lørdag den 3. august 2019

Fra Zweig til Ankers trøje til "Min bluse"

Da jeg ledte efter den perfekte bundfarve til min Zweig købte jeg bl.a dette cone af silke og uld i Garnudsalg, men jeg lavede en strikkeprøve og vaskede og strikkefastheden voksede rigtigt meget fra 24 m til 21 m på 10 cm, så det gik ikke rigtigt til formålet.
Men jeg havde jo opskriften til "Ankers trøje - my size" liggende og her kunne strikkefastheden godt gå, så jeg slog op. Farven har et flot spil, sikkert på grund af de 2 kvaliteter. Arbejdet blev en slags mellemstrik, som jeg lige griber når der ikke er noget nemt eller det er sent og det ikke rigtigt er til at starte på noget nyt.

Mens jeg strikkede blev det varmere og jeg mangler kortærmede bluser - ja så var det jo oplagt, min første ankers trøje skulle måske være en kortærmet bluse.

 Da trøjen var færdig havde jeg kun brugt 218 gram til str. XL. Det var noget mindre end forventet, så jeg sad og overvejede hvad løbelængden mon kunne være. Jeg målte ca. 20 m af og vejede dem, de vejede ca. 5 gram. Der er mange usikkerheder i dette, men hvis disse tal holder er løbelængden på 100 gram 400 m. Det lyder også af meget.

Men hvis det er rigtigt så har jeg brugt 2,18*400 = 872 m.

Næste tjek er Ankers summer T-shirt, som jeg fandt på Ravelry og her er forbruget i str. XL estimeret til 878 m. Jamen er det ikke sejt - nu bestemmer jeg at løbelængden er 400 m pr. 100 gram.

Jeg bemærker, at garnet trækker lidt skævt, jeg har strikket på rundpind. Jeg har lært af Bodil Munch, at garn som trækker skævt arter sig godt, hvis man strikker et mønster hvor der er lige mange ret- og vrangmasker på hhv. for- og bagside. Så det må jeg gøre.

2 kommentarer:

  1. er det entrådet garn, det har jo en tendens til at trække, hvis man ikke laver et mønster:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har overvejet det, men det er uld og silke, så jeg kan ikke gennemskue om det så kan være en trådet?

      Slet