søndag den 7. juli 2024

Agernstrømper!

jeg havde jo besluttet, at jeg ville deltage i Jaffelafs samstrik #strikdanskestrømpermedJaffelaf med alle 6 par.

Da Maja annoncerede hvilken opskrift hun havde valgt købte jeg opskriften, jeg læste ikke så megte, jeg købte bareopskriften. I podcasten havde Jaffelaf sagt, at strømperne blev strikket fra tåen og at hun ville vende mønstret om. Så her  var jeg forberedt.

Da jeg skulle starte på strømperne, opdagede jeg at størrelserne startede ved str. 37 og størrelserne er endda i interval 37/38 - 39/40 og 41/42. Hmm - jeg bruger str. 36.

Ved nærmere gennemlæsning opdagede jeg at der manglede ord i teksten, så kan man altid frygte, at selve opskriften er mangelfuld.

Til opslagning blev Judiths magiske opslag anbefalet, men ingen beskrivelse. Ikke et link, blot en henvisning til forfatterens Youtube-kanal. Det bliver jeg altid irriteret over.

Endelig giver forfatteren et tip: "Da strømpegarn som udgangspunkt giver sig første vask strikker jeg altid min strømper 2 cm kortere end min fods længde". Det har jeg aldrig oplevet, måske har de ind i mellem givet sig lidt, men ikke en gang 1 cm, så det råd forstår jeg ikke.

Nå jeg ville jo være med i samstrikken og det vigtigste er at man har købt opskriften, slået op og delt på Instagram. Jeg trøstede mig selv ved at vælge det smukkeste garn farvet af Rasende KreativRasende Kreativ.

På grund af størrelsesbøvlet besluttede jeg at strikke top down og vende mønstret om og være sikker på resultatet.




2 kommentarer:

  1. De er vældig flotte, men hvorfor hedder de agernsokker?

    SvarSlet
  2. Jeg tror det er fordi mønstret ligner agern...

    SvarSlet