Sweater fra Baby, its cold outside

 Endnu en julegave...

Da min niece fik sin datter fik hun er stor barselspakke og jule- og fødselsdagsgaver til sit barn.

Nu har nevøen også fået 2 børn, så nu er fødselsdagsgaverne skåret væk, men strikkede julegaver skal de have. Jeg manglede lige den sidste til Bjørn som bliver 1 år efter jul og til ham valgte jeg "Sweater" fra Susie Haumans "Baby, it's cold outside" og strikkede str. 12-18 mdr.

Den lyse er Højlandsuld og den mørke er supersoft, en meget mørkebrun, som jeg købte til Garnstafet 2023.

Jeg viste sweateren min søster, barnets bedstemor og hun sagde, at farverne var lige dem. Så de er i den naturlige kategori. Så bliver jeg glad for mit farvevalg til storesøsteren.

Jeg brugte:

78 gram af den lyse Højlandsuld

9 gram af den mørkebrune supersoft.

Dip dye sweater

Jeg faldt for dip dye-sweateren fordi jeg godt kan lide at farverne glider over i hinanden og chancen får at farvemikse :-) Det var overgangene der fik mig til at strikke den pixelerede pullower. Jeg gik flere gange i Garnkisten og valgte farver og sammen lignede med stor entusiasme fra Tine - vi synes begge vi foretag et godt valg.

Jeg har strikket DUO fra Design Club, og jeg valgte (og brugte) :
Gul på hvid (21 gram)
Gul på grå (27 gram)
Grøn på hvid (32 gram)
Grøn på grå (38 gram)
og så grågrøn fave, som jeg ikke kan huske hvad hedder (267 gram).

Jeg lavee en strikkeprøve som passe og jeg lavede dip dye satte af til ærmer og strikkede rundt og rundt. Til strikkecafe i Garnkisten ville jeg lige måle forretningens model, som passede mig fint. Min model var alt for smal! Jeg målte et par gange og overvejede og det kunne rette sig i vask?!! Tine tilbød at hjælpe mig med at trævle op og strikkecafeen var færdig så det sådan ud.

 Jeg strikkede mit Geilske Resume sjal færdigt og den følgende lørdag slog jeg min Dip Dye nr. 2 op og søndag i den efterfølgende weekend blev den vasket.

En julegave

Jeg har måske ind i mellem nævnt fitnesspigerne, det er dem der har været på tur til Sydfrankrig og haft et par dejlige pigeture. Fitness-pigerne kunne altså ikke nøjes med at mødes til fitness og rejser. Så vi "stiftede" også rejekællingerne så vi kan mødes. Der er fast menu - rejer også laver de fleste en dessert. Det skal være nemt når det typisk er en hverdag, men rejer smager jo godt. For et års tid siden blev rejekællingerne udvidet med endnu et par rejekællinger.

Det er så en af rejekællingerne som spurgte om jeg vil strikke en julegave for hende - hendes bror vil gerne have en "Sarah Lund"-sweater sagde hun. Jeg sagde ja, da jeg tænkte at en Sarah lund sweater nok skulle være til at overskue. Vi har aftalt en strikkeløn, så jeg har til størstedelen af en Hanne Falkenberg-model. Der er 2 jeg har lyst til at strikke.

Det viste sig at broderen er en lille mand med et brystmål på 94 cm og ikke ville have den længere end 54 cm. Vi blev dog enige om at 54 cm er for kort, så den bliver 60 cm - så det er ret overskueligt.
Rejekællingen tog en turne i byens garnforretninger og fandt denne

Nå så er det vist ikke længere en Sarah Lund - det blev en Mads Nørgård-inspiration :-)

Garnet er købt hos Tøndering: Hjelholt's Håndværksgarn. Rejekællingen havde købt Arwetta som kontrastfarve, det var bare for tungt. I mine gemmer havde jeg et nøgle neonorange Bravo - acryl, men det fungerede.

Jeg fik ikke en opskrift med til denne model, men en anden og samtidig passede min strikkefasthed ikke i højden, så der blev regnet en del. Nu er den færdig og jeg er tilfreds - nu må vi håbe broderen også bliver det. Målene passer :-)

Forbrug:
Råhvid Håndværksgarn: 215 gram
Koksgrå Håndværksgarn: 180 gram
Orange Bravo: 11 gram.

Det har skam været et hyggeligt strikketøj, men jeg kan mærke det er hyggeligere at strikke noget jeg bestemmer over :-)

Her er et billede af den rigtige sweater, men uvasket da solen skinnede i går, så det var muligt at fotografere. Den ligger nu og tørrer på badeværelsesgulvet.

Sweater med blomsterborter

Jeg startede på den i november 2013 - jeg kunne ikke få strikkefastheden til at passe, så jeg har strikket med 3 tråde i hver farve. Den virkede for fast og hård og jeg havde bare aldrig rigtig lyst til at strikke på den.

Foråret blev undskyldningen for at lægge den væk, men nu skulle den frem igen og jeg blev mere og mere sikker på, at den ikke skulle strikkes færdig og garnet kan bruges til masser af andre ting.

Så den er nu frogged

og under optrævling

Genbrugsguld

I går kom Lars' datter Louise for at se EM-finalen i håndbold og inden kampen fortalte hun om hvor meget hun havde frosset på dagens ridetur og sagde: "Sanne, tror du at du har en gammel sweater eller sweatshirt, som du ikke bruger og som jeg må få?" Jeg kunne straks huske en bestemt sweater strikket i NUUK-garn, det er nok 10 år siden jeg strikkede den og den har været i posen til genbrug, men jeg hev den op igen. Jeg kan nemlig godt lide den, men jeg tager den bare aldrig på :-)

Jeg hentede trøjen og Louise smilede tilfreds. Men Louise er ca. 15 cm højere end mig og har noget længere arme, så jeg spurgte om hun ville have forlænget ærmerne med en ribkant selvom det blev noget andet garn. "Ja, det vil være dejligt - farven er ligegyldig". Jeg gik hen til mine sorterede garnrester og fandt blandt de tykke rester, lige præcis ca. 50 gram i den samme farve.

Sømmen blev pillet op og jeg samlede masker op og strikkede ca. 9 cm rib i hver side:

Her er det oprindelige ærme og et nyt ærme på vej...

 

Og her det endelige resultat og den var færdig før finalen var slut..

Det elsker jeg bare - genbrug af sweateren og resterne viser sig igen som guld :-)