Viser opslag med etiketten fisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fisk. Vis alle opslag

torsdag den 19. januar 2017

Mere til de små

Da jeg startede i Undervisningsministeriet her i Aarhus lærte jeg bl.a Sara at kende. Sara venter sig og skal som min niece føde til marts. Vi bor tæt på hinanden, så Sara får ofte et lift og så snakker vi jo.
Blandt andet har jeg jo vist hende de ting jeg har strikket til niecen her og her og her . Jeg kunne godt se at hun var meget interesseret og ønskede at hun selv kunne strikke sådanne ting. Faktisk er hun begyndt at øve sig på at strikke og hækle og jeg håber hun får tid til det i sin barsel inden den lille bliver født.
Men så kunne jeg ikke lade være - Sara kiggede meget på vesten med kranieknapperne og jeg spurgte hvilke motiver man kunne knytte til hendes familie og hun sagde "Biler" eller "fisk". Fisk fordi de fisker i familien og den lille bliver født i fiskenes tegn. Jeg købte nogle fine fiskeknapper i Garnkisten. Den var mere karakteristisk end bilknappen, som kan ses på billedet i linket.
Så strikkede jeg en råhvid vest og satte knapperne på. Da Esther skulle have en pixiehue kom jeg til at strikke en til Saras bunke og tirsdag fik jeg hæklet en sutteholder af fisk. Jeg havde googlet efter et en lille hæklet fisk til at dekorere og så faldt jeg over denne, som jeg måtte lave :-)
Sara går på barsel i morgen, så får hun denne
lille pakke.

tirsdag den 27. august 2013

Fødselsdagsgaver

jeg har fødselsdag først i august, men det kan være ret svært at samle bare de nærmeste, så det blev først i den forgangne weekend. Udsættelsen var dog godt for noget, for Lene Home Samsøes nye baby-/børnebøger nåede at udkomme, så på strikkefronten fik jeg disse:
Jeg er meget glad for alle bøgerne og opskrifterne i babystrik og børnestrik ser meget fine ud - ligesom i forlængelse babystrik på p. 3. Jeg er helt faldet for en sød drengesweater i børnestrik, jeg ved ikke helt hvem jeg skal strikke den til, men jeg tror jeg strikker den.
Jeg har ingen konkrete planer med "75 fugle, fisk..." - jeg måtte bare eje den.