onsdag den 1. januar 2014

Julegaver og nytårsstatus

Min sidste julegave ankom den 30. december, så nu kan julegaverne vises. Den sent ankomne julegave har jeg egentlig ønsket mig længe, men jeg kan godt være lidt dårlig til at købe lidt for dyre ting til mig selv. Inden jul snakkede lars og jeg jule gaver og jeg nævnte det elektriske krydsnøgleapparat. Det var lige noget for Lars...

Derfor har jeg i formiddag vundet garnet fra Læsø uldstue op, så jeg kan komme i gang med at strikke Athena gudedatter/Zeus gudetrøje.

Den skal snart startes op...

Men jeg fik også et par andre strikkerelaterede julegaver, som jeg allerede har hygget mig en del med. Fra Around skal jeg strikke "Dubai" i Rødt og hvidt til min røde frakke (garnet er ikke købt endnu) og der er par stykker i Fanø-strik, men en pink trøje med sømandsbobler ligger for øjeblikket højest på to do-listen fra denne bog.


Mit strikkeår blev lidt specielt for på grund af mit uheld var jeg helt afskåret fra at strikke i flere uger..

Det blev til gengæld til en del hækling. Efter et par dage havde jeg det så træls at jeg besluttede at jeg ad måtte kunne hækle med den ene hand i gips og med en stor nål og mohairgarn. Det gik bedre og bedre og jeg har faktisk i dag lidt mere mod på hækleprojekter end tidligere, så det gamle mundheld om at "det ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget" gælder også her.

Og så til nytårsstatus, hvor jeg plejer at lave en totalliste over det jeg har lavet, men det vil jeg afholde mig fra i år - det er jo bare en lang og kedelig liste.

Jeg har strikket af mere end 52.000 m eller 52 km, det er da ret meget :-) Det er bare en måde at måle på. Det kan også måles i kg - her har jeg brugt næsten 20 kg (19764 gram).

Jeg har svært ved at udpege et favoritprojekt, men jeg kan da udpege et par stykker, den grønne figurstrikkede jakke, eller kjolerne Skovtur eller den brune også en særlig lille trøje, som var den første hvor jeg havde en god strikkefasthed igen.

Men det kunne også være min Cille eller Stjernetrøjen til Lis' barnebarn.

Sidste år have jeg et lille nytårsfortsæt om at prøve oftere under strikningen og det har jeg overholdt, det har bl.a. bidraget til det heldige udfald af de 2 kjoler. Det vil naturligvis fortsætte med.

Skal jeg have et nyt nytårsfortsæt? Jeg tror det skal være at jeg vil strikke meget mere i røde nuancer til mig selv.

Endnu flere gode nytårsønsker for 2014 til jer allesammen!





9 kommentarer:

  1. Også et godt nytår til dig og dine flittige strikkepinde :)), skovtur kunne godt blive den første kjole jeg har lyst til at strikke til mig selv

    SvarSlet
  2. Du har godt nok været flittig. Jeg har også planer om Dubai. Dels i hvidt og denim og i hvidt og sart rosa. Nu får vi sag, det er jo godt at have planer. Bogen er i hvert fald bestilt ;-)
    Godt nytår

    SvarSlet
  3. Det var ellers en god ting med sådan et krydsnøgleapparat. Det skal du nok få glæde af. Fanøbogen har jeg også, og har også kig på et par af modellerne. Så flotte ting du har lavet i 2013. Jeg vil ønske dig et rigtig godt nytår 2014 - glæder mig til at se dit strik i røde nuancer :o)

    SvarSlet
  4. Sikke nogle dejlige gaver. Syntes du har et fint nytårs forsæt da jeg er sikker på at den farve vil være god til dig. Godt nytår til dig.

    SvarSlet
  5. Lækre julegaver!!

    Og sikke nogle dejlige modeller du har får lavet.
    Din skovtur er altså bare blevet flot :-)

    SvarSlet
  6. Skønne ting du har lavet. Også rigtig godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet
  7. Den røde kjole er da ikke skovtur, vel? Men hvad er det så? Den er rigtig flot.

    SvarSlet
  8. Tak allesammen!

    Lillian: Skovtur er den blå kjole - jeg tror den du ser som er den med lange ærmer - den er brun og efter en opskrift fra BC garn som hedder kjole med 3 brede striber.

    SvarSlet
  9. Øv, den opskrift kan jeg ikke finde nogen steder. Men tak for hjælpen alligevel.

    SvarSlet