lørdag den 30. marts 2019

Feriestrik og en anden side af Barcelona

Når jeg skal på ferie forbereder jeg passende strikketøj. Denne ferie inkluderede flyveture og der skulel altså strikeks i lounges og under flyveturene. Jeg gjorde klar til en Bamsesweater af Petiteknit og endnu et Spiral Staircase sjal.

Jeg kan stadig læse f.eks. i strikkegrupperne på facebook, at der bliver snakket meget om man må strikke når man flyver. Jeg har haft held med at medbringe strikketøj, hver gang jeg flyver. Jeg undersøger på flyselskaberne og lufthavnenes hjemmesider om der står noget om at man ikke må medbringe strikkepinde og det står sjældnere og sjældnere. Alligevel er jeg lidt forsigtig, jeg bruger rundpinde i bambus eller træ, så de ikke ses så let. Jeg skruer pindene af wiren  og har et lille "penalhus" med kuglepenne og pindespidser.

Selvom jeg er meget forsigtig når jeg rejser hjemmefra glemmer jeg det tit senere og så går dte også. Jeg har også oplevet at flypersonalet følger meget med i hvor langt jeg når :-)  I Frankfurt blev jeg udtaget til sprængstofkontrol, min taske blev swipet og tasken gennemsøgt. Om det var stikprøvemæssigt eller fordi de ikke kunne greje hvad mit garnnøgle var ved jeg ikke, men det skete. Lars synes mit oprullede garnnøgle kunne ligne en håndgranat ;-) Under gennemgangen af tasken spurgte han til min projektbag og jeg viste ham strikketøjet med et smil. Så grinte han. Mit råd er er: prøv og brug ikke de dyreste pinde.

Vi havde på mange måder en fin tur i Barcelona og noget af Spanien, hvis du har lyst til at læse om dette kan du læse her.  Vi havde dog også en træls oplevelse, hvor vi var udsat for tricktyveri, det var en ubehagelig oplevelse og selvom vi "bare" blev snydt og ikke udsat for vold ramte det mig hårdt. Det var mine ting der blev stjålet og primært ting, som ikke giver mening for andre end mig, jeg havde ingen penge på mig. Hvis du bare vil læse lidt om dette, kan du kigge med her.

I min taske havde jeg et nøgle bomjuldsgarn og en rundpind og det forsvandt selvfølgelig også. Hvor var jeg glad for at jeg helt bevidst havde ladet mine signaturepinde ligge hjemme


1 kommentar:

  1. Hej Susanne, det er altid godt at høre om andres erfaringer med strikkepinde på flyrejser.
    Spiral Staircase er bare et fint sjal, det har længe stået på min ønske-strikkeliste, men jeg er såmænd ikke nået til det endnu.
    Træls med det tricktyveri.
    /Ulla

    SvarSlet