Der kommer hele tiden nye designere og jeg viser dem ikke altid så megen interesse. F.eks er det populært designe flotte, men tykke sweatre i flere tråde hvoraf en eller flere er kidsilk. De sweatre bliver meget varme og dem skal jeg ikke have for mange af. Bl.a dukkede Anne Ventzel op, mange af modellerne var ikke rigtigt mig, men da hun viste sin restespotsweater frem var jeg solgt.
Hun var endda så venlig at udpensle hvordan hendes restesweater var bygget op og hvilke garner hun havde brugt. Jeg havde en del rester fra min Kongens have, som jeg teststrikkede for Filcolana. Jeg vidste der ikke var nok og gik ligesom katten om den varme grød og strikke andre ting i mens.
Da FiftyFabulous annoncerede 1 juledags slå op til et drømmeprojekt, vidste jeg at nu var det tid. Jeg gik i Garnkisten og købte mere garn - ja jeg købte altfor meget, så måske skal der strikkes en resterestesweater!?
Sweateren er strikket oppefra og ned. jeg tog ud og ud og ud og kunne ærmegabet ville blive dybt, så istedetfor at tage ud på hveranden pind tog jeg ud på hver pind. Alligevel blev ærmegabet meget dybt - irriterende dybt.
Jeg strikkede str. XL
Jeg tænkte om det var et forsøg på at være størrelsesinklusiv?! Det synes jeg ikke det er, hvis man få superlange ærmegab, det må da kræve en god pasform i alle størrelser. Jeg kiggede på opskriften og andres færdige modeller og der er var mange dybe ærmegab. Så en beslutning er Aldrig mere Anne Ventzel i voksen størrelse.
Jeg tænkte også på hvad jeg kunne have gjort:
- Kunne jeg have stoppet indtagningerne på ærmerne og fortsætte med tage ud på kroppen (jeg tror jeg har strikket noget Susie Haumann som gjorde dette)?
- Ændre inddelingen mellem krop og ærmer, så der sættes færre ærmemasker af og flere kropsærmer?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar