Viser opslag med etiketten rullekravesweater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rullekravesweater. Vis alle opslag

tirsdag den 12. november 2024

Rød rullekravesweater

 Da jeg færdiggjorde min anden Rullekravesweater kom jeg i tanke om at jeg havde købt Falkenberg Shetland på Recraft og Facebook og at det måske kunne bruges til endnu en rullekravesweater. Det kunne det!!

Det er superfedt at en sweatermængde på lageret og den røde farve er virkelig flot.

Et fedt projekt, som er godt bil- og snakkestrik, så det har været langt omkring.

Jeg brugte ca. 301 gram - jeg fik lige taget hul på det 7 fed/nøgle.





tirsdag den 27. oktober 2020

Rullekravesweater

 Garnet blev købt da jeg var nødt til at støtte de små handlende og lige her valgte jeg at handle hos G-ULD.

 Det var ligesom om rullekravesweatre blev moderne og mange designere lavede deres egen helt specielle model. Med min sarte hals og kuldskære krop er jeg vild med rullekraver. Jeg vil helst ikke have for tykke sweatre, så jeg tjekkede designerne efter for at finde den med det tyndeste garn. For tykke sweatre bliver for varme når skifter i mellem at have det for varmt og så fryse.

Her  vandt Susie Haumann med en model i G-ulds New Zealandsk lammeuld, hvor jeg fandt den smukkeste midnatsblå farvet med indigo - jeg er ikke til blå, men denne var noget særligt. Opskrift blev bestilt på Ravelry og garnet i webshoppen.

Jeg strikkede en mindre str. end min normale, da det ikke skulle være en udendørs sweater, men til daglig brug. Jeg er faktisk så tilfreds, at jeg tror jeg strikker en til, som skal være som overtøj i en anden farve.

Jeg har brugt 326 gram til str. L og strikket på p. 3,5