mandag den 22. juli 2024

Petra

 Petra er en af de gratis Filcolana-modeller jeg har kigget en del på, men da det både er en lidt tyk bluse og den ville koste en pæn sjat lagde jeg den til side.

En dag lagde Maja fra Jaffelaf et billede på instagram, hvor hun havde fundet rester til en Petra. Jeg havde lige siddet og kigget på noget pink Geelong jeg købte i 2018 og besluttede at det skulle bruges op. Det passede faktisk fint til hovedfarven også gik jeg på lageret og fandt skønne pink alternativer. Faktisk fik jeg brug for noget Jawoll jeg købte sidste gang hos Garn10 for at bruge indgangsbilletten.

Mine pink farver lignende hinanden, så jeg kørte ud til Garnværkstedet og fandt 313 Bubblegum og 318 Ballerina (måtte godt have været en anelse mørkere.

Jeg fik aldrig rigtigt valgt størrelse og prøvede henad vejen, hvilket gav anledning til følgende:

Da jeg havde strikket mønsterrapport til str. S og M prøvede jeg blusen på og selvom den "kun" målte 50 cm på ryggen, synes jeg den var lang nok.

På dette tidspunkt har jeg 225 m, så jeg rammer ikke  nogen af størrelserne, Selvom jeg nok egentlig strikker en af de større størrelser har jeg kun strikket 5 pinde glat.

Jeg tog ind efter næststørste størrelse. 

Jeg var lidt bekymret for om jeg havde nok masker til ærmet, jeg glemte at tænke på at man normalt tager masker ud når skiller ærmer fra. Jeg tænkte heller ikke på at jeg kunne have taget færre masker ud.

På ærmerne tog jeg ind til 50 m og startede ribben på p. 4,5, men efter et par cm skiftede jeg til p. 4.

Ærmegabene er for dybe og jeg overvejer om jeg kan fikse det ved lidt syning og afklipning.

Blusen er færdig og jeg elsker den og bruger den rigtigt meget allerede nu selvom det er sommer.

Garnet lagt i rækkefølge, så jeg bare lige kunne snuppe lige den farve jeg skulle til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar