Viser opslag med etiketten Cardigan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cardigan. Vis alle opslag

søndag den 28. juli 2024

Esthers julegave

 Nogle gange har jeg oplevet en del travlhed med julegavestrik når jeg starter i oktober/november og ikke mindst når Esther nu er 7 år, så tager det jo lidt længere tid, da modeller jo er større.

Derudover har nevøen fået 2 børn på 3 mdr. og 2 år, så der er mere der skal nås og jeg vil hellere hygge mig med projekterne.

Til Esther valgte jeg en lang cardigan, som jeg synes er fin til en stor pige. Modellen er "Skolepige" fra Susie Haumanns bog "Vokseværk". Retstrik og p. 3, det tager sin tid, men var også god transportstrik og ingen stressstrik.

Men jeg tænker over hvorfor jeg pludselig strikker et par vrangmasker når jeg skal strikke ret hele tiden. Jeg kan høre det sker for andre. Det er vildt mærkeligt og meget synligt. Jeg retter det ved at slipper masken og samle op igen, men bliver også nogle gange synligt og særligt pænt.

Jeg har strikket i 4 farver

A: Boysenberry fv. 807 83 gram

B: Grape Royal fv. 235 87 gram

C: Tidselblomst fv. 268 93 gram (denne farve skulle man købe 3 af)

D: Syrin fv. 268 68 gram

Nu hvor cardiganen er færdig er jeg meget i tvivl om det var en god idé. 

Sidder lommerne ikke lidt lavt?

Vil retstrikningen trække sig for meget?

Passer farverne godt nok sammen?

Jeg er færdig med gaven til 2-årige Gry.

tirsdag den 8. november 2022

Mango Chutney

 Jeg synes Merilin er et lækkert garn.

Jeg ville strikke en cardigan til Else i julegave og den skal helst kunne bruges snart og så duer det jo ikke at opskrifterne springer 2-4-6... nå snart er 2,5 år. Derfor ledte jeg efter opskrifter, hvor man kan strikke str. 3 år. Det viste sig, at AnnetteDs bog Bettekun har modeller hvor størrelserne kun springer 1 år - altså er der modeller i str. 3 år. Der er faktisk rigtig mange gode modeller i den bog.

Jamen så gav det sig selv, jeg købte Merilin til Mango Chutney.

Jeg nød strikningen, Merilin er bare et dejligt garn. Opskriften er fin, men det er bøvlet at strikke fra hæfter/bøger da de klapper sammen. Jeg var længe tålmodig og hold styr med post-its, men til sidst kopierede jeg diagrammet og jeg har besluttet mig for at kopiere opskrifter og diagrammer når jeg strikker fra bøger.

Jeg har strikket på p. 3,5 og brugt 124 gram Merilin - knapperne fandt jeg i samlingen. 

fredag den 27. december 2019

Cardigan til nederdel

Jeg strikker nomalt lange cardigans så de dækker det jeg gerne vil have dækket, men jeg kan godt se at til kjoler og nederdele kan det være pænt, cardigans og sweatre er kortere. Da jeg har købt en lang nederdel, som det jo er moderne nu, mangler jeg sådan en cardigan.

Jeg har for længe siden strikket en sweater i noget tykt Drops alpacagarn, men den var blevet for stor.
Den var blevet for stor fordi jeg strikkede den størrelse jeg plejer og ikke tog hensyn til at jeg ifølge opskriften skulle strikke en mindre størrelse, da den skulle sidde tættere.



Tippet er fint nok, men alligevel lidt underligt, at man ikke lavede størrelsen efter anbefalingen og ikke større end egentligt anbefalet. Den blev i sin tid straks straks lagt væk, da den ikke fungerede. Den har så ligget i en krog siden 2013.


Den pillede jeg op og lavede strikkeprøve og ledte efter en opsktift der passede.
Det gjorde Stine Hoelgarrds Restetrøje.

Dog blev lavet en del ændringer:
Jeg glemte indtagningen lige efter ribben, så jeg lukkede af til ærmer således: strik 39 m, luk 5 m af, strik 67 m, luk 5 m af, 39 m. Jeg lavede raglan indtagninger 13 gange, men første gang lukkede jeg 2 m af ved hver overgang. (“1 løs af, strik 2 ret sm og træk den løse m af” og “3 ret sammen”.)
Jeg har strikket efter opskriften før, men den er uden aflukning fra forsiden som i “gamle dage” eller forhøjet nakke. Når det ikke sker sidder den ikke så godt over mine skuldre, så jeg ville prøve at lave det alligevel og prøvede mig lidt frem:

Første forsøg var forkert, da der blev lukket hurtigt af.

Andet forsøg fungerede bedre:
Første 2 vendinger skete efter de 7 m rib i hver side, herefter vendte jeg efter 4 m 4 gange i hver side. Efter hver vending slog jeg om og raglan indtagningerne fortsatte når der var plads til dem.
Omslagene blev strikket sammen med masken foran for at undgå huller.

Pinde: 6 til ribben og 8 til retstrikken
Garn: Drops loves you 2: 586 gram.

onsdag den 11. juli 2018

Straight Up cardigan

Behovet for at strikke denne opstod ene og alene udfra ønsket om en cardigan i dette farvetema. Fru Jensens unikum holdt udsalg, jeg kom for sent til den helt store bunke, men så kom der nogle mindre lots og jeg sprang til. En pink også denne specielle rødlysebrune. Det er 100 % Geelong uld.

Jeg lavede strikkeprøve og fik strikkefastheden til at passe. Jeg beregnede garnforbruget og der var lige nok. Straight Up er en opskrift af Susie Haumann fra hæftet "Keep It simple". Det er en enkel opskrift med lange perioder med rib 3 ret 1 vrang og omvendt på den anden side. Lidt kedeligt, som blev håndteret med motivationsmarkører og så har det været med strikkearrangementer og seriøst bilstrik

Som det skred frem følte jeg at jeg vist havde skabt mig en yarnchicken-situation og jeg strikkede løs og besluttede at lommeposerne vist var rigeligt store, så der kunne hentes garn der. Og det blev der - ikke ret meget, men lige til at lukke af og sy sammen.

Så her er ingen rester!!

Jeg har brugt 500 gram Geelong uld (3500 m), som jeg har strikket dobbelt på pind 4. Det er et fint uldgarn og det artede sig fint i vask.


Det bliver en klassiker i min garderobe og jeg kunne godt finde på at bruge opskriften en anden gang

tirsdag den 21. april 2015

Tankestreg

Lige fra jeg købte "Strik en stund" har "Tankestreg" stået på min to-do liste. Det er fuldstændigt uforudsigeligt hvor på listen jeg slår ned - noget overhaler alt og bliver strikket med det samme. Andet står der i laaaang tid.

Nu var det sådan at jeg skulle bruge en længere cardigan, garnet var på lageret og hurtigt kunne jeg regne ud at jeg havde det jeg skulle bruge.

Det er en dejlig opskrift og den har været fin at strikke. Det skrå mønsterbestår rent faktisk af en tråd, som løber foran. På både ryg og ærmerskifter vinklenind mod midten (kan man forstå det?). Det giver mulighed for fejl - et par gange kom jeg til skrå den forkerte vej. Så er der ingen vej udenom - der må pilles op og strikkes OM!

Men nu er den færdig og jeg er supertilfreds, det er vist lige min model, selvom billedet er taget i sol og blæst og jeg kæmpede med at holde styr på hår og cardigan.
 



















På billedet til venstre kan man lige spændetampen på ryggen, jeg synes det er en fin detalje :-)

Ja undskyld de mørke farver, de er elendige at fotografere, men jeg kan så godt lige dem :-)

Jeg har strikket på p. 4 og jeg har brugt 310 gram Blackhill højlandsuld og 210 gram fin alpaka fra hhv. Garnudsalg og Garngaragen.


mandag den 30. marts 2015

Cumulus

Jeg har ønsket den sålænge - lige siden jeg købte bogen "Strik naturligvis". På det tidspunkt var jeg ikke så vant til at strikke mange tråde sammen, så jeg var bange for at miste tråde under strikningen. Derudover synes jeg dte var mange penge - jeg skulle betale ca. 1000 kr. for en af mine farver.

Så tiden gik bare. Så så jeg at Lone (uden blog) havde strikket den i naturuld og det fungerede fint.

