Viser opslag med etiketten New zealandsk lammeuld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten New zealandsk lammeuld. Vis alle opslag

onsdag den 22. maj 2024

Rullekrave af Susie Haumann

 Det er længe siden jeg købte opskriften og strikkede Rullekrave af Susie Haumann. Garnet var New lammeuld fra G-uld og i farven midnatsblå. Sweateren er fin, men for mig er farven kedelig, så jeg fik lyst til at lave en ny så til messe i Aarhus januar 2023 købte jeg New Zealandsk lammeuld hos G-ULD i farven Cochineal - altså en rød farve.

Det har så lagret i over et år inden jeg fik slået op - jeg slog op den 7. februar samtidig med at jeg slog op til andre projekter. Nogen ting er styret af diverse samstrik, men f.eks også barselsgaver.  

Da jeg  var færdig med alle raglanudtagningerne begyndte jeg at bruge projektet som ta-med strikketøj, da det jo bare var rundt og rundt.

Jeg kan utroligt godt lide at strikketøjet er nemt når jeg tager det med ud til et arrangement eller lignende for jeg kommer jo også for at lytte og snakke og have det hyggeligt og det er for træls at skulle trævle op og lave om når man kommer hjem.

Men altså trøjen voksede og blev så bare færdig den 4. april og ligger nu i skuffen og venter på koldere tider.

Jeg har brugt lige under 3 fed, som svarer til 298 gram, men jeg tror der var mere garn i feddene, så jeg har nok brugt mere end 300 gram (lidt).

Jeg har faktisk fundet noget garn frem fra lageret som jeg vil strikke en mere af. Det er rødt Hanne Falkenberg Shetlandsuld, som faktisk er købt på recraft.     

tirsdag den 27. oktober 2020

Rullekravesweater

 Garnet blev købt da jeg var nødt til at støtte de små handlende og lige her valgte jeg at handle hos G-ULD.

 Det var ligesom om rullekravesweatre blev moderne og mange designere lavede deres egen helt specielle model. Med min sarte hals og kuldskære krop er jeg vild med rullekraver. Jeg vil helst ikke have for tykke sweatre, så jeg tjekkede designerne efter for at finde den med det tyndeste garn. For tykke sweatre bliver for varme når skifter i mellem at have det for varmt og så fryse.

Her  vandt Susie Haumann med en model i G-ulds New Zealandsk lammeuld, hvor jeg fandt den smukkeste midnatsblå farvet med indigo - jeg er ikke til blå, men denne var noget særligt. Opskrift blev bestilt på Ravelry og garnet i webshoppen.

Jeg strikkede en mindre str. end min normale, da det ikke skulle være en udendørs sweater, men til daglig brug. Jeg er faktisk så tilfreds, at jeg tror jeg strikker en til, som skal være som overtøj i en anden farve.

Jeg har brugt 326 gram til str. L og strikket på p. 3,5