Viser opslag med etiketten superwash lucca fino. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten superwash lucca fino. Vis alle opslag

fredag den 25. oktober 2013

Blogdrama: vask af strikket kjole

Ja min kjole er jo færdig og jeg gik og kredsede om det med vask, der stod på banderolen at garnet må maskinvaskes på skåneprogram. Jeg var alligevel lidt nervøs, men kastede mig så ud i projektet. Nogen kan måske huske at jeg har belymret mig meget om vask, læs her, så kan du læse mine erfaringer, men også mange gode råd i kommentarerne :-)

O ve, o skræk, da jeg tog kjolen ud af vaskemaskinen var den enorm og jeg var ulykkelig. Jeg tog mig sammen og huskede det med tørretumbleren - ikke på skåne - normal.

Jeg tørretumblede - tog ud og målte og efter et par gange begyndte den at samle sig. Jeg tørretumblede et par gange mere så passede kjolen igen - undtaget ærmerne!

De var stadig længere end før. Alt for lange ærmer er pænt til oversize sweatre og lign.
Jeg turde ikke længere tørretumble, så jeg besluttede mig for at bruge min mors gamle trick med at trække en tråd ud:

Jeg målte og markede og trak an tråd ud
Begge ender blev klippet af så tæt på arbejdet som muligt. Jeg trak tråden løs og pillede det sidste ud med lidt lirken.




 

Så samlede jeg maskerne op på strømpepindene og strikkede den lille retkant.







Også passer mine ærmer også

        





Nu vil jeg strikke en rullekrave/cowl i det samme garn, så kan kjolen bruges på forskellige måder.


søndag den 20. oktober 2013

Slå op og luk af...

Jeg har bare slået op og slået op - denne gang fordi det har passet at have forskellige ting i gang. Det jeg sådan har slået op til er pulsvarmere, sokker, spindelvævshalstørklæde, kjole og Betsy-trøje.

I denne weekend fik endelig lukket lidt af - først nogle pulsvarmere til min Wisdom:







I september slog jeg op til en kjole - opskriften hedder Kjole med 3 striber, men jeg ville have den ensfarvet. Den er strikket nedefra og op, så der var mange masker og derfor et rigtigt godt bilstrik da vi skulle på weekend på Møn i september.

Nu er den færdig, men endnu ikke vasket - jeg skal lige beslutte mig for hvordan jeg vil vaske, men jeg kan jo godt vise den frem :-)

Opskriften er af Jytte Slente nr. 2082BC og jeg har strikket i originalgarnet Lucca Fino. Jeg har lavet nogle ændringer, da kjolen skulle være lidt kortere. Dette projekt er et godt eksempel på at jeg har overholdt nytårsfortsæt - jeg har prøvet flere gange.

Jeg har strikket str. L, men jeg har lavet ærmegab efter str. S, da jeg er kort på det stykke. På forstykket skal man strikke 8-9-10 cm inden man lukker til hals, men jeg kan godt lide at halsen går højt op så jeg strikkede 13,5 cm inden jeg lukkede af. Jeg lukkede så 2 m og 5*1m. Ærmerne er strikket efter str. S, men jeg blev så alligevel lidt bekymret for at de ville blive for korte, så jeg lavede længden efter str. L. Men de er blevet for lange. Jeg har altså svært ved at måle ærmelængder.

MOdellen er jo oprindeligt i striber og man skulle bruge 4*200 gram, men jeg har kun brugt 662 gram, men jeg har jo strikket lidt kortere nogen steder. Men også højere andre steder.

Restgarnet vil jeg bruge til en "rullekrave", det vil gøre kjolen mere anvendelig hele vinteren.

mandag den 29. april 2013

Opklaring, udredning og mere garn

I mit forrige indlæg præsenterede jeg en kjoleopskrift og lidt bekymringer om garnforbrug. Her viste blogland sig igen fra sin bedste side. Jeg havde godt fundet Jytte Slentes telefonnr. ved at søge på Krak (råd fra Merete, men jeg ville helst have mail. Derefter fik jeg så et tip fra Susanne om at Jytte Slente kunne træffes via garn.dk.

Flere af jer som svarede på annoncen var også lidt i tvivl om der var nok garn. Så jeg skrev til garn.dk og forelagde min sag. Første svar var at str. S vejer 560 gram, så mine 600 gram er jo nok for lidt.

Jeg gik og tænkte på at matche noget andet brunt garn og overvejede om der var nok pink og hvordan det kunne bruges på en elegant måde.

Garn.dk havde ikke mere af garnet, men Marianne foreslog at jeg kontaktede kniplestuen Å 59 44 06 46. 


Det gjorde jeg straks og tænk, de havde farven OG indfarvningen, jeg får det tilsendt med et girokort i pakken. Er det ikke fantastisk med al den hjælpsomhed? Og så lidt held oveni?

Nå jeg må videre med min Wisdom og Wingspan :-)

fredag den 26. april 2013

En ny opskrift

I tirsdag sad jeg kiggede lidt på Facebook og frem dukkede et billede fra Figosmor

Den kjole er lige min stil - høj i halsen og lidt figurstrikket.

Jeg hoppede selvfølgelig ind og kiggede , men skulle købe garn, men det var på tilbud, da garnet udgår.

Der bruges 800 gram til kjolen - kjolen er strikket i dobbelt garn og de 3 striber en hver især af 3 slags garn.

Jeg havde mest lyst til en ensfarvet og jeg spurgte til garnforbruget til en ensfarvet. Svaret var 800 gram, det undrede mig lidt, da det sjældent går op. Der var kun 800 gram i farver jeg kan bruge, så jeg købte 6 mørkebrune, 2 jeg troede var lysebrune.

Jeg havde så snoldet for ca. 285 kr. - 300 kr. gav gratis forsendelse - så jeg shoppede et enkelt nøgle pink, som jeg jo så har fået af portoen :-)

Garn og opskrift kom allerede næste dag - godt gået.

Garnet hedder Superwash Lucca Fino og er 100 % super soft merinould og det føles meget lækkert.

Der 450 m pr. 100 gram, da jeg har 6 ngl. af den mørkebrune, så jeg har i alt 2700 m - mon ikke det er nok til en kjole? Også strikket i dobbelt garn?

Opskriften er af Jytte Slente, så har har overvejet st skrive til hende og spørge om hun har en kjole i str. L hun kunne veje, men jeg har ikke fundet en mailadresse endnu.

Den lyse farve er meget smukt meleret, men skal ikke med i kjolen. Den skal jeg finde et andet formål til. Den pink kunne måske kombineres med den brune som kanter el.lign.

Jeg er glad og tiulfreds med mit køb, selvom jeg lige hvade bestemt jeg skulle arbejde mere med mit stash - hmmm...