Så gik tiden igen, men i august sidste år sidste solgte Fandango ud af forskelligt garn og jeg købte garnet. Vi regnede og regnede og mente 7 nøgler var nok, men da jeg ville have den længere snuppede jeg et ekstra nøgle.

Så gik tiden igen, nu tænkte jeg at den var svær....

Nu blev det tid, jeg havde lyst til at strikke den og selvom foråret nærmer sig, så skulle det være.

Det gik som en drøm, jeg fulgte opskriften uden at blive i tvivl om det mindste. Så nu er den fin og færdig.

Jeg har strikket str. L, men forlænget den med 8 cm og det er let, da man strikker ned fra bærestykke-snoningen. Ærmerne fik også 2-3 cm, da jeg godt kan lide lange ærmer. I alt har jeg brugt 612 gram ON-line naturuld - ialt mindre end 1000 m

En dejlig model jeg bare glæder mig til at bruge og alt er i orden :-)

søndag den 15. februar 2015

Min Pels

Modellen "Pels" fra Annette Danielsen bog "Grønland" har levet en omskiftelig tilværelse i min lille verden. Da jeg så den i bogen mente jeg ikke at den var noget for mig, måske for helt unge.....

Så så jeg den hos Lene og blev vild med den og min opfattelse blev bekræftet da jeg så Tines version. Så jeg besluttede mig for at strikke den alligevel :-)

Det gik derudaf, jeg fulgte beskrivelserne linje for linje og jeg synes det var fint. Men så begyndte det at drille, da ærmegabshøjden på forstykkerne og ryggen ikke blev lige høje. Jeg tjekkede beskrivelsen igen og igen og samtidig læste jeg om en anden en som ikke synes den sad godt på hende. Så Pels kom i karantæne og jeg strikkede noget andet.

Efter et stykke tid snakkede jeg med Tine, som havde læst opskriften ligesom mig. Så blev beslutningen at strikke forstykkerne ligeså lange som ryggen og så måtte ærmerne jo tilpasses. Jeg strikkede også hætten.

Så var det ærmernes tur og de så ud til at være "a walk in the park", men efter de første 12 cm fattede jeg slet ikke opskriften. Det med gentagelsen af mønstret var det nu p. 1-10 eller fra p. 3-10?? Igen fik jeg sparring og løsningen var at det var fra p 3-10, men da udtagningen lå på 3. pind af mønstret og og man enten skulle tage ud på hver 10. eller 12. pind besluttede jeg mig til at freestyle.  Jeg "kopierede" mønsteret og tog ud på hver 10. pind.

Nu er den færdig og jeg er glad for den, den er varm og lækker.

Jeg læste rundt omkring at den drillede og da jeg lagde billede på Instagram blev jeg spurgt til hvordan skulderen var, fordi nogle havde oplevet at den var for bred. Skulderen er ikke for bred efter min mening, men jeg skal bruge lidt tid for at få hætten placeret ordentligt, så den falder pænt foran. Det betyder at hætten ligesom får en fold bagpå. Sådan vil jeg bruge den, hvis hætten skal sidde "normalt" kommer den ikke til at sidde som jeg ønsker foran.
Jeg har strikket i Højlandsuld fra Garnudsalg og kid-silk fra Drops. Jeg har brugt 205 gram kid-silk og 289 gram højlandsgarn.

Jeg er glad for min "Pels" og skal nok få den brugt,jeg synes mønstret trækker den fint sammen, så den ikke bliver oversize på den forkerte måde :-)

Jeg beklager den mørke farve, det gør det lidt svært at se den ordentligt.


lørdag den 1. juni 2013

Cardiganvalg

Det grå garn jeg vandt op i går skal bruges til en cardigan, jeg er storforbruger af dem og mangler en grå. I går lavede jeg strikkeprøver og fandt jeg nogle opskrifter frem.

En "Reliefstrikket jakke" fra "Naturlig Strik" eller "Ribstrikket cardigan med krydsede masker" fra "Bohemestrik".

Jeg var ikke helt sikker, så jeg besluttede mig for at sove på det...

