de begge var forskellige fra kroppen. Jeg kan jo altid bruge trøjen herhjemme.
Jeg synes det er en rigtig flot model, faktisk lidt uniformsagtig, hvilket endnu engang berettiger de gyldne knapper. Derfor ved jeg også at engang når jeg får ro på denne oplevelse strikker jeg den igen også er jeg sikker på hvor meget garn jeg skal bruge :-)

Til dem der ikke kender modellen er opskriften fra Annette Danielsens bog "Kunsten at strikke en Ø". Jeg har brugt 224 gram Supersoft og 351 gram Drops Alpaca.

Jeg har kun en kommentar mere: strik den bare!

tirsdag den 11. december 2012

Angry birds på Ærø

Ja, jeg er færdig med det andet ærme til min Ærø, men det må I høre om senere....

For lang tid siden på jeg at Tine havde strikket en golfkølle beskytter med et "angry bird" hoved. Den synes jeg var sej, men jeg kender ingen som spiller, som jeg kunne begave med sådan en :-) En dag kom jeg til at se på vores radiator i soveværelset.

 Vi har et koldt soveværelse og selvom termostaten er skruet helt ned, kan det blive så koldt at den alligevel vil varme. Også banker og larmer den. Det plejer vi at forhindre med en t-shirt eller en sok som den på billedet.

Så fik jeg idéen til at jeg kunne lave sådan en golfkølle beskytter. jeg måtte lige få en anden idé, for man kan ikke trække beskytteren ned over røret.

Løsningen blev at der skulle knapper på bagsiden af ribben :-)

Da jeg så resultatet af min ærmestrikning fik jeg lyst til at strikke lige præcis dette projekt.






 Jeg er ret godt tilfreds og synes den er super sej og den ser vred ud - nu er det så bare om jeg kan holde min mund så længe, at Lars selv opdager den :-)

Opskriften er fra knitterbees blog, garnet er lutter rester, så jeg kan ikke rigtigt sige hvor meget der er brugt, men det er ikke særligt meget.

lørdag den 13. oktober 2012

Fortsættelsen

I går var jeg i Fandango med mit resterende Supersoft, den alpaca jeg strikker det sammen med og selvfølgelig noget af det strikkede. Selvfølgelig var den perfekte løsning der ikke - efter at have lavet nogle strikkeprøver fandt vi en der var tæt på. Lone har en masse rester, så hun har mit garn med hjem for at se om hun har en mere perfekt løsning. Lidt for spændende!

Imorgen får jeg svaret for der skal jeg til Fandango til workshop:
KRYDRET STRIK med CHARLOTTE KAAE
 


På workshoppen skal vi strikke skønne, kulørte pulsvarmere og Charlotte hjælper os med at slippe hæmningerne omkring farver, ligesom vi får en masse tips og tricks i forbindelse med flerfarvestrik. Vi skal også lære om farvers påvirkning af hinanden, regler og regelbrud omkring farver. Endelig skal vi lære at vikle magiske nøgler og strikke bobler frem og tilbage fra retsiden.
 
Det glæder jeg mig meget til og jeg håber at jeg finder løsningen på mine ø-problemer.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg erfarede også at der sker flere spændende ting på strikkefronten i Aarhus! Arne og Carlos kommer igen: På fredag den 19. oktober kl. 18.30-21.30. Læs mere på Fandangos hjemmeside.
 
Jeg er ved at koordinere min kalender for ats e om jeg kan få det til at hænge sammen så jeg også lige kan nå det :-) 

mandag den 8. oktober 2012

Ærø-problemer

Historien og min Ærø og garnet er vist lidt lang - garnet blev købt til en kjole fra Drops. Kjolen duede ikke - jeg købte Super Soft til at lave en Skovtur efter Annette Danielsens opskrift, jeg synes tykkelsen var forkert til en kjole, men den passede til en Ærø. Så jeg gik i gang.

Da jeg skulle i gang med ærmerne vejede jeg garnet for jeg synes det svandt lidt for hurtigt. Der var 76 gram og efter det ærme var strikket var der 32 gram tilbage og således vidste jeg at jeg havde 44 gram til et ærme. Altså er der ikke garn nok. Suk!

Jeg håber Fandango stadig har farven på hylden, ellers bliver jeg da helt fortvivlet. Jeg ved ikke hvad farven hedder, det er jo ulempen ved at købe fra en cone.


På torsdag skal jeg forbi og så igen på lørdag kl. 13.00 til Charlotte Kaa arrangement: flerfarvestrik i mange farver med magiske nøgler.

mandag den 3. september 2012

På Skovtur til Ærø

Næææh nej, det skal være Fra Skovtur til Ærø.

Min fiasko Drops-kjole er trævlet op, jeg tog i Fandango og købte Jünik og ville så strikke det sammen med alpaca'en  og få en flot Skovtur Da det blev terassevejr trævlede jeg garnet op og så var det også klar.

I går lavede jeg så strikkeprøve - først på p. 3½, men det gik ikke. Den ville blive for lille og så var den meget fast. Så prøvede jeg p. 4, der manglede stadig noget og selvom det nu var blødere var strikkefastheden stadig så den ville blive for lille. Og faktisk så føltes det slet ikke kjole-agtigt - lidt mere cardigan eller jakke-agtigt.
Egentlig kan jeg godt huske at Tine sagde det i Fandango, men jeg mente at det kunne løses med en strikkeprøve :-)

Hvad gør man så - jeg var i Annette Danielsen humør og fandt hendes bøger frem og jeg fandt et par cardiganer, som lige passede i strikkefastheden. Jeg valgte "Ærø"
Den bliver garanteret flot i den rødmelerede farve, så jeg går i gang for alvor i aften.

Men hvilket garn skal jeg så bruge til min "skovtur"? En vintermodel med lange ærmer - har du nogle gode erfaringer?

P.S.: No. 8 ligger til tørre på tørrestativet.