I morges var jeg nærmest den reliefstrikkede jakke, men alligevel lidt usikker, så mine Kim Hargreaves-bøger kom i spil, de to ovenstående har nok ikke helt den lethed jeg søger. I udvalget er nu: "Pool" fra "Indigo" eller "Lucy" eller "Shimmer" fra "Misty".

Jeg skal vist sove på det igen (og så håbe at der ikke kommer flere i spil)...

mandag den 15. april 2013

Klara solskin

Min Klara er blevet færdig og den er blevet vidunderlig flot.

Jeg har brugt 6 nøgler og 18 gram Arwetta, farven er vidunderlig.

Desværre har jeg ikke så udpræget hvepsetalje, så jeg kan ikke bruge den  lukket, men den er da smuk på gineline. I opskriften kan man vælge i mellem let taljering og markeret taljering og jeg synes at den markerede taljering er flot, men jeg har som sagt ikke denne hvepsetalje.

Måske Louise kan passe den? Eller jeg skal bruge den åben.

Den er iøvrigt dejlig blød efter en tur i vaskemaskinen så den kan sagtens bruges til sommerkjoler.

Det er også til denne jeg har prøvet at strikke ærmerne på, det synes jeg fungerer fint. Ville jeg gøre noget anderledes? Ja - inden ribben strikker man n2 pinde glat, det fungerer fint nok, men det vil jeg hoppe over en anden gang. I stedet for brudt rib/perlerib kunne jeg også finde på at bruge alm. rib.

Jeg kunne rigtigt se problemet da Klara lå og tørrede på badeværelsesgulvet i går.

Nu vil jeg strikke videre på min Wisdom, mens jeg overvejer hvad jeg vil gøre.

søndag den 9. december 2012

Cardigan overvejelser

I foråret vandt jeg denne dejlige præmie og selvom der var en flot opskrift med, vidste jeg at garnet skal bruges til en cardigan.

Jeg vil gerne have en enkel cardigan, hvor knapperne bliver pynten. I torsdags fandt jeg så knapperne, som jeg vil bruge.


Jeg er faldet for Annette Danielsens "Lyse nætter", men den har en strikkefasthed på 28 m og 36 p og mit fine garn har en strikkefasthed på,21 m og 28 p. Da AD beskriver række for række kan jeg ikke lige overskue om det vil gå godt. jeg tror den skal regnes helt om og det gider jeg ikke rigtigt lige nu.

Så formiddagen er brugt på at lede efter opskrifter og jeg har fundet følgende frem, som jeg overvejer:


Coco er nok for mønstret til knapperne og jeg synes ikke jeg har fundet helt, helt rigtige. Har du nogle gode ideer til den strikkefasthed?

Hvad skal jeg så strikke denne søndag? Måske ærmet til min Ærø - den har jeg jo lusket lidt omkring, som katten omkring den varme grød :-)

søndag den 5. februar 2012

Opskrifter og garn til Brombærcardigan fra Feminint strik

Som jeg skrev tidligere har jeg opdaget at jeg har garn til nogle af opskrifterne i "Feminint strik".

Først er der Brombær en cardigan strikket i Rustico, som jeg har en del af. Forbrug str. s = 11 ngl, str. m = 12 ngl., str. L = 13 ngl. og str. XL = 14 ngl.  Jeg tager 12 kr. pr. nøgle. Min beholdning ser således ud:



02 hvid - 14 ngl
30 natur - 14 ngl
48 brun - 12 ngl
14 pink - 19 ngl


28 orange - 30 ngl
45 turkis - 16 ngl
81 lys lilla - 22 ngl



Der er også brugt Rustico til den lange af  "en kort, en lang"  9-12 ngl.afhængigt af størrelsen.

lørdag den 25. juni 2011

Færdigt arbejde

Ja, I har jo set den før, men ikke helt færdig. Men her er den og jeg er super tilfreds, den har en god længde og jeg kan godt lide pasformen. den er strikket i Merino uld fra Drops efter 130-33. Hvis jeg strikker den igen, hvilket jeg godt kunne finde på, vil jeg prøve at tage mere ind i halskanten, jeg kan godt lide at den kommer tættere på halsen.
Jeg beklager de lukkede øjne og det mærkelig udtryk, det betyder ingenting, men der var mærkelig skygger på de andre billeder. Men trøjen kan man da se.